"Børnene kommer til at leve det sammen lorteliv"

Afgangsfilmen fra Den Danske Filmskole handlede om en prostitueret kvinde fra Nigeria med arbejdsplads i de københavnske gader. Ditte Haarløv Johnsens seneste film, "Under den samme himmel", følger afrikanske flygtninges kamp for en bedre hverdag bl.a. i København. Interessen for Afrika stammer tilbage fra instruktørens opvækst. Som femårig flyttede hun til Maputo i Mozambique med sine forældre.

- Jeg har været i det afrikanske miljø meget længe, så det ligger inde under huden på mig, i blodet og i kroppens rytme. Det er noget, jeg savner, og derfor også et miljø, jeg altid opsøger i København.

"Mine venner havde familiemedlemmer, der blev slået ihjel, eller de var selv blevet tvunget til at slå ihjel."

Mødet med Afrika betød et reality-tjek i en tidlig alder.

- Jeg voksede op i Mozambique, der lige var blevet uafhængigt. Hurtigt kom der en ødelæggende krig, hvor mine venner havde familiemedlemmer, der blev slået ihjel, eller de var selv blevet tvunget til at slå ihjel. Jeg havde en beskyttelse i kraft af min hudfarve og mine forældre. Vi kunne rejse hjem til Europa, når vi havde lyst. Jeg har altid været meget bevidst omkring det privilegium at være født i den velhavende del af verden og set det som mit ansvar at fortælle historier fra den side.

"Den side" er svær at forholde sig til, forklarer Ditte Haarløv Johnsen.

- Deres hverdag er præget af fattigdom. Det er svært at forstå, hvis man ikke selv har smagt den. Der er ingen udsigt til et bedre liv, uanset hvor meget man knokler. De ser deres børn går sultne i seng, og de har ikke råd til at give dem en uddannelse. Børnene kommer til at leve det sammen lorteliv, som de selv gør.

Drømmen om et bedre liv
Og det er netop drømmen om et bedre liv, der er fundamentet for, at mange afrikanere flygter mod Europa hvert år. Håbet om at finde et arbejde, der kan forsørge dem selv og familien, som sidder tilbage i Afrika, lever i mange af dem. En af dem er Austin. I "Under den samme himmel" får publikum historien om hans rejse over Middelhavet i en af de overfyldte både, der oftere kæntrer end når Europas kyst. Nu bor han i Ystad, men hver weekend tager han til København og samler flasker for at tjene penge, som han sender til sin familie i Nigeria.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at åbne folks øjne, så de ser de mennesker, som færdes i byen. Dem der f.eks. cykler rundt med store sorte sække med tomme flasker i. Jeg ville ønske, at der var flere der forholdt sig til den virkelighed, der findes overalt omkring os.

"Når jeg kommer med mit kamera, så har jeg en arbejdsinteresse i dem."

Dokumentarfilmens øvrige medvirkende har Ditte Haarløv Johnsen bl.a. fundet i Folkets Park i København.

- Jeg har hængt ud med dem. Men de har jo også travlt, de skal arbejde. De ved samtidig godt, at når jeg kommer med mit kamera, så har jeg en arbejdsinteresse i dem.

- Der har været lidt modstand fra nogle af de medvirkende, men det er jo altid dejligt, når der er nogle, der viser interesse for, hvem du er. Ikke i sådan en journalistisk kontekst, hvor der kræver svar, men hvor du deler lige så meget af dig selv, hvilket jeg gerne gør.

Læs mere om Ditte Haarløv Johnsens univers på Dihajo.dk