Her er onkel Jesse, Danny og D.J. i dag
SPONSORERET indhold

Her er onkel Jesse, Danny og D.J. i dag

Skuespillerne, vi voksede op med i Full House, har brugt succesen på hver deres måde. En af dem er blevet pervers stjernekomiker, en anden røg ud i narkomisbrug og en tredje dykkede ned i biblen. Læs hvor de er i dag.

24. feb. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Vi er mange, der får et nostalgisk blik i øjnene, når samtalen falder på Full House (Hænderne Fulde). Den amerikanske serie var eftermiddagsunderholdning i mange danske hjem i 1990'erne, hvor Tanner-familien hver dag indtog TV2 med deres hverdagsproblemer. Serien bliver nu bragt tilbage til skærmen i en ny Netflix-version, der får premiere 26. februar.

I Fuller House, som den nye version hedder, er D.J. blevet dyrlæge og enke. Hun flytter tilbage i huset i San Fransisco, som vi alle kender, og lillesøster Stephanie og barndomsvennen Kimmy Gibbler flytter med. Alle skuespillerne - bortset fra Mary Kate og Ashley Olsen, der har takket nej - fra den oprindelige serie optræder som gæstestjerner i Fuller House. Men hvad er der egentlig sket med skuespillerne i de 30 år, siden Full House rullede over skærmen?

Bob Saget (Danny Tanner)

Bob Saget var ikke til at komme udenom i amerikansk tv i 1990'erne, hvor han var i front både i Full House og Americas Funniest Videos. I årene efter har han for alvor flyttet sig fra den pæne familiefarrolle og fået et ry som en af de amerikanske komikere, der fortæller de mest grænseoverskridende jokes – eksempelvis den om, hvorfor man ikke skal kneppe en ged. Hans stand-up shows er fortsat hamrende populære og tiltrækker mennesker i alle aldre. På trods af hvor meget han har lavet siden 1995, da Full House slukkede – bliver han fortsat konfronteret med Danny Tanner. Om sin genopståen i Fuller House siger Bob Saget i et interview med Esquire, at han ikke vil fortsætte, hvor den gamle Danny Tanner slap:

- Det bliver helt sikkert ikke mig i en sweater, der går rundt og bruger Windex (rengøringsmiddel, red) hele dagen. Det er en evolution. Tiderne har forandret sig i forhold til, hvordan du agerer på tv siden dengang. Det vil være tro i forhold til karakteren, men vil være mere nutidig.

Det kan vi så glæde os til at finde ud af, hvad betyder – nye innovative rengøringsmidler eller måske en robotstøvsuger?

LÆS OGSÅ: 21 nye udgivelser af film og tv-serier, vi ved, du allerede elsker

John Stamos (Jesse Katsopolis)

Med rollen som onkel Jesse fik John Stamos skabt sig et solidt rygte som den lækre bad boy i læderjakke med dametække. Et rygte, der har fulgt ham lige siden på trods af, at han har haft faste roller i serier som Skadestuen og optræder jævnligt på Broadway. I Full House har Jesse et band – Jessie and the Rippers – og det musikalske talent var ikke kun en del af karakteren. Seneste nyt fra Stamos er, at han skal optræde med The Beach Boys på deres næste turne. Udover musikken spiller han hovedrollen i serien Grandfathered og har også været en tur på afvænningsklinik sidste år, da hans misbrug eskalerede efter hans mors død. Mest imponerende er næsten, at John Stamos kun er blevet flottere på de 30 år, der er gået.

Den sjove og lidt kiksede Joey-karakter blev et springbræt til at lave stand up for David Coulier. Han har også optrådt i flere reality-shows og lagt stemme til tegnefilm. Han datede musikeren Alanis Morisette i 1990'erne og har siden været mistænkt for at være hovedperson i sangen You Oughta Know. Morisette fortalte nemlig, at sangen handlede om en specifik ekskæreste, og de fleste pegede på Coulier. Rygtet er aldrig blevet bekræftet. I 2014 blev han gift med Melissa Bring, og vennerne fra Full House var med til brylluppet. Vi glæder os til at se, om den moderne Joey stadig kommer med virkelig kiksede jokes og laver sjove stemmer.

Candace Cameron Bure (D. J. Tanner)

Prisen for den største makeover går uden tvivl til Candace Cameron Bure. I serien spillede hun den buttede D.J., der aldrig passede ind sammen med de populære piger i skolen. Men årene har arbejdet godt for Candace Cameron Bure, der i dag er blevet noget af en hottie. Hun har haft mindre roller i serier og tv-shows, men valgte at tage en pause, efter hun fik børn for at dedikere sig til sin familie. Candace har fortalt åbent om sin stærke kristne tro, der er afgørende for, hvilke roller hun i dag takker ja til. Da hun i 2014 var med i den amerikanske version af Vild med Dans, var der heller ikke noget med alt for korte kjoler, og hun bad sin meddanser om at holde hans overkrop tildækket. Hun kommer til at spille hovedrollen i den nye version af Fuller House, så vi skal nok ikke forvente sex og druk som store temaer i serien.

