Forhold: Dét får du ud af at være ærlig

"Jeg er begyndt at kede mig lidt, og jeg føler, jeg ved, hvad der kommer ud af munden på dig, allerede inden du siger det."

"Jeg er pludselig begyndt at føle en lyst til at være sammen med andre?"

Er det noget, du kunne sige til din kæreste? Rigtig mange kan ikke og holder derfor tankerne for sig selv. Det får dem jo ikke til at gå væk, men de bliver lagret som en tikkende bombe, der måske – måske ikke – en dag går af. Men hvorfor den blufærdighed over for et menneske, som trods alt har set dig i de mest private situationer, og som du deler dit liv med?

– Det kan handle om konfliktskyhed – at I ikke har formået at skabe et forhold, hvor I føler jer trygge nok til at kunne sige de her ting. Det kan betyde, at relationen ikke bygger på ærlighed, eller også at I ikke er nået derhen endnu. Og derfor skaber det for meget angst pludselig at skulle sige noget, du slet ikke er vant til, for hvad kan konsekvensen blive, siger psykoterapeut Mille Jensen, der som en anden mulighed peger på, at man tager ansvar for den anden. Du er måske bange for, at hvis du siger til din kæreste, at du synes, at sex er blevet kedeligt, er det skamfuldt for ham.

– Det vækker ens egen skamfølelse til live, og det vil man for alt i verden undgå. Man kan ikke bære ubehaget. Derfor vil man ikke sætte den anden i den situation. Det kan sige noget om modenheden i forholdet og også om forholdet til os selv – for hvordan behandler vi så os selv? Hvis man har det sådan i en relation, stiller man måske heller ikke sig selv de dybe spørgsmål, forklarer Mille Jensen og pointerer, at hvis man siger noget, man føler kan være pinligt eller sårende for ens kæreste at høre, åbner man banen for, at han også kan komme med sit. Og hvad, hvis man selv får at vide, at han synes, man efterhånden siger de kedeligste ting? Eller at han kan mærke, han ikke glæder sig til at komme hjem mere?

Ud af symbiosen
Ved at bringe tabuer på banen, åbner man også op for, at forholdet kan gå i stykker. Når man sætter en grænse, kan det vække angst i én, fordi man ikke kender konsekvenserne og ikke ved, hvor det ender. Og så er det nemmere at lade være med at sige noget og bevare den "gode stemning".

– Det kræver mod til at se sig selv og sit forhold i øjnene og stå ved sine behov. At sige "Jeg har brug for, at du giver mig oralsex, men siger det ikke højt, fordi jeg ikke ved, hvordan du vil reagere", forklarer Mille Jensen.
Man kan også blive konfronteret med angsten for at blive forladt, som er et tema, mange kender fra deres barndom.

– Måske har man oplevet, at hvis man siger, hvad man mener, bliver man afvist eller gjort forkert. Derfor bliver ærlighed lig med risiko for at blive forladt og for at skabe afstand, siger Mille Jensen.

Netop nærhedsangst er en af årsagerne til, at man ikke får sagt de svære ting til hinanden. Når man begynder at tale ægte med hinanden, kommer man tættere på hinanden og sig selv, og det kan godt virke skræmmende, fordi det bliver for nært.

– Man bliver mere sårbar og mere såret, hvis man mister den anden, når man har vist sig selv helt. Når vi går ind i et forhold, bliver alle vores gamle tilknytningsmønstre aktiveret, og de sår, vi har på sjælen, tager vi med ind i et nyt forhold. I enhver mor/barn-relation er der først symbiose og siden adskillelse. De to ting kan aldrig gøres perfekt, og resultaterne af, hvordan det er forløbet, tager man med sig. Når man åbner op for den nærhed igen, åbner man op for noget, hvor den gode mulighed er chancen for udvikling, og hvor risikoen er sorg. Når man så mærker nærheden og lukker ham længere ind, end man nogensinde har gjort før, aktiveres sårene fra fortiden. Man bliver mindet om det, der ikke var rigtigt dengang.

