Interview med Julie Steincke
SPONSORERET indhold

Julie Steincke: “Jeg er lidt et kontrolmenneske”

Musicalstjerne Julie Steincke om præstationsangst, Fred Astaire-film og om mænd, der ikke tør kigge hende i øjnene.

Af: Linnea Støttrup Molbech Foto: Miklos Szabo
07. apr. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Hvornår er du helt dig selv?
– Det er jeg specielt, når jeg er ude at løbe. Nogle gange løber jeg med musik i ørene, men andre gange løber jeg uden for at føle friheden, mærke vinden i håret og høre fuglene synge. Det er meget vigtigt bare at få luft en gang imellem og opleve stilhed. Og så er jeg helt mig selv, når jeg ser venner og familie. Jeg får så meget kærlighed og kan være mig selv og skabe mig fuldstændigt, som jeg har lyst til.

Hvornår har du været mest bange?
– Der er ikke noget værre end premiereaften, når man ved, at der sidder anmeldere fra højre til venstre med deres papirer og blokke. Man ved ikke, hvad der virker og ikke virker, fordi det ikke er blevet afprøvet nok på publikum, og så kan man godt begynde at få lidt præstationsangst. Jeg kan blive bange for, jeg pludselig glemmer det hele! Det har jeg, 7-9-13, ikke prøvet endnu.

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?
– De fandt ret hurtigt ud af, at jeg var ordblind, men de har altid accepteret mig for lige præcis den, jeg er. Hver gang der opstod et problem, så hjalp de mig til at finde min egen løsning. Det er altså rigtig dejligt at have forældre, der lytter til dig, og hjælper dig til at få det bedste ud af den, du er. De har altid lært mig at gå den vej, jeg drømte om – og at jeg skulle tro på det og give den gas!

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
– Jeg har mange! Men det mest irriterende er, at jeg er lidt et kontrolmenneske. Jeg kan bedst lide tingene på min måde – og hvem kan ikke det?

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Da jeg var 4 år, elskede jeg Fred Astaire-film. De satte et smil på mine læber, og jeg sad og dansede og sang med. Jeg skulle altid iscenesætte. Når jeg havde glansbilleder, så ville jeg iscenesætte dem på et stykke papir, og når jeg legede med Barbie-dukker, så skulle de danse rundt. Der var ingen tvivl om, at skuespil, sang og dans skulle spille en stor rolle i mit liv.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest og hvorfor?
– Altså Oprah Winfrey er min guru. Jeg synes bare, hun er en ufatteligt fascinerende kvinde. Hun har haft så meget modgang og har bare – against all odds – bevist over for folk, at man kan, hvad man vil, og at man kan være en succes uanset hvad.

Hvilket årti ville du trylle dig tilbage til, hvis du kunne?
– Jeg synes, at her og nu er meget vigtigt. Man skal lære at være til stede. Nu er jeg 39 år, og jeg kan bare mærke, at det vigtigste er at elske sine medmennesker og være til stede i nuet. Og her vil jeg helst gerne blive, tak.

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?
– At de ikke altid skal fikse noget, de skal bare lytte til kvindemennesket. Mænd har jo en tendens til, at de skal ordne og fikse et problem, men nogle gange har vi bare brug for at dele vores issues og problemer, uden de behøver at svare igen med "den ordner jeg, skat" eller "du skal bare gøre sådan og sådan." De skal lære at lytte og bare sige "ja, skat."

Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
– Jeg synes, vi har lidt af et issue i øjeblikket med en selfieverden, hvor ingen snakker med hinanden. Specielt som single kan jeg mærke, at mænd har meget svært ved at komme op til mig og snakke med mig og kigge mig i øjnene. De vil helst komme med en hurtig replik eller et eller andet åndssvagt. For mig behøver han slet ikke tænke så meget. Han skal bare sige "Hej, hvad hedder du?" og så få en god snak. Han behøver ikke at forsøge at imponere – han imponerer mig bare ved at være til stede og ved at være nysgerrig.

LÆS OGSÅ: Fallulah: ”Jeg havde nogle svære år i tyverne med social angst og mindreværd”

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg om at tage sig tid til at lave mad: ”Det er usundt ikke at gøre det”

LÆS OGSÅ: Astrid Krag: "Jeg skriver med jævne mellemrum min egen nekrolog"