Jan er en af de nye cyberhelte: Sådan redder han unge ofre for hævnporno

Det er dybt ulovligt, men bagmændene gør ikke meget for at sløre, hvad de er ude på. De kalder billederne for "nudes" og inviterer andre unge til at slutte sig til deres "nudechats". Det hele handler om at dele nøgenbilleder af ­piger. Billeder, som pigerne ofte selv har taget og sendt til deres kærester i fortrolighed, men som nu er lækket, så alle kan se dem på internettet.

25-årige Jan Lillie Lauritsen og hans 18-årige bror, Michael, følger også med, men de har en helt anden mission. De vil afsløre og bekæmpe hævnporno og cybermobning og står bag den aktivistiske facebookgruppe Pulterkammerets Aktivister.

– Jeg har så stor en empati og sympati for de her kvinder, det går ud over. Det er jo en enorm ydmygelse. Og så er det så offensiv en måde, det foregår på. De får typisk offentliggjort ansigt, navn og endda den by, de kommer fra. Det gør, at de her kvinder føler, at de er jordens centrum. At alles øjne er rettet mod dem. De føler sig forfulgt og afklædt på samme tid. Og vi mænd skal også turde sige højt, at det er forkasteligt, siger Jan Lillie Lauritsen.

Gruppen opererer som en slags ­virtuel ordensmagt og består af omkring 50 aktivister i alderen 13-46, der dagligt holder sig orienteret i ­diverse ungdomsfora på Facebook og griber ind, så snart de støder på digitale hævnporno-aktiviteter.

De kan ikke klikke sig ind i mapper eller chats for at verificere, om der nu også er tale om deling af nøgenbilleder, for så overtræder de selv loven.

– Hvis bare man kender et par af de slangudtryk, de unge ­bruger, er det forbløffende nemt at gennemskue, hvem der ­deler og efterlyser nøgenbilleder på Facebook. Og man lærer ­hurtigt at afkode de unges sprog, når man monitorerer kommentarsporene. Det er sjældent ­særligt opfindsomt, siger Jan Lillie Lauritsen.

LÆS OGSÅ: Nøgen på nettet

Forældre i chok

Når Pulterkammerets Aktivister har spottet en ung på ulovlige pornoafveje, kontakter gruppen forældrene. Det kræver sjældent mere end et par klik at finde frem til, hvem de er. Langt de fleste unge har selv angivet navne på ­deres mor og far, og ellers plejer kommentarsporet under profilbilledet at afsløre, hvem forældrene er.

– Vi tager kontakt til forældrene og ­skriver det, som det er – sort på hvidt. Vi sender dem screenshots, som giver et indtryk af deres børns internetadfærd, og forklarer dem stille og roligt, at vi synes, de skal tage en snak med deres søn eller datter, så vi ­ikke behøver blande politiet ind i det.

De fleste forældre er rystede og chokerede over, at de faktisk ikke aner, hvad deres eget barn foretager sig på nettet. Nogle ­takker Pulterkammerets Aktivister for at åbne deres øjne, andre benægter, går i forsvarsposition eller bliver modbydelige. ­Første forældrehenvendelse fungerer som en advarsel, men anden gang klapper fælden. Hvis Pulterkammerets Aktivister støder på samme navn én gang til i en gruppe, der efterspørger, deler eller bytter nøgenbilleder, så bliver vedkommende meldt til politiet. Der er alligevel grænser for, hvor lang snor man kan få, selvom intentionen er at oplyse fremfor at kriminalisere de unge.

Hvorfor kontakter I ikke bare politiet i første omgang?
– For at give dem en chance. De ved højst sandsynligt godt, at det er moralsk forkert, men de ved sjældent, at det rent faktisk er ulovligt. Og der går vi ind og siger, at vi ikke ønsker, at de ­unge får ødelagt deres fremtid på det grundlag. Selvom det bestemt er alvorligt. Vi gør forældrene opmærksomme på, at ­deres børn måske ikke er så engleagtige, som de tror, så de kan give dem en lærestreg.