Jodie Sweetin (Stephanie Tanner)

Jodie tog et seriøst opgør med den pæne familieserie i årene efter Full House. Som 22-årig prøvede hun nemlig crystal meth for første gang og blev omgående afhængig. Da hun i 2005 blev indlagt på grund af sit misbrug, kom hun efterfølgende på afvænning og blev stoffri. Hun udgav biografien unSweetined i 2009, hvor hun taler åbent om de udfordringer, hun havde ved at være Hollywoodstjerne i en ung alder – og det misbrug, der først for alvor stoppede, da hun fik børn. I dag har hun to børn og er skilt fra mand nummer tre. Vi er mest spændte på, om Jodie, der har en af de bærende roller i den nye serie, kommer til at gentage sin mest brugte linje "How Rude!"

LÆS OGSÅ: Her er de 20 bedste serier nogensinde

Lori Loughlin (Rebecca Donaldson)

Den hjertevarme karakter tante Becky har fulgt Lori Loughlin, der siden Full House har holdt godt gang i sin skuespillerkarriere. Hun spiller typisk roller, som i serierne Summerland og When Calls the Heart, hvor hun er den sympatiske og rummelige kvinde, der aldrig træder ved siden af. I 1997 giftede hun sig med modedesigneren Mossimo Gianulli, og parret er blevet et kendispar, der ofte dukker op i sladderbladene. Becky kommer tilbage som gæsteskuespiller i Fuller House, men om det bliver som kone til onkel Jessie, vides ikke. I serien blev de to gift og fik tvillinger – og der var mange rygter om deres heftige kemi uden for scenen.

Andrea Barber (Kimmie Gibbler)

Seriens måske mest irriterende rolle som den evigt nysgerrige Kimmie blev spillet af Andrea Barber. Hun startede sin skuespillerkarriere i sæbeoperaen Days of Our Lives, men er i dag primært kendt for Full House. Efter successerien trak hun sig fra showbiz for at tage sig en universitetsuddannelse i engelsk. Hun har fået to børn og bruger mest tid på løbeture og sine børn. Men de mange år væk fra rampelyset har åbenbart givet hende lyst til at komme tilbage. I den nye serie får Kimmie nemlig endelig sit ønske opfyldt om at få lov at bo hos familien Tanner – hun flytter ind sammen med sin gamle bedste veninde, D. J. Gad vide om Kimmie stadig har seriens sureste tæer?

Mary Kate og Ashley Olsen (Michelle Tanner)

Familiens bedårende yngste barn blev spillet af Olsen-tvillingerne fra de var bare ni måneder gamle. De var nødt til at være to om rollen, så serien ikke overtrådte lovgivning omkring børn og arbejde. De begyndte begge to at være med i andre serier, mens Full House stadig kørte. I årene efter har de cementeret deres status som seriens mest berømte og har været med i et utal af ungdomsfilm- og serier. Modeverdenen har de senere år trukket mere end Hollywood, og søstrene har designet flere anerkendte kollektioner. Mary-Kate er i dag gift med den væsentlig ældre Olivier Sarkozy, der er bror til den tidligere franske præsident, Nicolas Sarkozy. Tvillingerne har som de eneste valgt at takke nej til at være med i Fuller House.

LÆS OGSÅ: Her er historien om Tove Ditlevsens liv

LÆS OGSÅ: Da OL-løberen Suzy blev til luksusescorten Kelly

LÆS OGSÅ: Det lærte jeg af at kramme fremmede mennesker

Vi er mange, der får et nostalgisk blik i øjnene, når samtalen falder på Full House (Hænderne Fulde). Den amerikanske serie var eftermiddagsunderholdning i mange danske hjem i 1990’erne, hvor Tanner-familien hver dag indtog TV2 med deres hverdagsproblemer. Serien bliver nu bragt tilbage til skærmen i en ny Netflix-version, der får premiere 26. februar.

I Fuller House, som den nye version hedder, er D.J. blevet dyrlæge og enke. Hun flytter tilbage i huset i San Fransisco, som vi alle kender, og lillesøster Stephanie og barndomsvennen Kimmy Gibbler flytter med. Alle skuespillerne - bortset fra Mary Kate og Ashley Olsen, der har takket nej - fra den oprindelige serie optræder som gæstestjerner i Fuller House. Men hvad er der egentlig sket med skuespillerne i de 30 år, siden Full House rullede over skærmen?

