Katarina Ammitzbøll
Foto: MEW | Katarina har lagt negativiteten væk og genfundet troen på kærligheden.
Hendes Verden

Offerrollen

Katarina blev forladt af mænd: “Jeg forbandt kærlighed med uundgåelig smerte”

Når du oplever en livskrise, er det oplagt at føle dig som den svage, som offeret. Det kan dog få negativ indflydelse på dine handlinger og dit selvværd, men heldigvis er det muligt at komme ud af offerrollen. Mød Katarina Ammitzbøll, der har gjort netop det.

Af Anette Sikjær 06.sep.2017 Livsstil

Hun er veluddannet med en international karriere, og hvis hun sætter sig et mål, når hun det som oftest. Men med kærlighed har det altid været svært.

– Hvis jeg kigger på hvert forhold, finder jeg en individuel forklaring, siger Katarina.

– I mit første forhold var jeg umoden, og senere svigtede min dømmekraft, når jeg blev forelsket. Det er vist ikke usædvanligt, men for mig blev det en ond skæbne over kærlighedslivet, som kulminerede med, at Peter døde, kort tid efter at vi var blevet gift og havde fået vores søn, fortsætter hun.

– Efter det lukkede jeg mit hjertekammer, låste og smed nøglen ud. Da jeg mødte Jens, spirede der noget fint frem mellem os, men jeg forbandt ubevidst kærlighed med en uundgåelig smerte og gik ind i forholdet med alle parader oppe.

LÆS OGSÅ: Luise bor med sin mand og børn - og Mads

Negativitet som skjold

'Vil du egentlig det her?' spurgte Jens, da de havde været sammen i halvandet år. De havde fået fælles adresse, men havde problemer med kommunikation og afstemning af forventninger og krav.

– Der var en linje mellem os; vi stod på hver vores side, og mit fokus var på det negative, forklarer Katarina.

– Jens er et lyttende og reflekterende menneske, men jeg så et fravær af initiativ og handlekraft, og det klandrede jeg ham for. I dag kan jeg se, at min negativitet var et solidt skjold, jeg kunne gemme mig bag. Jeg turde ikke overgive mig til kærligheden og se det fejle en gang mere.

Selvindsigten har hun fået efter et forløb hos en terapeut, og det har været en "stærk rejse", hvor de første skridt blev taget sammen med Jens.

– Forholdet var i overhængende fare, så vi tog på parterapi-workshop sammen. Stemningen i bilen var dårlig, og jeg tænkte "åh, nej, skal vi det her?!", husker Katarina.

– Jeg var også virkelig skeptisk over for den første øvelse, hvor vi skulle holde øjenkontakt i fire minutter. Men der skete et eller andet magisk, og efter workshoppen havde vi en overraskende nærhed. Jeg havde også fået fat i noget inde i mig selv; en spirende forståelse af, at en stor del af vores problemer udsprang af min offerrolle.

LÆS OGSÅ: Ea Ørum: “Vi græd, fordi kærligheden fik lov til at gå”

Brik i skæbnespil

Efter et år i terapi har Katarina fundet nøglen til sit hjertekammer igen, og hendes forhold til Jens har fået en dybde, der giver håb for fremtiden.

– Der er noget ufedt ved at erkende, at man har gjort sig selv til offer – men det er i erkendelsen, at der er en vej ud, siger Katarina.

– Kærlighed bliver aldrig et fænomen, der kan styres, som en bil eller en vaskemaskine, men det har en kæmpe betydning, hvad vi gør og ikke gør, når den dukker op. Hvis jeg holder min kæreste på afstand, bliver der en afstand, forklarer hun.

– Var jeg blevet ved, var vi gået fra hinanden, og jeg var blevet bekræftet i, at kærlighed altid går galt. Men afstanden er væk. Vores liv er ikke to halvdele længere, men en helhed.

Bag den nyfundne helhed ligger et bevidst valg om at vælge forholdet og hinanden til, forklarer Katarina.

– Jeg har ikke ladet Jens se mine svagheder før, for i blottelsen er der en stor sårbarhed, men også en fantastisk grobund for nærhed og kærlighed, siger hun.

– Jeg kan ikke vide, hvordan vores liv er om fem eller ti år, men jeg ved, at jeg selv har stor indflydelse på det, og at jeg ikke er en brik i et eller andet skæbnespil.

Katarinas historie

Katarina får sin første kæreste som 23-årig, men forholdet udmatter hende psykisk. I begyndelsen af 30'erne møder hun en australsk mand og planlægger at flytte sammen med ham i Afghanistan, hvor de er udstationeret. Aftenen inden flytningen meddeler han, at han har mødt en anden. Redningen bliver en norsk mand, der i en periode er Katarinas klippe, og på en skiferie frier han – men fortryder kort efter, og Katarina indser, at han har maniodepressive tendenser. På sin 36-års-fødselsdag møder hun Peter, de bliver gift, og Katarina bliver gravid på bryllupsnatten, men halvandet år senere dør Peter i en trafikulykke. Det står klart for Katarina, at kærligheden ikke vil hende noget godt. Syv år senere dukker en gammel ven op, og det bliver til kærlighed, men der er problemer i forholdet, som Katarina forklarer med fejl hos ham. De går i terapi, og her finder Katarina ud af, at en væsentlig del af problemerne skyldes hendes egen adfærd.

Katarina Ammitzbøll, 47

Senior manager, kæreste med Jens og mor til en søn på 9 år samt to bonusbørn på 13 og 16 år.

Offerrollen indebærer en frasigelse af ansvar. Du er et offer, når du udsættes for mobning, overgreb og ulykker, men du har indflydelse på, hvor længe du vil lade det styre dine handlinger og tanker.

• Erkend, at du har gjort dig selv til offer for omstændigheder og handlinger, som du ikke føler, at du havde indflydelse på.

• Accepter, at du hverken kan ændre det skete, eller andre mennesker. Til gengæld kan du ændre dine handlingsmønstre og skabe forandringer omkring dit job, dit parforhold, din fysiske form osv.

• Giv slip på perfektionisme, idealbilleder og uopnåelige mål. Definer din længsel, og lad de billeder, der kommer frem, være ledestjerner på væk fra offerrollen.

• Skab action, så der kommer en bevægelse væk fra det gamle, frem mod det nye. Find det, der gør dig glad. Ansvaret for din lykke ligger hos dig selv.

Kilde: Parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht, se mere på christiane.nu


Henter...