Hvad er det, I håber på, der kommer ud af at fortælle det til de unges forældre?
– At de får et rap over nallerne. At de får en moralsk snak om, hvad der er rigtigt og forkert, og at det vil afholde dem fra at gøre det igen.

Tror du, det er nok til at stoppe det?
– Ja, det tror jeg. De bliver taget i deres ­cover, og det er den ultimative straf, for det er pinligt og skamfuldt at blive afsløret af sine forældre i at gøre sådan nogle ting. Det glansbillede, de har af deres barn, krakelerer fuldstændigt, og som ung er det svært at skuffe sine forældre så meget. Det er ­lige så meget forældrenes stolthed, der lider et knæk. Det er deres afkom, som er med til at ødelægge fremtiden for en anden. Det er også derfor, vi nogle gange får nogle hårde tilbagemeldinger – vi rammer lige dér, hvor det gør ondt, for alles største frygt er jo at fejle som forældre.

Aktivisterne går langt for at finde forældrene til hævnpornodelerne, som i nogle tilfælde er helt ned til 13 år. For nylig kontaktede de en efterskole for at få udleveret navnet på en af elevernes forældre. Men hvorfor overhovedet ty til selvtægt og ­have besværet med at verificere og lokalisere? Det er jo det, vi har politiet til.

– Fordi der ikke sker en skid. Det er vores erfaring. Det sker i så stort et omfang, at politiet ikke kan følge med. Jeg har lidt på fornemmelsen, at de her sager ryger i andensorteringsbunken, og så kommer de måske til det på et eller andet tidspunkt. Vi har bare fået nok, siger han.

Indimellem lykkes det aktivisterne at lukke hævnpornogrupper på Facebook, men intet forhindrer medlemmerne i at oprette en ny sekundet efter. Udefra kan det virke som en håbløs kamp, men Jan Lillie Lauritsen ser anderledes på det.

– Det er ikke forgæves, for det tager ekstremt lang tid at bygge et fællesskab omkring en gruppe op, så det lammer dem og har den konsekvens, at de skal starte helt forfra med at hverve medlemmer.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du, hvis du bliver udsat for hævnporno

Internetopførsel på skoleskemaet

Selvom det over en bred kam kaldes hævnporno, så er der mange forskellige årsager til, at unge deler nøgenbilleder. For langtfra alle gør det for at hævne sig på en ekskæreste. De gør det, fordi de tænder på billederne, fordi de ser dem som trofæer, eller fordi de er bange for at blive udstødt af et fællesskab. Der er endda nogle, der udlodder nøgenbilleder som en slags valuta, der kan veksles til likes.

Mest skræmmende er det, at det virker til, at mange unge i dag opfatter deling af ­nøgenbilleder som en sjov leg, mener Jan Lillie Lauritsen.

– Jeg tror, vi er nået til et punkt, hvor god internetopførsel skal sættes på skoleskemaet. Ikke som selvstændigt fag, men som et kursus, hvor man lærer, hvordan man behandler andre folk på nettet. De skal forstå, at hvis en kæreste eller ven har sendt nøgenbilleder af sig selv, så er det en tillidserklæring, og der skal være en gensidig uformel kontrakt om, at man ikke deler sådan nogle billeder med andre, siger han og tilføjer, at bødestraf måske er vejen frem, hvis vi for alvor skal se et adfærdsskifte hos de unge.

Hvorfor tror du, det er nødvendigt at undervise de unge i god internetopførsel i dag?
– Jeg tror, det bunder i, at forældrene er for passive. Mange forældre prioriterer deres karrierer enormt højt, og de får måske ikke lige talt med deres søn eller datter i dag, og det giver de unge frit slag. Forældrene skal tage mere ansvar for, hvad deres børn laver på de sociale ­medier. Og så er det er jo ikke en straf at blive sendt ind på sit værelse i dag. Man skal nok gå mere drastisk til værks og tage telefonen fra dem for en periode.