Bob Saget (Danny Tanner)

Bob Saget var ikke til at komme udenom i amerikansk tv i 1990’erne, hvor han var i front både i Full House og Americas Funniest Videos. I årene efter har han for alvor flyttet sig fra den pæne familiefarrolle og fået et ry som en af de amerikanske komikere, der fortæller de mest grænseoverskridende jokes – eksempelvis den om, hvorfor man ikke skal kneppe en ged. Hans stand-up shows er fortsat hamrende populære og tiltrækker mennesker i alle aldre. På trods af hvor meget han har lavet siden 1995, da Full House slukkede – bliver han fortsat konfronteret med Danny Tanner. Om sin genopståen i Fuller House siger Bob Saget i et interview med Esquire, at han ikke vil fortsætte, hvor den gamle Danny Tanner slap:

-          Det bliver helt sikkert ikke mig i en sweater, der går rundt og bruger Windex (rengøringsmiddel, red) hele dagen. Det er en evolution. Tiderne har forandret sig i forhold til, hvordan du agerer på tv siden dengang. Det vil være tro i forhold til karakteren, men vil være mere nutidig.

Det kan vi så glæde os til at finde ud af, hvad betyder – nye innovative rengøringsmidler eller måske en robotstøvsuger?

John Stamos (Jesse Katsopolis)

Med rollen som onkel Jesse fik John Stamos skabt sig et solidt rygte som den lækre bad boy i læderjakke med dametække. Et rygte, der har fulgt ham lige siden på trods af, at han har haft faste roller i serier som Skadestuen og optræder jævnligt på Broadway. I Full House har Jesse et band – Jessie and the Rippers – og det musikalske talent var ikke kun en del af karakteren. Seneste nyt fra Stamos er, at han skal optræde med The Beach Boys på deres næste turne. Udover musikken spiller han hovedrollen i serien Grandfathered og har også været en tur på afvænningsklinik sidste år, da hans misbrug eskalerede efter hans mors død. Mest imponerende er næsten, at John Stamos kun er blevet flottere på de 30 år, der er gået.

David Coulier (Joey Gladstone)

Den sjove og lidt kiksede Joey-karakter blev et springbræt til at lave stand up for David Coulier. Han har også optrådt i flere reality-shows og lagt stemme til tegnefilm. Han datede musikeren Alanis Morisette i 1990’erne og har siden været mistænkt for at være hovedperson i sangen You Oughta Know. Morisette fortalte nemlig, at sangen handlede om en specifik ekskæreste, og de fleste pegede på Coulier. Rygtet er aldrig blevet bekræftet. I 2014 blev han gift med Melissa Bring, og vennerne fra Full House var med til brylluppet. Vi glæder os til at se, om den moderne Joey stadig kommer med virkelig kiksede jokes og laver sjove stemmer.

Candace Cameron Bure (D. J. Tanner)

Prisen for den største makeover går uden tvivl til Candace Cameron Bure. I serien spillede hun den buttede D.J., der aldrig passede ind sammen med de populære piger i skolen. Men årene har arbejdet godt for Candace Cameron Bure, der i dag er blevet noget af en hottie. Hun har haft mindre roller i serier og tv-shows, men valgte at tage en pause, efter hun fik børn for at dedikere sig til sin familie. Candace har fortalt åbent om sin stærke kristne tro, der er afgørende for, hvilke roller hun i dag takker ja til. Da hun i 2014 var med i den amerikanske version af Vild med Dans, var der heller ikke noget med alt for korte kjoler, og hun bad sin meddanser om at holde hans overkrop tildækket. Hun kommer til at spille hovedrollen i den nye version af Fuller House, så vi skal nok ikke forvente sex og druk som store temaer i serien.

Jodie Sweetin (Stephanie Tanner)

Jodie tog et seriøst opgør med den pæne familieserie i årene efter Full House. Som 22-årig prøvede hun nemlig crystal meth for første gang og blev omgående afhængig. Da hun i 2005 blev indlagt på grund af sit misbrug, kom hun efterfølgende på afvænning og blev stoffri. Hun udgav biografien unSweetined i 2009, hvor hun taler åbent om de udfordringer, hun havde ved at være Hollywoodstjerne i en ung alder – og det misbrug, der først for alvor stoppede, da hun fik børn. I dag har hun to børn og er skilt fra mand nummer tre. Vi er mest spændte på, om Jodie, der har en af de bærende roller i den nye serie, kommer til at gentage sin mest brugte linje ”How Rude!”