5 tips: Sådan får du styr på dine penge

Der er stadig mange kvinder, som hellere end gerne overlader regneark og budget til deres mand. Det gør mange fordi, de stoler på deres partner, og er enige om de store linjer i økonomien. Men noget tyder på, at flere kvinder er trætte af at sidde på sidelinjen uden at ane, hvad de sidder for hver måned. Nogle går endda så vidt som til at lægge et stramt budget, hvor de lever af 22 kr. om dagen. 

Hvor smart er det lige at være blank? Nej vel.

En måling på seks risikomarkører i privatøkonomien udført af TNS Gallup for Nordea, viser fremgang eller status quo på alle parametre. Og det er især kvinderne, der synes, at de nu kan lægge hovedet på bloggen og indrømme, at de har godt styr på økonomien.

63 pct. af kvinderne, har godt styr på økonomien, hvor tallet lå på 57 pct. sidste år. Det er positivt, og vidner om, at interessen for at have en økonomi, der er bæredygtig, er øget. Det er nu engang sjovere, når lønnen holder hele måneden, - hver eneste måned.

Dykker vi ned i hver enkelt af seks risikomarkører i privatøkonomien, er der lige stor andel af mænd og kvinder, nemlig 15 pct., der har brugt månedslønnen før næste lønningsdag, har fået ødelagt nattesøvnen af bekymringer for privatøkonomien, nemlig 8 pct., har fået et eller flere rykkerbreve for regninger, der ikke er betalt til tiden, nemlig 5 pct. eller som mere end én gang har haft et overtræk, der ikke var aftalt med banken, nemlig 11 pct..

Men når det kommer til lån og kreditter, der er steget, selv om man har forsøgt at holde status quo, så har mænd oplevet dette i deres økonomi dobbelt så ofte som kvinderne.

En god nyhed for 63 ud af 100 kvinder. Resten de 37, kan skrive under på, at de har godt styr på deres økonomi. Er du en af dem? Hvis du er, så kom op på hesten. De søvnløse nætter pga. økonomien kan ikke kureres med en sovepille fra lægen. Der skal en anden medicin til. Du skal i gang med at lægge dit budget forfra. Se hvordan her:

1) Tjek hvor mange penge, der går ind på din konto hver måned efter skat. Det kan være løn, boligsikring, pension, ydelser fra det offentlige m.m. Sæt alle beløbet ind i toppen af dit budgetskema. Du kan lave dit eget skema eller finde et gratis budgetskema på nordea.dk/budget

2) Nu skal du skrive alle de faste udgifter op i en lang række og trække fra din indtægt. Tænk på udgifter, der kommer hver måned fx husleje, varme, telefon, tv-pakke, og udgifter, der kommer hvert halve år fx. licens og en gang om året fx forsikring og årskontigenter.

3) Så skal du tænke på dit løbende forbrug. Det er udgifter til mad, tøj, gaver, hobby, rejser osv. Det er udgifter, der kan svinge alt efter dit humør og dine behov. Prøv at sæt tal på dit løbende forbrug. Hvad spiser du/I for hver måned? Hvad koster din hobby? Du kan få hjælp til at finde tal for dit eget forbrug, hvis du tjekker dine bonner fra dine indkøb for de sidste par måneder. Du kan også se, hvor du bruger penge på dit kontoudtog i netbank, hvis du bruger dankortet, når du handler.

4) Når du har sat alle tal kan du se, hvad du sidder for om måneden, og hvordan dit forbrug er skruet sammen. Du kan også prioritere. Du kan se på, om de kan skære ned på nogle af dine udgifter, så der er råd til andre ting, uden at du skal ud og låne.

5) Når du har dit budget, har du overblik. For at beholde overblikket skal du samle bonner og tjekke dine tal hver måned. Holder budgettet? Når du ser, at tv-pakken eksempelvis er steget med 50 kr., skal du justere dit budget. Får du mere eller mindre udbetalt, skal du også justere budgettet. Når du først er i gang er det nemt. Og du får nemmere ved at bestemme hvad din økonomi kan holde til.

LÆS OGSÅ: Få tjek på budgettet med din smartphone

LÆS OGSÅ: Har du "nok" styr på dine penge? 

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du impulskøb