"Jeg er kravlet helt ned ad karrierestigen"

Hvorfor skiftede du jobbet som arkitekt ud med tasker?
– Det var ultraspændende at være arkitekt, og jeg elskede det. Måske lidt for meget. For det var svært at få hverdagen med en familie til at hænge sammen. Ikke så meget i forhold til det praktiske, men følelsesmæssigt. For fem år siden kiggede min mand og jeg på hinanden
og sagde: "Vi er ved at brænde ud. Det går ikke." Så vi flyttede ud af landet – min mand medbringende sit job i en ny indpakning og jeg med orlov.

Hensigten var at få ro og plads til at genopfinde vores liv som familie. Så kom finanskrisen, byggeriet gik i stå, og jeg blev fyret. Da jeg havde mistet mit job, var der ikke længere pres på for at vende hjem, og vi endte med at blive væk i fem år. Jeg startede som selvstændig og tog i starten alle mulige opgaver inden for byggeri, indretning og design. Og så en dag, for to år siden, skrev en veninde en opdatering på Facebook, som lød noget i retning af: "Hvorfor er alle laptoptasker så utroligt grimme?".

 Jeg havde selv tænkt nøjagtigt det samme, da jeg ledte efter en taske, og nævnte det for min mand. Han er en rigtig iværksættertype og sagde: "Sådan én skal du da lave!". "Njaa", tænkte jeg, "det kan jeg da ikke finde ud af". Men tanken om den dér taske ville ikke slippe mig. Idéerne begyndte at vrimle frem, og jeg begyndte at lave skitser og modeller i stof og papir. Det ene skridt tog det næste, og da jeg havde færdigudviklet idéerne til tasken, drog jeg af sted med mine modeller og skitser under armen for at lede efter en producent.

Hvad er det sværeste ved at begynde inden for et helt nyt felt?
– Det har været en hård, dyr og nervepirrende proces at nå til, hvor jeg er nu, og hvis jeg havde kunnet forudse, hvad jeg skulle igennem, er det ikke sikkert, jeg havde kastet mig ud i det. Jeg vidste ikke noget om branchen, og jeg begik mange fejl i begyndelsen. Blandt andet havde jeg en lang og udmattende proces med mange grimme, dyre og ubrugelige prototyper fra producenter i hele Europa, og jeg var tæt på at give op. Til sidst fandt jeg en lille læderproducent, hvor de tog kærligt imod mig. De var godt nok ved at dø af grin, da jeg viste dem mit materiale, for jeg havde tegnet tasken, som jeg ville tegne et hus. Jeg kendte jo ikke til andre måder at formidle et design på.

Hvordan har det været at gå fra at have fin titel til at være ukendt, nystartet taskedesigner?
– Jeg er kravlet helt ned ad karrierestigen og er begyndt forfra, og det, er der mange, som synes, er både modigt og angstprovokerende, hvilket jeg godt forstår. Jeg har også tidligere været meget påvirket af, at andre syntes, at jeg havde en succesfuld karriere, som jeg ikke kunne forlade, men den store forskel for mig var, at vi befandt os i udlandet. Jeg følte mig fri af andres holdninger til, hvad man kan og ikke kan med sit liv, og det gjorde det lettere at satse.

Har du fået mere balance i dit liv, efter du har skiftet spor?
– Jeg arbejder på ingen måde mindre, end jeg gjorde før, men jeg når at se mine børn i øjnene hver dag og kan lettere tilrettelægge min arbejdsdag i forhold til dem. I dag er min mand og jeg også mere fælles om vores arbejdsliv. Han er også iværksætter, og vi bruger meget tid på at diskutere min virksomhed. Vores liv sammen er faktisk blevet rigere af, at jeg har skiftet job. 

Hvilket råd vil du give til andre, der ønsker at skifte spor i deres arbejdsliv?
– Man skal være parat til at sige: Fortæl mig, hvordan I plejer at gøre det her? Det gælder virkelig om at være åben omkring, at der er meget, man ikke ved, lytte godt efter og lære så meget som muligt. Heldigvis havde jeg i forvejen nogle vigtige kompetencer, som jeg kunne bruge. Når jeg følte mig allermest dum og uvidende, trøstede jeg mig med, at jeg havde styr på det vigtigste, nemlig designet. Alt i mit arbejdsliv er forandret, men kernen i mit arbejde er den samme som altid: At formgive smukke og funktionelle ting. Det er en stor styrke for mig. Endelig vil jeg råde til, at man ikke lytter til, hvad alle andre mener om ens sporskifte. Mange er usikre og bekymrede ved tanken om at kaste sig ud i nyt, og det smitter. Det er vigtigt at snakke med nogle, som vil støtte én, og som ved noget om det, man gerne vil.

LÆS OGSÅ: Iværksætter med succes: Jeg finder energi i afslag