Gennem mere end 20 år har hun hjulpet andre gennem
terapiforløb, men personligt øver Jill Liv Nielsen sig også på at arbejde med
sig selv.
Hun forsøger at komme endnu dybere og forstå, hvorfor hun reagerer,
som hun gør.
– Jeg gør mig enormt umage og øver mig dagligt i at practice
what I preach. Nogle gange kan jeg stadigvæk blive forundret over, at jeg
ikke er opmærksom på noget, som jeg har arbejdet med 27.000 gange før.
Jill Liv Nielsens datter er også god til at hjælpe hende med
at blive opmærksom på hendes blinde vinkler.
– Hvis hun hører, at jeg ikke lige får reguleret mig selv
100%, så kan hun godt sige: Mor, var det en snerren, det der? Kan du lige styre
dig. Så minder hun mig om, at der er noget, jeg skal have for øje.
Gammelt pres fra barndommen
For tiden er det noget særligt, som Jill har fokus på. Hun
er meget opmærksom på, at hun kan komme til at lægge et stort pres på sine egne
skuldre. Hun kan spore det helt tilbage til barndommen.
– Jeg blev hele tiden krævet at skulle gøre alt muligt, som jeg
slet ikke havde lyst til. Det pres, som jeg oplevede dengang, det hører jeg
hele tiden mig selv sige. Det er en stemme inden i, der siger: du skal også
det her, du er nødt til det her, og så skal jeg også det her, det her og det her…
Hun øver sig i at blive opmærksom på stemmen, og stoppe op.
Så spørger hun sig selv, hvem der egentlig siger til hende, at hun skal alle de
ting, hun føler, hun er nødt til.
– Det kan være alle mulige ting, fx at nu skal jeg også lige
mødes med min kæreste, fordi ellers bliver han skuffet eller ked af det. Eller
jeg skal huske at ringe til en veninde, fordi ellers – og så videre.
De høje forventninger, hun lægger ned over sig selv, skaber
også en vrede inden i hende, fordi hun konstant er på overarbejde. Det er bl.a.
den snerren, hendes datter lægger mærke til. Og den vil hun gerne slippe for.
Følelsen forstærket i parforholdet
Efter Jill Liv Nielsen fandt sammen med sin kæreste, Anders
Larsson, for fire år siden, har hun oplevet, at hun har lagt et endnu større
pres på sig selv i forhold til deres relation.
– Men det i virkeligheden slet ikke en forventning, der
kommer fra min kæreste, at vi skal ses på det og det tidspunkt. Det er et pres,
jeg har lagt på mig selv. Det øver jeg mig virkelig i at blive opmærksom på, så
jeg ikke fuldstændig propper min kalender med ting, jeg føler, jeg bør.
Den nye relation fik hendes forventninger til sig selv til
at stige endnu mere, end de havde gjort førhen. Men det var også det, der til
sidst gjorde Jill Liv Nielsen opmærksom på udfordringen.
– Selvfølgelig har der også været noget oplevet pres udefra,
men den mængde af pres, jeg synes, kom fra ham, har ikke været overensstemmende
med virkeligheden. Så det har været virkelig godt at få øje på.
Når tankerne dukker op, øver Jill sig i at spørge: Hvem er
det, der beder dig om det? Når det går op for hende, at det er ingen andre end
hende selv, så minder hun sig selv om, at hun også bare kunne lade være.
– På den måde undgår jeg at udmatte mig selv. For så er jeg
ikke sjov for dem, der er omkring mig. Jeg bliver irritabel og kort for
hovedet. Men når jeg får mindet mig selv om, at jeg har fri vilje, så kan jeg
nå at standse mig selv.
