Photoshop eller virkelighed?
SPONSORERET indhold

Hun har 100.000 følgere på Instagram - men findes hun i virkeligheden?

"Lil Miquela" har skabt stor debat på de sociale medier.

22. sep. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Hun har næsten 100.000 følgere på Instagram, hvor hun - som så mange andre på de sociale medier - poster selfies og billeder fra smarte fester og lækre rooftops.

I mellemtiden diskuterer hendes mange følgere heftigt, hvorvidt hun overhovedet findes eller ej. For er "Lil Miquela" en animeret computerfigur, eller er hun en ægte person, der har taget photoshop til et helt nyt niveau? 

- Laver I sjov? Hun er tydeligvis et computerprogram, skriver én af brugerne for eksempel, mens andre holder fast i, at Instagram-personaen findes i virkeligheden:

- Miquela er en ægte person. Hun har bare redigeret sine billeder på den måde. Til et eller andet projekt. Hun er bare grafisk designer.

Fake hårrødder og manglende skygger 

En ekspert i computeranimation forstår godt debatten, skriver Independent.

- Hun ser så realistisk ud. Jeg tror, at folk bliver forvirrede, fordi detaljerne i hendes ansigt er så gode, siger Dougie Cross, der er daglig leder af computeranimationsstudiet TIGERX til avisen. Han er dog overbevist om, at håret er computeranimeret, fordi hårrødderne ser uægte ud og påpeger desuden, at der på et billede mangler "kontakt-skygger" på hendes t-shirt.

- Jeg tror, at det er en kombination af en 3D-model og et fotografi. De tager et billede af en rigtig person og blender det med modellen. Der er foregået et stort stykke arbejde efter produktionen hvad angår kunst og make-up, siger Cross til avisen, som har henvendt sig til "Lil Miquela" for at spørge personaen selv, men aldrig fik svar.

Apps giver større øjne og fjerner rynker

Det kan generelt være svært at gennemskue, hvad der er fake og ægte i Instagram-universet, hvor virkeligheden ofte bliver redigeret med det helt rigtige filter.

Det skyldes ikke mindst, at en række apps nu har gjort det muligt at photoshoppe sig selv ned til mindste detalje. Det gælder for eksempel apps som Facetune eller Perfect365 - sidstnævnte er Kim Kardashian eftersigende flittig bruger af - der gør det muligt at forstørre øjnene, fjerne rynkerne eller gøre kindbenene mere tydelige.

LÆS OGSÅ: Se den vilde forvandling - så meget kan 3 apps forandre dig

Vi har tidligere talt med en række eksperter om de kontroversielle apps, der hævder at kunne "forskønne" brugerne, og her var man uenig om, hvorvidt fænomenet er bekymrende eller ej.

- Det er ikke selve den type apps, som er bekymrende, men mere den kultur, der ligger bag, og som nogen skal have hjælp til at distancere sig fra. De er derfor mere et symptom på fokus på udseende og på præstationer, som mange unge har i dag, sagde Niels Ulrik Sørensen, souschef, lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning eksempelvis.

- Der vil nok opstå modtendenser og modkulturer, hvor nogle vil finde det latterligt at ændre sit udseende på den måde, men jo mere adgang man har til den teknologi, jo mere vil forestillingen om det perfekte udvikle sig.

LÆS OGSÅ: "Jeg brugte apps til at lave om på min ansigtsform, gøre min talje mindre og mine tænder hvidere"

Thomas Bigum, som er ekspert i sociale medier, mente dog ikke, at der var grund til bekymring.

- Der er kun tale om en nichegruppe af folk, der benytter disse apps på lige fod med dem, der synes, det er sjovt, at forstørre øjnene på billeder, så de ligner en cartoon, sagde han.

- Applikationer, der kan gøre taljen mindre og brysterne større, er ikke det nye sort, og det bliver det heller ikke.

Hvad tænker du om Lil Miquela?

LÆS OGSÅ: Ny trend giver fejlfri makeup

LÆS OGSÅ: De 10 bedste makeup-profiler på Instagram

LÆS OGSÅ: 6 skønhedstips til efteråret

Foto: Instagram

Foto: Instagram

Foto: Instagram

Foto: Instagram

Foto: Instagram

Foto: Instagram

Foto: Instagram