Få gang i sexlivet
Foto: Sofie Skriver Kjederqvist | Psykolog Frej Prahl og hustruen, Vibeke, har lært, at et nej til sex kan gøre det hele meget sjovere.
Eurowoman

Få gang i sexlivet

Har dette par løst gåden til god sex?

Et nej til sex kan være vejen mod et sjovere sexliv i et trygt parforhold. Det mener psykolog Frej Prahl, som i sin nye bog ’Tændt’ fortæller dig, hvordan du får gang i din lyst. Vi bringer et uddrag fra bogen her.

Af Amalie Louise Larsen 10.nov.2017 Livsstil

Lige så sjovt som sex kan være, lige så svært kan det være at få gang i sexlivet, når forholdet letter fra den lyserøde sky, og hverdagen presser sig på.

Måske kender du følelsen af ikke at have lyst til sex? Måske indvilliger du alligevel i stedet for at stå ved din ulyst?

Men et nej til sex behøver slet ikke at være så skidt. Tværtimod kan det være vejen til en større seksuel appetit.

Det mener psykolog og parterapeut Frej Prahl, som 11. november udkommer med bogen ’TÆNDT’, der tilbyder et nyt perspektiv på sexlivet.

- Når vi mennesker er i stand til at sige nej til seksuelle henvendelser, uden at føle dårlig samvittighed og uden at føle et forventningspres, så sker der ofte det, at vores lyst til sex begynder at spire, har han tidligere udtalt til ALT.dk.

Og lige netop dér kan vi tage ved lære af dyrene, forklarer han i artiklen "Psykolog: Et nej til sex kan være vejen mod et sjovt sexliv". 

ALT.dk bringer her et uddrag fra bogen 'TÆNDT'.

Frej Prahl fortæller i sin bog åbent om de udfordringer, han og hustruen Vibeke selv oplevede med deres sexliv. Foto: Sofie Skriver Kjederqvist

”To veje uden lyst – og historien om et dyr, som hjalp os tilbage på vejen”

Vibeke er min kæreste. Vi mødte hinanden for ni år siden. Vi udforskede hinanden. Delte med hinanden. Meget var ukompliceret. Særligt det seksuelle. Vi havde begge lyst, så vi elskede så ofte, vi kunne komme til det. Elskoven kastede frugt af sig. Harald kom til verden.

Men blomsten af vores elskov forstyrrede vores sexliv. Efter Haralds indtræden i verden var sex bare ikke det samme længere. Jeg henvendte mig stadigvæk til Vibeke, men hendes lyst kom ikke længere af sig selv. Ofte afviste hun mig. Det var nyt for mig. Så når det skete, krøb jeg i ly i min hule af dårligt selvværd og slikkede mine sår. Forsøgte at finde en grimasse, der kunne passe. Jeg ville nødig se alt for såret ud. Som afvisningerne hobede sig op, faldt mine seksuelle tilnærmelser til Vibeke tilsvarende. Sex var ikke længere en kilde til nydelse, men til frustrationer og afmagt. Vi snakkede om det. Om vores følelser omkring det.

Vi forsøgte at varme mere op, forlænge forspillet, men lige lidt hjalp det. På lysten i hvert fald. Vores samtaler afslørede, at jeg ikke var alene. Vibeke fortalte mig, at hun også følte skyld over at have mistet lysten. Hun fik dårlig samvittighed over at afvise mig. Af og til forsøgte hun at have sex trods sin ulyst. Vi gik i gang, jeg havde jo lyst, men det gik aldrig rigtig godt. Ofte fornemmede jeg, at hun ikke rigtig var med. Det fik mig til at føle mig som noget, jeg absolut ikke ønskede at være: en overgrebsmand. Så jeg tænkte, at det nemmeste var at stoppe de seksuelle møder helt. I horisonten skimtede jeg et liv uden sex med min kæreste. Et liv som gode venner.

Men sådan skulle det ikke gå. En enkel øvelse vendte op og ned på vores situation. Øvelsen var simpel. Den gik ud på, at vi henvendte os seksuelt til hinanden med inspiration fra dyreriget.

(…)

Harald var blevet puttet. Vi kiggede på hinanden, og Vibeke sagde: ”Lad os så træne.” Vi tog tøjet af. Sad over for hinanden. Jeg mærkede hurtigt lysten. Så jeg nærmede mig Vibeke, ligesom jeg plejede at gøre. Jeg kyssede hende. Tog på hende. Og så kom afvisningen. Ligesom den plejede at gøre og så alligevel ikke helt. Den var nemlig slet ikke undskyldende eller bitter. Tværtimod.

Vibeke skubbede mig væk uden bitterhed, men med oprejst pande. Hun kiggede mig direkte i øjnene. Lige dele chok og beundring over hendes voldsomt afklarede afvisning ramte mig. Og jeg vidste, hvad min opgave var, så jeg tog mod til mig og henvendte mig igen.

Vibeke vidste imidlertid også, hvad hendes opgave var, så afvisningen kom prompte. Jeg satte mig tilbage i sofaen og kiggede over på Vibeke. Hun lokkede mig med et drillende, let fristende udtryk i øjnene. Hun ville lege mere. Så jeg nærmede mig hende igen. Jeg var ikke længere en ulækker overgrebsmand eller en tiggende liderkarl. Det var okay.

En ny indre frihed og lettelse fyldte mig op. Og efter en halv times tid så jeg noget i Vibekes øjne, jeg havde længtes efter længe: Begær.

Først forstod jeg det ikke. Vi havde jo prøvet alt. Timelang massage til blød musik, komplimenter, blide bid i øre og hals, men intet af det havde virket. Og så efter en halv times dyreleg uden massage, uden noget klassisk forspil, blev Vibeke tændt. Hvad var det nye? Noget havde ændret sig, men hvad?

Vores indstilling. En indstilling, hvor Vibeke ikke skulle lave om på sin ulyst, og jeg ikke skulle lave om på min lyst. Vi skulle acceptere vores respektive lystniveauer og bruge dem aktivt. Min lyst bød mig at tilnærme mig Vibeke, hendes ulyst bød hende at afvise. Dét kom der en slags fangeleg ud af.

Sådan var det ikke førhen. Førhen vidste vi begge, at tilnærmelserne burde føre til sex. Troede, at vi kunne massere Vibekes ulyst væk. Vibeke vidste derfor udmærket, at jeg forventede sex, og hun følte sig forpligtet til at give mig det. Så når en times massage ikke endte med penetration, var det en fiasko. Hun så, at hendes nej sårede mig. Følte, at hun burde tage hensyn til min lyst. Det nye var, at hun ikke længere skulle tage hensyn.

Læs mere om frej Prahls teori i artiklen "Et nej til sex kan være vejen mod et sjovt sexliv".

FREJ PRAHL

Foto: Frej Prahl

* Cand. Psych og parterapeut ved Center For Familieudvikling

* Gift med Vibeke og far til Harald og Ragna

* Holder foredrag, workshops og temadage om seksualitet og parforhold i hele Danmark

* Hans bog 'TÆNDT' kan købes på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside.


Henter...