Derfor skal du poste madbilleder på Instagram
SPONSORERET indhold

Derfor skal du poste madbilleder på Instagram

Det er ikke så dumt at tage billeder af sin mad og lægge på Instagram, inden du spiser. Forskning viser nemlig, at billederne påvirker, hvordan vi oplever måltidet.

15. mar. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Når du tager din telefon frem for at skyde det perfekte madbillede til Instagram, udskyder du dit måltid. Du bruger tid på at ramme det rigtige lys og vinkel, ligesom der måske lige skal et filter på bagefter.

Hele den proces er med til at opbygge en større forventning til det måltid, du skal til at spise. Derfor kommer den første bid af dit måltid til at smage bedre – du oplever ganske enkelt, at maden er lækrere, end hvis du ikke havde taget billedet.

LÆS OGSÅ: 21 søde måder at afsløre sin graviditet på via sociale medier

Sådan lyder konklusionen fra et hold amerikanske forskere, der for første gang har undersøgt, hvad vores brug af billeder betyder for vores madoplevelse. I den netop offentliggjorte undersøgelse How consumer-generated images shape important consumption outcomes in the food domain delte forskerne forsøgspersonerne op i forskellige grupper, gav dem den samme mad, men bad den ene gruppe om at tage billeder af maden, inden de spise.

Den madknipsende gruppe gav den præcis samme mad højere pointscore – de syntes, at maden smagte bedre, end tilfældet var for dem, der bare skulle spise med det samme.

Andres billeder virker også
Det er ikke kun dine egne billeder, der kan være med til at få maden til at smage bedre. Forskerne så nemlig også på, hvordan andres billeder af især sund mad påvirkede testpersonernes madoplevelse.

Hvis vi scroller igennem et feed med en masse lækre billeder af sund mad, påvirker det vores egen oplevelse. Vi får på den måde fokus på, at andre omkring os også spiser sundt – hvilket gør, at vi selv kan føle større glæde ved også at spise sundt. Et feed med masser af flot anrettet kål og blåbær får altså kålen på din egen tallerken til at smage bedre.

LÆS OGSÅ: 30 ting jeg heldigvis gjorde, inden jeg fyldte 30

Så selvom det kan være vanvittig irriterende, når din veninde lige skal knipse det perfekte madbillede, har hun altså en god grund til at gøre det – maden smager bare bedre!

Hvis du skal inspireres til at spise sundere, er det altså bare med at fylde dit feed med sunde madbilleder.

Blueberry - and buckwheat proteinporridge! Recipe on my blog, link in bio. Hade a nice weekend!

Et billede slået op af HANNA GÖRANSSON (@hurbrasomhelst.se) den 4. Mar 2016 kl. 3:55 PST