Læs også: Utroskab: Sådan kommer du videre

Begynd at sige tingene højt
De fleste af os vil gerne nærheden og det ærlige forhold, så hvordan skal man komme derhen, hvis man ikke har den relation nu? Begynd at sige det højt, som ligger usagt. Man skal vove pelsen og turde sige det, som alligevel ligger og gnaver i forholdet og skaber en afstand. Der er fem trin i det, forklarer Mille Jensen.

1. Start med at erkende og blive opmærksom på, hvordan du har det. Du skal ikke handle, men gå og registrere, hvad det er, der trigger dig. Find nysgerrigheden frem: Hvad er det, der sker, hvad er det, du er utilfreds med? Gør det konkret.

2. Overvej, hvor meget af dig selv, din kæreste ikke kender til, fordi du ikke deler det med ham. Er du 30 procent i relationen, og ligger de sidste 70 procent i en skuffe? Hvis der er 70 procent, du ikke deler, er der også 70 procent, du ikke lever ud. Du lægger faktisk 70 procent af dig selv væk, og det er du ikke tjent med.

3. Mærk efter, hvad det gør ved dig, at du lever med en kæreste, som du ikke tør være ærlig over for.

4. Afklar med dig selv, om det er sådan, du ønsker, det skal være i dit forhold. Er det godt nok det her?

5. Tag mod til dig og fortæl din kæreste, at du kan have svært ved at sige tingene, som de er, fordi du er bange for en konflikt og for at miste ham, og at han bliver ked af det og føler sig forkert. Det kan siges lidt henkastet eller i en konkret situation, hvor du på grund af den øgede opmærksomhed er klar over, at nu står du med valget om at sige det, som det er, eller lade som ingenting. Du kan f.eks. sige "Jeg kan have svært ved at sige det, som det er, fordi jeg jo ikke vil såre dig. Men årsagen til, jeg ikke vil have så meget sex mere, handler om, at jeg inderst inde er vred over, at jeg laver alting herhjemme".

Det er ofte sådan, at jo færre ord, du bruger på at forklare, jo bedre bliver formidlingen. Sig det pænt, enkelt og direkte, stå ved det og forsøg at give slip på, hvordan det bliver modtaget, f.eks. om han bliver ked af det. Husk på, at du kun siger det for at komme tættere på noget ægte og måske på den lange bane redde jeres forhold.

Læs også: Sådan bliver du mere seksuelt fantasifuld

Tavshed er at leve halvt
I virkeligheden handler det om at stå ved dig selv og turde sige nej til et forhold, hvor I ikke kan være helt ærlige over for hinanden. Risikoen ved ikke at sige, hvordan du har det, er, at du lever halvt, og at forholdet sandsynligvis vil gå i stykker. Medmindre I begge har samme indstilling og ikke har behov for at komme tæt på og udvikle jer kærlighedsmæssigt. Hvis det vigtigste for dig er tryghed og stabilitet, er det jo et valg, men så skal du bare sørge for, at det er et bevidst valg.

– Men mistrives du i et forhold, som føles som falsk, hvor ærligheden pakkes væk, og man lider af hensynsbetændelse, og hvis du begynder at mærke, at det ikke går, så er der jo noget i dig, der er klar til forandring og et dybere og mere ærligt og meningsfyldt møde. At lade stå til vil være at gå imod dit eget udviklingsbehov. Og har du først mærket, at noget er galt: At du holder tilbage og er uærlig og konfliktsky, er det jo, fordi en del af dig er vågnet og ønsker en anden form for kontakt. Tingene er der jo, og de hober sig op, og det er de færreste forhold, der kan holde til det, særligt hvis der er børn involveret. Konsekvensen kan være, at den ene måske pludselig går, og at den anden aldrig vil forstå hvorfor, forklarer Mille Jensen, der altså opfordrer til at få tungen på gled.

– Det ærlige og direkte møde kan give en tættere kontakt, som kan være angstprovokerende til at starte med, men over tid bliver nemmere. Det kræver, at du tør stå ved dig selv og turde tage konsekvensen. Og lur mig, om ikke utilfredshederne alligevel ikke kommer ud af sidebenene som martyriske og manipulerende stikpiller.