Guide: Insidertip til Paris

Jeg flyttede til Paris første gang i 1989, og er siden flyttet tilbage lige så mange gange, som jeg er flyttet herfra. Snart skal jeg væk igen, så i disse dage er jeg særligt sensitiv, når jeg bevæger mig rundt i byen og forsøger at suge det sidste til mig. Det sidste år har jeg boet i det 1. Arrondissement, midt i det hele. Her ligger Hallerne, som for tiden og de næste par år er én stor byggeplads, hvor der skal anlægges en park. Dette område – omringet af moderne betonbyggerier og klassiske sandstensbygninger – har jeg udsigt til fra min støbejernsbalkon på sjette sal. Det er ikke "mit" Paris, men manges Paris. En blanding af stort og småt, smukt og grimt, gammelt og nyt i smukkeste storbystemning. Her er et par af de steder, jeg har min gang.

FORUM DES HALLES
De gamle markedshaller blev i senhalvfjerserne jævnet med jorden og et kæmpe byggeprojekt blev sat i gang. Det blev til FORUM DES HALLES – en underjordisk verden i fire etager, som de fleste elsker at hade. Der er nemlig usandsynligt dårlig luft, og en million mennesker kommer ind med metroen eller RER'erne her fra forstæderne hver eneste dag.

Men mall'en rummer foruden stanken også det største multiplex af en biograf, UGC, med 25 store sale, som jeg har ad libitum abonnement til, en gigantisk svømmehal og nogle sportscentre, hvor min datter går til fritidsaktiviteter, musikbibliotek, filmbibliotek og videotek, og et uendeligt antal butikker og megastores, hvor jeg køber næsten alt, hvad jeg har og ikke har behov for. Yndlingsbutikken er treetagers-paradiset FNAC, som er en fransk kæde med elektronik af enhver art, musik, film og ikke mindst bøger. Som så mange andre har jeg min næsten daglige gang i denne overrendte og uundværlige underjordiske uendelighed, som ligger for mine fødder. Forumdeshalles.com

CENTRE GEORGES POMPIDOU
Lige i nærheden ligger den overjordiske kulturelle pendant til Forum des Halles: BEAUBOURG i daglig tale, efter navnet på den plads, museet ligger på. Endnu et moderne monument og et vartegn med sin rulletrappe i en glastunnel uden på bygningen. Seks etager med en permanent samling af moderne kunst, skiftende store udstillinger, koncerter, foredrag, et par biografsale med et ambitiøst program, et kæmpebibliotek og en velforsynet boghandel. Også her har jeg årskort for ikke at gå glip af noget – og det gør jeg alligevel hele tiden, for det er umuligt at følge med i det hele.

Af og til tager min datter og jeg en tur med rulletrappen til toppen og glor ud over byen. Hun hader at se udstillinger med mig, men kan godt lide børneafdelingen, hvor nogle entusiastiske kunstpædagoger afholder atelierer med aktiviteter, så man selv kan se noget i fred. Centrepompidou.fr

DE GODE BIOGRAFER
På Place Beaubourg ligger en afdeling af én af Paris' biografkæder:

MK2. Det var den første BIOGRAF i byen, hvor jeg satte røven i sædet – da jeg i midtfirserne var på Interrail med en veninde og tilbragte en dag i pisøsregnvejr. Her så vi en Woody Allen-film fra halvfjerdserne for første gang. For her viser de både premierefilm og film af ældre dato.

Paris' filmudbud er i det hele taget fuldstændigt fabelagtigt. Både hvad angår udvalget af alverdens nye film og det bedste fra hele filmhistorien – film, som man ikke har en kinamands chance for at se andre steder, men til hver en tid kan se på stort lærred et sted i byen og for fulde huse med publikum i alle aldre. Og i modsætning til de florerende fordomme om franskmænd vises langt de fleste film i Paris på originalsprog med undertekster.

I mine år som studerende gik jeg i biffen i snit hver eneste dag og gerne flere gange i træk. Desværre har jeg måttet skrue ned for frekvensen, men de utallige biografer i byen er fortsat mit fjernsyn, og der går aldrig en uge, uden jeg har set mindst én og helst flere film fra nu og da. Det er uden tvivl Paris' stærkeste kulturelle trækplaster i mine øjne. Heldigvis er de fleste af mine venner også folk for hvem en aften i byen, en frokostaftale eller en kop morgenkaffe selvfølgelig også er synonym med en film. Der er biografer over hele byen, men de fleste sale med gamle film ligger i det 5. og 6. arrondissement – en spadseretur ned over Seinen, når man er ved Hallerne. Mk2.com


DEN SMUKKE LØBETUR
Sidste efterår tog fanden ved mig, og jeg begyndte at løbe et par gange om ugen – i et par måneder. Så blev det for koldt, og da det endelig blev varmere, var jeg ude af form igen. Nå, men man kan heldigvis også GÅ den tur, som jeg blev så glad for at glo på, at det næsten var til at glemme, at det var med hamrende puls og dunkende hjerte.

Fra PONT NEUF og nede langs SEINEN på brostenene (som i øvrigt var helt ad helvede til at løbe på) hen til JARDIN DES TUILERIES og gennem parken videre til Paris' største og efter min mening smukkeste plads, PLACE DE LA CONCORDE, tilbage gennem Tuilerierne med alle de skønne skulpturer. Rundt om det store springvand lige før LOUVRE står et par af mine favoritter. Ind gennem alle Louvres gårde og ud på den anden side. Eller drej af ved glaspyramiden, kryds rue de Rivoli og ind i smukke historiske JARDIN DU PALAIS ROYAL med kunstneren Daniel Burens sort-hvid-stribede søjleinstallation fra firserne.



