Ida Praetorius
SPONSORERET indhold

”Jeg elsker at snige mig over og træne med herrerne”

Balletdanser Ida Praetorius om kærlighed, om sin ­seje morfar og om at gå gennem København lørdag morgen.

Af: Linnea Støttrup Molbech Foto: Natascha Thiara Rydvald
30. aug. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Hvornår er du helt dig selv?
– Som balletdanser ­arbejder jeg altid seks dage om ugen, så lørdag er altid en fuld arbejdsdag for mig. Og det er bare så hyggeligt, når jeg går ned af Bredgade hver lørdag morgen på vej til Det Kongelige Teater som den eneste på gaden. Yndlingsøjeblik; København som bare sover. Jeg kan gå midt ude på vejen, fordi der ingen er. Nogle gange er der lige nogle kinesiske turister, eller nogen der er på vej ned og hente morgenmad, men alt det trafik der ellers normalt er, det eksisterer ikke lørdag morgen. Så kan jeg bare være mig selv med mine egne tanker.

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far/mor?
– At det vigtigste i livet er kærlighed, og at vi holder sammen. Lige siden jeg var helt, helt lille har det altid været sådan, at hvis jeg var ked af det, eller der var noget, der ikke ville lykkes, så har de sagt: "Men Ida, husk hvad det vigtigste er i verden – det er, at vi har hinanden, at vi passer på hinanden, og at vi er der". Det er også noget med at sætte tingene i perspektiv.

Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?
– Min morfar. Han ­voksede op i Tyskland under Anden Verdenskrig. Som voksen ­mødte han min mormor. De studerede arkitektur og flyttede først til Sverige og så til Danmark, hvor han startede sit eget firma, og samtidig tog han hele medicinstudiet, fordi det var vigtigt for ham også at være læge. Jeg kunne blive ved. Han er et en kæmpe inspiration for mig. Han har lært mig om hele verden, og at man altid skal være nysgerrig på verden og aldrig stoppe med at lære. Men vigtigst af alt er han det sødeste menneske.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest?
– Min mor. Hun fandt ud af, hun gerne ville være balletdanser, da hun var omkring 15 år, og normalt så træner man, fra man er barn, men så blev hun ansat hos John Neumeier i Hamborg, og var der, til hun var 25. Derfra fandt hun ud af, at hun også gerne ville være læge, og det blev hun så og fik tre børn samtidig. Hun har en evig trang til at lære og udvikle sig, og det, synes jeg, er super inspirerende. Men det er også super inspirerende den måde, mine forældre har holdt sammen på gennem deres liv. De mødte hinanden, da de var 20 år, og nu har de sølvbryllup til august. De ligner stadig et nyforelsket par nogle gange.

Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at ­besidde?
– Når vi har morgentræning har vi nogle gange fællesskole, hvor kvinder og mænd danser sammen, men andre gange er det separat. Så elsker jeg virkelig at snige mig over og træne med herrerne i stedet for en gang imellem. Jeg er vild med den måde, de kaster sig ud i tingene på uden bekymringer. Der er en legende stemning over deres energi, samtidig med at de selvfølgelig arbejder røven ud af bukserne.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– At havregryn med mælk er min livret.

Jeg kunne aldrig finde på, at...
– Holde op med at hænge ud med mine brødre, Tobias på 20 og Lucas på 16. Jeg elsker dem så højt og nyder deres selskab. Udover at være min familie er mine brødre – hånden på hjertet – også mine bedste venner. Selvfølgelig er vi også søskende og er uenige om ting og det ene og det andet, men vi er meget, meget tætte og har altid været det. Jeg håber, at vi, når vi er 100 år, stadig griner med og af hinanden. Det er gået meget godt de sidste 22 år. 

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen: “Jeg nyder turen til mit mål, og det er lige meget, hvad jeg går igennem”

LÆS OGSÅ: Sonja Oppenhagen: ”Jeg er lidt maskulin i min beslutsomhed og karakter”

LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt-Nielsen: “Jeg øver mig i at sige pyt”