Balletdanser Kizzy Matiakis: Jeg har et helt særligt forhold til denne sang

Hvad kan få dig til at undres?
– Når jeg kigger på stjernerne. Jeg bliver fuldstændig ­overvældet af uendeligheden. Jeg tænker på, hvor det hele ender, hvor det begynder, hvad der sker, efter jeg dør. Det er svært at rumme det hele. Vi er så små, og man får fornemmelsen af, at alle de små ting, vi bekymrer os om og skændes over, slet ikke betyder noget, men det betyder jo alligevel noget, for man kan heller ikke gå rundt og tænke, at ingenting betyder noget.

Hvilken film/bog/sang betyder mest for dig?
– Jeg tror, jeg vil sige Jeff Buckleys "Lilac Wine". Det var en af min fars yndlingssange omkring det tidspunkt, han døde. Han blev gift, kort før han døde, og han spillede den til sit bryllup, hvor hans kone sang til, og den blev også spillet til hans begravelse. Jeg spiller den, når jeg vil tænke på ham. Han døde for ti år siden.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
– Lige nu faktisk. Det var selvfølgelig en super­spændende tid, da jeg var yngre, og jeg begyndte at få større roller og kunne se, at min karriere gik den rigtige vej, men det kom også med et stort pres og præstationsangst. Jeg gik ­igennem en ret svær periode, efter min søn var blevet født, hvor jeg tvivlede meget på mig selv, men så besluttede jeg mig for, at nu skulle det være slut, nu ville jeg optræde for min egen skyld og ikke tænke så meget på presset, men give mere slip. Så det har jeg forsøgt de ­sidste år. Jeg tror, man er nødt til at blive presset på sine ­grænser for at nå frem til det punkt, hvor man kan det.

Hvornår græd du sidst?
– For nogle dage siden, da jeg så en kort ­dokumentar på Facebook om børnene i Syrien. Min refleks er at lade være med at kigge på den slags og forblive uvidende, men jeg forsøger virkelig at tvinge mig selv til at se det og se den hårde virkelighed i øjnene med det, der sker dernede. Og hvordan kan man ikke græde, når man ser sådan noget?

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest?
– Min mor, hun er utrolig stærk. Hun fik fem børn, og min far og hun var skilt, så hun klarede det hele selv, men jeg hørte hende aldrig beklage sig. Jeg tror ikke, jeg forstod omfanget af det, før jeg selv fik min søn. Jeg ­ville sådan ønske, jeg kunne gå tilbage og ændre den måde, jeg talte til hende på, da jeg var teenager, fordi jeg kan slet ikke forstå, at hun gik igennem det med fem børn helt alene.

Hvilket talent ville du ønske, du havde?
– Jeg ville ønske, jeg kunne synge. Jeg troede faktisk, jeg kunne synge nogenlunde, men så prøvede jeg en ­karaoke-app for nylig, og jeg blev helt ­chokeret over at høre det.

Hvad har du især lært af at blive mor?
– At jeg er mere selvisk, end jeg troede. Jeg har brug for mere tid til mig selv, end jeg regnede med. Jeg føler nogle gange, at mit behov for hvile og søvn kan gå ud over tiden med min søn, og det giver mig enormt dårlig samvittighed. Jeg håber, at det bliver ­bedre, når jeg ikke længere er så fysisk i mit arbejde.

Hvad er dit bedste ­juleminde?
– Min onkel og tante plejede at komme hver juleaften. De er jødiske, så de havde aldrig et træ og fejrede ikke selv, så de kom hjem til os for at skrive et brev til julemanden og putte det op i skorstenen. Det med at se dem køre op gennem indkørslen, var noget af det mest spændende, der skete hele året. Nu skriver jeg breve til julemanden med min søn. 

LÆS OGSÅ: “Kvinder kan være hinandens bedste venner og hinandens værste fjender”

LÆS OGSÅ: Sarah-Sofie Boussnina: “Tilstedeværelse er nøglen til lykke, hvis du spørger mig”

LÆS OGSÅ: Kira Skov: “Jeg var allermest bange den dag, jeg fik at vide, at jeg havde fået kræft”