Marijana Jankovic: Her mine 5 film- og teater favoritter

"Reconstruction"
Film

Jeg så den film i en lille biograf i Århus, en dag jeg pjækkede fra skole. Jeg gik på skuespillerskole og var tvunget til at være væk fra København. Jeg husker, at jeg sad og så de her smukke og meget elegante billeder af "mit København". Pludselig føltes det som om, at jeg var på den anden siden af jorden og jeg længtes efter denne magiske by, jeg måske bare havde drømt om. Og så synes jeg, at skuespillernes præstationer var fantastiske. Der sad jeg som helt ung skuespilstuderende og sugede til mig af Nikolaj Lie Kaas´ intense spil og drømte mig væk til kærlighedens by København. Drømmen om at blive en "rigtig skuespiller" og medvirke i en af Christoffer Boes film. Gid jeg var så heldig! Nogle år efter var jeg i København, hvor jeg spillede over for Nikolaj Lie Kaas i en film af Christoffer Boe.
Det var magisk!


"Hamlet"
Gæstespil fra Schaubühne

Jeg havde en kæmpe og meget inspirerende teateroplevelse, da jeg så dette gæstespil fra Berlin for et par år siden, spillet på Hamlets eget slot en kold dansk sommeraften.
Jeg var selv i gang med prøverne på "Elektra". En forestilling hvor jeg skulle spille den hævntørstige Elektra. Da jeg så den tyske skuespillerkomet og mit store idol, Lars Eidinger spille en Hamlet fra helvede, blev jeg inspireret til at afprøve de samme kræfter i min fortolkning af Elektra. Jeg lod også min Elektra spise jord og være lige så voldsom og teatralsk. Hade og råbe så meget, at jeg til sidst mistede stemmen. Jeg elsker, at man kan blive så inspireret af et værk eller en teateroplevelse, at det får en til at ville gå samme veje og afsøge samme kroge. At man kan høre en historie, som man kender som sin egen bukselomme og pludselig høre den, som var det første gang.



"La Haine- Hadet"
Film

En sort/hvid fransk spillefilm fra 1995 af Mathieu Kassovitz, der stiller skarpt på forholdene i de franske forstæder. Filmen handler om tre unge drenge og deres kamp for at skabe en tilværelse under de forhold de tilbydes. Jeg kan lide at instruktøren har placeret en række ledetråde i filmen. Hvad betyder sloganet: "Verden tilhører jer", som dukker op i gadebilledet flere gange? Og hvad med den lille, gråhårede mand på toilettet? Hvad er det egentlig han taler om, når han snakker om, at mennesket skal tro på gud eller omvendt? Jeg kan rigtig godt lide film med skjulte symboler og åbne slutninger. Den er barsk, rørende og virkelig godt spillet. Specielt af skuespilleren Vincent Cassel, hvis arbejde jeg beundrer meget. Han har også en vildskab og en hudløshed, som jeg elsker at se på og blive inspireret af.


"4:48 Psykose"
Teaterstykke

En monolog af den britiske forfatter Sarah Kane, der begik selvmord som 28-årig.
Trine Dyrholm spillede den monolog på Betty Nansen og nogle år efter, spillede den igen på Det Kongelige Teater. Jeg så den begge gange og blev blæst helt væk af modige og super seje Trine Dyrholm, som tog mig med i et formørket kvindesind - via Sarah Kanes ubønhørlige ord. Ind i smerten over at være fanget i sin egen krop som menneske på jorden, når man helst vil være fri for at leve. Det var fandeme godt teater!


"Broerne i Madison County"
Film

Et kæmpe kærligheds drama. Og dem kan jeg rigtig godt lide! Det er ikke fordi, jeg synes, at denne film er et mesterværk. Men det der gør den til noget helt særligt for mig, er Meryl Streeps præstation. Hun er i forvejen en skuespillerinde, som jeg beundrer meget. Og i denne film synes jeg, at hun portrætterer en kvinde så smukt, at jeg kan se den om og om igen. Og hver gang jeg ser den, bliver jeg rørt af hendes ærlighed og følsomhed og håber på, at de denne her gang får hinanden til sidst.