Kære Robak: “Min kæreste vil bo på landet, jeg vil bo i byen”

Kære Robak,
Jeg har været sammen med min kæreste siden 2005. Han flyttede ind i min lejlighed, og hurtigt fandt vi i fællesskab på at købe en kolonihave. Jeg var lykkelig. Jeg kunne leve mit liv med gode venner og havde en kæreste, som jeg elskede. Men kolonihaven var ikke nok for min kæreste. Han ville finde et større sted på landet. Jeg var blind i starten. Det var planen, at vi kun skulle bruge det landsted, han fandt, i korte perioder af gangen. Men sådan blev det ikke. Han stortrives på sit landsted og vil helst ikke derfra. Jeg har knoklet på hans hus, vi har brugt ti år på at bygge om, og i de sidste mange år har vi tilbragt det meste af vores tid på landet. Jeg har hele tiden haft det ene ben i byen, ikke kun pga. arbejde, men også fordi jeg stadig ser det som mit sted. Min glæde er i byen. Mit dilemma er, at jeg ikke er rigtig glad. Når jeg er i byen, er jeg der oftest alene, han har ikke lyst til at være der ret længe ad gangen. Når jeg så er på landet, længes jeg mod byen. Det er en stor smerte for os begge. Vi har talt og talt om min splittelse, og nu kan vi ikke mere. Han bliver så vred på mig og syntes ikke, jeg engagerer mig. Og inderst inde er jeg vred på ham, fordi jeg føler, han har "taget mig ved næsen".
Hvad gør jeg?
Kærlig hilsen Gry.

Kære Gry
Jeg synes, I skal prøve at lægge fortiden bag jer. Du har knoklet rigeligt på hans drøm. Stop med det. Til gengæld har han ikke snydt dig, han lever bare en anden drøm ud, end den du har. I skal se fremad. Og mit forslag er enkelt: Jeg synes, I permanent skal flytte fra hinanden og blive weekendkærester. Du bor i byen. Han bor på landet. I får begge jeres ønske opfyldt, og ingen af jer skal være frustrerede over, at den anden ikke rigtigt er til stede. Eller tager hjem ­efter en enkelt overnatning. Der skal hygges og ikke bygges. I skal være kærester og lukke lys og lyst ind i jeres forhold igen. Lyder det skræmmende ikke at bo sammen? Det er det ikke. Flere og flere voksne mennesker er kærester uden at dele tandpasta og terminsbetalinger. Det kan i mange tilfælde være den helt rigtige løsning. Det tror jeg også, det er for jer.

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Skal jeg fortælle min flirt, at jeg er blevet vild med ham?"

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Min kæreste bliver ubehagelig, når han drikker alkohol”

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Min veninde falder for de forkerte"