Læs også: Oplev det glemte Thailand

Oplev området: RUE SAINT-HONORÉ
ENZA & FAMIGLIA er et fuldstændigt fortryllende italiensk familieforetagende, som blandt mange afsindigt lækre retter disker op med en risotto, jeg ikke engang kan tænke på, uden at mundvandet drypper ned i computertastaturet. Der er plads til maks. 20 mennesker i det lillebitte lokale, hvor der også bliver kokkereret. Og måske otte mere på fortovet, hvor man sidder bag en plastikpressenning, når det er koldt. Og der er ALTID kø. Til gengæld kan man købe maden med hjem for lidt over halv pris – og oven i købet skovle lidt større portioner til sig, har jeg veltilfreds og grådigt konstateret.89, rue Saint-Honoré, 1er., tlf. 01 40 41 06 25 Åben mandag-lørdag til frokost og aften.

Parallèles
I denne del af rue Saint-Honoré og i gaderne omkring er der i øvrigt mange små og gode traditionelle spisesteder – flere af dem har ligget der, siden Hallerne var et stort fødevaremarked. Og her kan man stadig finde glimrende restauranter, der serverer alle døgnets timer.

I rue Saint-Honoré har jeg i øvrigt fundet en pop & rock-plade- og boghandler,

PARALLÈLES, som er sådan et slags sted, der får mig til at ønske, at jeg kendte en masse til musik. Det gør jeg desværre ikke, men det skal ikke forhindre mig i at prale med at kende stedet, så ægte kendere kan få glæde af mit fund.47, rue Saint-Honoré, 1er,

Mandag- lørdag 10-19
Librairie-paralleles.com

MONTORGUEIL-KVARTERET
På nordsiden af Hallerne ligger Rue Montorgueil-kvarteret, som fortsat bliver mere og mere fashionabelt. Ud over de trendy tøjbutikker på rue Etienne Marcel – deriblandt IRO, hvor jeg har købt mine yndlingskjoler – finder man også hér fortsat spor af Hallernes historie, med store køkkenudstyrsbutikker, delikate fødevareforretninger, barer og bis-troer på de brostensbelagte gågader på kryds og tværs omkring rue Montorgueil, rue Montmartre og rue Saint-Denis.Iro.fr

Rice & Fish
I en stille sidegade til rue Saint-Denis i rue Montorgueuilkvarteret ligger Rice & Fish. En halvhipsteragtig japansk restaurant på den L.A.-agtige måde, uden dog at være irriterende – men på grund af personalet og menukortet med de mange appetitvækkende retter. Deres crunchy shrimp maki er to die for.

16, rue Grenata, 2ème. Tlf. 01 42 36 63 72.
Åben mandag-lørdag 12- 15, onsdag- lørdag 19.30-23

Læs også: Shop og spis i perfekte Palma

Rice & Beans
Et par husnumre derfra på samme side af gaden ligger Rice & Beans. En mexicansk restaurant, som hører til samme "hus" som sushistedet. De har borde og stole på gaden, og sidst jeg var der, fik min veninde lov at bestille og hente sin mad fra søsterrestauranten, som hun spiste, mens jeg proppede mig med gambas- og calamarifyldte tacos, der blev skyllet ned med en kande margarita. Der er normalt lidt for langt til Mexico, når man spiser tex-mex i Paris, men denne her er god, the American way.

MA CAVE FLEURY, som blandt andet serverer en nammenam biodynamisk champagne af egen bryg til fem euro glasset. De har også lidt at spise og naturligvis et stort udvalg af rød, hvid eller hvad man nu vil på menuen, men jeg har aldrig smagt andet end husets bobler her. Man kan også købe den med hjem på flaske, og det er et dumt sted at spare 25 euro, skulle jeg hilse og sige.177, rue Saint-Denis, 2ème. Tlf. 01 40 28 03 39, Macavefleury.fr

LITTLE PARADIS
Hvis man vil stikke snuden ud af kvarteret, men gerne vil undgå alle turisterne og shopaholic'erne i det gennemtravede Marais, kan man fortsætte nordpå ad RUE SAINT DENIS. Man går gennem den del af gaden, hvor damerne handler med herrerne i døråbningerne, og passerer den triumfbuelignende byport, PORTE SAINT- DENIS, hvor gaden fortsætter under navnet RUE FAUBOURG SAINT-DENIS.

Her er man i det 10. ARRONDISSEMENT, som indtil for nylig var et meget folkeligt og temmeligt fattigt flerkulturelt kvarter. Der er stadig først og fremmest kebab, etniske købmænd og billige butikker, barer og bistroer i denne bydel. Men de gamle steder bliver overtaget af de unge, og om aftenen står folk langt ude på fortorvene og fester på gaden foran steder som CHEZ JEANNETTE og CHEZ MAURI7 lige ved PASSAGE BRADY, hvor man finder de indiske restauranter.

Denne del af gaden og området omkring rue des Petites Ecuries, rue Martel og Cour des Petites Ecuries – en temmelig skjult passage, der bugner af fortorvsrestauranter og barer – blomstrer for tiden og bærer kælenavnet "Little Paradis". Og der ligger en paradisisk fransk-marokkansk restaurant, Le Martel, i gaden af samme navn. Jeg har selv først stiftet nærmere bekendtskab med denne bydel for ganske nylig – og er vild med bevidstheden om, at jeg aldrig bliver færdig med Paris. Littleparadis.fr


Gå ikke glip af de nyeste artikler! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her