"Jeg havde ikke troet, at man kunne blive forelsket på en halv time"
SPONSORERET indhold

"Jeg havde ikke troet, at man kunne blive forelsket på en halv time"

Da Anders Samuelsen, partileder for Liberal Alliance i 2011 samlede sin folketingsgruppe med ægtefæller på Egelund Slot bestod underholdningen lørdag aften af et indslag med operasanger Peter Lodahl, en pianist og en sopran. Det skulle komme til at ændre politikerens liv, fortæller han i denne uges ALT for damerne nr. 14/2013.

Af: Marie-Louise Truelsen Foto: Franne Voigt
03. apr. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

– Jeg skrev til Peter bagefter, om det ikke var muligt, at jeg kunne få telefonnummeret på pianisten og sopranen, så jeg kunne takke dem personligt for oplevelsen. Det blev en pæn tak til pianisten, og så skrev jeg til Susanne, at det havde været fantastisk, og jeg havde ikke troet, at man kunne blive forelsket på en halv time, siger Anders Samuelsen, som bliver rettet af Susanne Elmark – sopranen og nu hans kæreste – som siger, at han faktisk skrev "på 20 minutter".

– Vi er vel en alfahan og en alfahun, der har fundet sammen, men jeg tror, det er en fordel, at vi begge har lange forhold bag os, så vi er vant til at indgå kompromiser, siger hun.

Der er nemlig ikke mange ledige stunder i parrets liv, for Susanne Elmark er en af Danmarks mest travle sopraner med en international karriere. Anders Samuelsen har siden 2009 været formand for Liberal Alliance.

"Hun kommer aldrig til at høre brok fra mig"
Det har gjort det nødvendigt med en høj tolerance over for hinandens karrierer.

– Jeg har flere gange sagt til Susanne, at hun aldrig kommer til at høre brok fra mig over, at hun skal stå på en scene et eller andet sted i verden i en længere periode, eller at hun pludselig skal tage af sted med kort varsel. Det er jo præcis den samme frihed, jeg selv har behov for. Vi har begge en forståelse for, hvad det fylder i vores liv, og ingen af os har et otte til fire job. Når det er sagt, skal man selvfølgelig sørge for at tage de behørige hensyn, så man også når at få set hinanden. Susanne forsøger at lære mig at planlægge i lidt god tid, men...

Susanne Elmark tilføjer:

– Vi er to fuldtidsarbejdende mennesker, der er bud efter, men det er også vigtigt, at vi finder ud af det på hjemmefronten. Og så er vi også bare en mand og en kvinde, og jeg tror, der er noget om, at mænd er mest beskæftiget med "i morgen", mens kvinder generelt gerne vil have hele resten af årtiet på plads. Et godt eksempel – og Anders ved slet ikke det her endnu: Anders fylder 50 den 1. august 2017, og jeg fylder 50 den 20. marts 2018. Og jeg HAR været inde og regne ud, at hvis man skulle holde en fælles 100 års fødselsdag lige midt imellem, så er det den 24. november 2017, det er en fredag, og jeg har taget højde for skudår, ha, ha.

Læs mere om hvordan parret får hverdagen med kærlighed, karriere og hver deres børn til at fungere i denne uges ALT for damerne nr. 14/2013.