Poprock i stearinlysenes skær? Her er 3 ting, du bør opleve lige nu

Poprock i stearinlysenes skær? Her er 3 ting, du bør opleve lige nu

Artdirector Ane Læntver skal både nyde poprock i stearinlysenes skær og en tur til Nordjylland for at opleve en af vores allerbedste kunstnere dette forår. Og så har hun et godt tip til, hvor du skal spise!

ALT for damerne logo

Kunst

Lær J.F. Willumsen at kende

Poprock i stearinlysenes skær? Her er 3 ting, du bør opleve lige nu

Jeg er vild med den danske multi-kunstner J.F. Willumsen, og her mens Willumsens Museum i Frederikssund har været lukket pga. ombygning, har jeg planlagt en tur til Nordjylland.

På Herregården Odden kan man nemlig se J.F. Willumsens metoder og følge hans processer op til færdiggørelse. 

F.eks. hvordan han har kopieret sine malerier igen og igen for at dygtiggøre sig. 

Se mere på jfwillumsenodden.dk

Restaurant

Mad med god samvittighed

Poprock i stearinlysenes skær? Her er 3 ting, du bør opleve lige nu

Vi elsker at gå ud at spise, og jeg må bare prøve denne "nye" bæredygtige restaurant på Østerbro, Restaurant Grim, som den tidligere Alchemist-kok Casper Nielsen står bag. 

90% af råvarerne får han fra sine forældres lille landbrug i Nordjylland, hvor dyrene er fritgående. 

Restauranten har kun 12 borde, så du skal bestille i god tid. Priserne er fair, synes jeg, 475 kr. for fire retter.

Se mere på restaurantgrim.dk

Koncert

Coldplay i lysets skær

Poprock i stearinlysenes skær? Her er 3 ting, du bør opleve lige nu

Både jeg og mine piger elsker Coldplay, der har lavet nogle ørehængende hits, vi har skrålet med på i bilen mange gange.

Odd Fellow Palæet afholder koncert d. 18. april (og flere andre datoer), hvor Copenhagen Strings fortolker Coldplays musik med tusindvis af stearinlys til. Jeg glæder mig til, vi skal ind og lytte sammen.

Se mere på Feverup.com

Om Ane Læntver

  • Artdirector på ALT for damerne og ALT Interiør. 
  • Ane er gift med Christian, og sammen har de Nena på 18 år, Vilde på 15 år og Frederikke på 13 år.
Om Ane Læntver