Jan Lillie Lauritsens håb er, at Pulterkammerets Aktivister kan være med til at skabe en national bevægelse. En digital hær, som ligger på lur og går til angreb på dem, der ikke respekterer andres ret til privatliv.

– Forhåbentligt kan en gruppe som vores være medvirkende til, at vi i fremtiden får nogle unge som forstår, at man godt kan have det sjovt uden at gøre andre til ofre for kropslig ydmygelse og krænkelse.

Sådan reagerer forældrene

Henvendelse
Sådan ser en typisk standardbesked til forældrene ud, når Pulterkammerets
Aktivister henvender sig til dem.

Mor i forsvarsposition
Det er ikke kun unge drenge, der deler nøgenbilleder, pigerne gør det også. I første omgang har Pulterkammerets Aktivister kontaktet denne piges far, som faktisk tager pænt imod henvendelsen, men moren går hurtigt i forsvarsposition. Herunder ses hendes reaktion og aktivisternes svar.

En mor siger tak
Langt de fleste forældre er taknemmelige for at blive gjort opmærksom på deres børns ulovlige internetadfærd. Denne mor blev fundet, efter Pulterkammerets Aktivister havde været i kontakt med drengens efterskole.

LÆS OGSÅ: Første dom nogensinde afsagt i sag om hævnporno

Unge deler, bytter og betaler for "nudes"

"Viborg-mappen" refererer til en lukket dropbox-mappe med nøgenbilleder af unge piger, der er bosat i Viborg. Lignende mapper findes fra andre danske byer, og de unge bytter så disse mapper på kryds og tværs af bygrænser. Denne unge dreng vil gerne have adgang til ­Viborg-mappen og er villig til at bytte med 144 nøgenbilleder af 15-18-årige piger.

En ung dreng leder efter nøgenbilleder af en navngiven pige og tilbyder at betale penge for at få adgang til mapper.

Om hævnporno

Næsten fire ud af 10 unge mellem 15 og 30 år har enten sendt eller delt nøgenbilleder af sig selv.

Over halvdelen har modtaget et nøgenbillede af en anden person, viser en undersøgelse.

Det er ulovligt at offentliggøre nøgenbilleder af andre på nettet eller videresende det, uden at de involverede har givet lov. Hvis den involverede ikke har givet lov, brydes vedkommendes ret til privatliv.

Har man modtaget et nøgenbillede af sin kæreste, må man ikke sende det til andre eller lægge det på internettet eller vise det til andre.

Hvis man opdager nøgenbilleder af sig selv på nettet, så har man ret til at melde det til politiet.

Hvis man er under 18 år, er det ulovligt at lægge nøgenbilleder ud offentligt både af sig selv eller af andre under 18 år – også selvom vedkommende giver lov.

Unge mellem 15-17 må gerne dele intime billeder med hinanden privat, f.eks. mellem veninder, men billederne må ikke lægges på nettet eller sendes/vises til andre.

Nye fildelingsfora kommer til fra den ene dag til den anden. En af de nyeste og mest udspekulerede skud på stammen er en såkaldt "vola" – en krydsning mellem et hemmeligt chatrum og en fildelingsplatform, som kun eksisterer i to døgn, hvorefter den selvdestruerer. Uden at hverken indhold eller bagmænd kan spores.

Kilder: YouGov for DR, Zetland.dk og Sexlinien.dk

Sådan lærer du dit barn god internetopførsel

Vis interesse for de digitale fællesskaber, dit barn indgår i, og tal om, hvilke konsekvenser der er forbundet med deling af nøgenbilleder, både for offer og deler. Jonas Ravn, projektleder på Center for Digital Pædagogik, giver dig tre gode råd til, hvordan du lærer dit barn at navigere på de sociale medier.

1. Gør temaet om god net- og mobilstil til en fast del af familiesamtalerne. Start længe før, det kommer til at handle om intime billeder, og vær selv en god rollemodel. Sociale medier er en adgangsbillet til fællesskabet, men dit barn skal vide, at der er nogle retningslinjer, han eller hun skal følge.

2. Vis, at du har en forståelse for, at det kan være spændende at dele intime billeder i teenageårene, men vær tydelig omkring risikoen ved billeddeling og det åbenlyst forkerte i at viderebringe uden samtykke. Tag f.eks. udgangspunkt i nogle af de sager, der har været oppe i medierne, og tal om, hvilke konsekvenser det har haft for både for den krænkede, og for den der har delt det uden samtykke.

3. Mange forældre undervurderer deres rolle i forhold til deres børns digitale dannelse. Man tror ofte ­ikke, at man kan påvirke de unge, når man er håbløst uvidende om deres brug af digitale medier, men det kan man. God opførsel på sociale medier hænger nemlig sammen med de værdier, man som forældre giver videre til sine børn. De skal vide, at de er med til at påvirke kulturen i det fællesskab, de er en del af.
Når det er sagt, har du et ansvar for at sætte dig ind i alle aspekter af dit barns liv. På samme måde som du sætter sig ind i dets skolegang, sportsaktiviteter osv. Det betyder ikke, at du skal have en profil på samtlige sociale medier og spil, som barnet anvender, men spørg ind til det, og vis interesse. På den måde bliver du også den, barnet går til, hvis der opstår konflikter.

Sådan gør du, hvis din teenager har været udsat for hævnporno

Hvad gør du som forælder, når skaden er sket? Der er mange svære følelser forbundet med at have været udsat for hævnporno, og dem skal du adressere. Anna Bjerre, psykolog og direktør i Girltalk.dk, guider dig igennem hævnpornoens fire faser.

1. Slet billederne
Det allerførste, du skal gøre, er at lave så meget damage control som muligt. Find ud af, hvor billederne er nu. Har de spredt sig, og hvilke fora florerer de på? Sådanne billeder spreder sig med lynets hast, så jo før du lokaliserer og sletter dem jo bedre. Er din datter under 15 år, skal du altid involvere politiet.

2. Tal sammen
Lav en debriefing, og find ud af, hvad der er sket. Uanset om det er en veninde eller kæreste, der har delt de intime billeder, er I nødt til at snakke om, om de overhovedet er værd at samle på. Det kan godt fremprovokere stærke følelser, for i teenageårene er man meget knyttet til sine relationer, og det kan godt være svært at få at vide, at man skal tage et venskab eller et forhold op til revision. Men tilliden er svær at genoprette. 
Giv plads til, at din teenager kan snakke om alle de svære følelser. Hun føler med al sandsynlighed, at hele verden ved, hvordan hendes bryster ser ud nu. Det efterlader ­dybe spor at have været udsat for hævnporno – faktisk så dybe at det kan føre til angst. Så lyt, trøst, og stå klar med åbne arme.

3. Skyldfølelse
Selvom hævnpornoofre godt er klar over, at de ikke har givet tilladelse til, at deres nøgenbilleder må deles med andre, kan de alligevel blive i tvivl, om de nu har passet ordentligt på sig selv. Kunne de have gjort noget for at forhindre det i at ske? De vender bebrejdelsen indad og kan sågar blive skamfulde omkring den, de er. Forklar din teenager, at det er en isoleret hændelse, og at den ikke definerer hende som person.

4. Fremtidsudsigter
Når overgrebet er kommet lidt på afstand, vil spørgsmål om fremtiden typisk melde sig. Får jeg nogensinde en kæreste igen? Og et arbejde? Her er det din opgave at berolige: Selvfølgelig gør hun det, for der er heldigvis også et liv på den anden side af hævnpornoen.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Der er masser af feminister, der synes, jeg er en klovn"

LÆS OGSÅ: Sådan sender du din teenager sikkert på festival

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Dårligt selvværd er en integreret del af at være kvinde i det moderne samfund"

­