Alene på ferie: 5 ting jeg lærte af min solorejse til Mexico
”Kommer du ikke til at blive ensom?” og ”er det fordi, der ikke er nogen, der vil rejse med dig?”. Spørgsmål som disse fik jeg mange af, da jeg købte en flybillet til Tulum i Mexico for at rejse alene i 18 dage.
Og stik imod alles forventninger var jeg ikke ensom, selvom jeg rejste alene. For når man er alene i udlandet, kan man faktisk næsten ikke undgå at møde mennesker. Hele tiden.
Hvis du, ligesom mange andre, ryster i bukserne for at kaste dig ud i en solorejse, fordi du ikke vil kede dig eller være ensom, så kan disse fem ting, som jeg lærte på min rejse, forhåbentlig gøre det mere klart, om en solorejse er noget for dig.
Min første ven i Mexico, Rafaella. Foto: Emma Kleist Christensen.
1. De fleste vil gerne snakke
Da jeg ankom til mit hostel midt om natten, var jeg lettere sur og pessimistisk. Jeg havde været 25 timer undervejs og ville bare gerne sove, så jeg hastede op på mit værelse, men kunne hverken komme på toilettet eller børste tænder, fordi en pige optog vores fælles badeværelse i det, der føltes som en evighed.
Da hun endelig kom ud, susede jeg forbi hende for at markere, at jeg havde ventet længe og ikke var tilfreds med det. Mens jeg stod og halv-aggressivt børstede mine tænder, slog det mig, at det måske faktisk var rart, at der i det mindste var andre vågne på værelset.
På vej ud fra badeværelset smilede jeg til hende, og hun rakte hun hånden frem, ”I’m Rafaella. So nice to meet you!” sagde hun, mens hele hendes ansigt rynkede sig sammen til ét stort smil.
Og sådan gik det til, at jeg fik min første ven i Mexico. Totalt banal samtale. Men det beviser bare, at det altså ikke behøver at være sværere end det. For de fleste mennesker vil jo egentlig gerne snakke med dig. Det er et ganske enkelt og indlysende råd, men det kan være en god ting at minde sig selv om engang imellem.
Man finder nogle gange de bedste steder ved at droppe planerne og bare følge med. Mig på toppen af en maya-ruin. Foto: Emma Kleist Christensen.
2. Planer er gode, men vær klar til at droppe dem
Dagen efter havde jeg allerede lagt en plan for ikke at komme til at kede mig. Jeg ville leje en cykel, se mig rundt i byen og få planlagt nogle udflugter. Men så rendte jeg endnu engang ind i Rafaella, som havde aftalt med en anden pige fra værelset at tage på stranden, og spurgte, om jeg ville med. Det takkede jeg straks ja til. Og selvom jeg endte med at vente over en time på, at de to var klar, så var det helt perfekt at have nogle til at vise mig rundt på min første dag.
Byens bedste tun-tacos nydt i solen. Foto: Emma Kleist Christensen.
3. Det er godt at kunne nyde sit eget selskab
Selvom jeg var omgivet af mennesker meget af tiden, var der også tidspunkter, hvor jeg skulle bryde med nogle pinefulde sociale barrierer. For mig var den største at spise middag alene på en restaurant. De første par dage spiste jeg med folk, jeg mødte på mit hostel. Men da det blev mandag, og der var stor udskiftning på hostellet, var jeg pludselig lidt alene og ret sulten.
Jeg spadserede ned gennem hovedgaden i Tulum, omringet af forelskede par og gadesælgere, der råbte ”Hola Senorita, take a look in here”.
Jeg følte mig som et lille barn, der var blevet væk fra sin mor. Men så tog jeg mig sammen og gik ind på et sted, der så nogenlunde tilforladeligt ud. Efter en lidt akavet samtale med tjeneren: ”Table for two?” hvortil jeg lidt befippet svarede ”Øh, no no – just for one”, så var det faktisk helt okay. Især fordi alle andre på restauranten havde travlt med at kigge hinanden dybt i øjnene og dele nachos, så de var faktisk ret ligeglade med mig og med at jeg var alene.
Og bagefter følte jeg mig ret sej og frygtløs for at have siddet alene på en restaurant. Og helt ærligt, er der ikke noget mærkeligt ved, at så mange af os har svært ved at hvile i vores eget selskab? Hvad er det, vi er så bange for?
Efter nogle dage i solen var det dejligt at nyde en kold passionsfrugt smoothie på mit yndlingssted, Raw Love. Foto: Emma Kleist Christensen.
4. Det er svært at smøre solcreme på ryggen af sig selv
Der er desværre også ting, der ikke er så fede ved at rejse alene. En af dem er forsøget på at smøre sig selv ind i solcreme. Især hvis man ikke er en af de der friske piger, der opsøger strandens flotteste hunk for at blive smurt ind i solcreme. Og det er jeg ikke. Så da jeg et par dage i træk var alene på stranden, fik jeg erhvervet mig lidt af en laksefarvet tan på ryggen…
Mine nye franske veninder Clothilde, Marie og Danielle på scootertur på Cozumel. Foto: Emma Kleist Christensen.
5. Kast dig ud i tingene – men tænk dig om, når du gør det!
Senere på rejsen mødte jeg tilfædigvis en fransk pige, som fortalte, at hun og hendes søster ville tage på udflugt til en lille ø ved navn Cozumel, og at jeg var velkommen til at joine dem.
Jeg endte med at tilbringe to hele dage sammen med dem, hvor vi fik de bedste fish-tacos, dykkede i en cenote, som er et slags undersøisk vandhul i junglen, kørte rundt på scootere i den smukke natur og festede til langt ud på natten med deres mexicanske venner.
Da jeg et par dage senere tog hjem, var jeg glad for, at jeg havde nået at få den oplevelse, inden ferien var slut. Faktisk var de bedste oplevelser på rejsen dem, som jeg ikke havde kunnet planlægge på forhånd.
Så hvis du har bare lidt blod på tanden efter at rejse alene, men måske også er lidt nervøs, så er mit bedste råd bare at gøre det. Det er slet ikke så farligt, som man kan bilde sig selv ind. Og man kommer hjem med minder for livet.
Mig og mine nye mexicanske venner på tequila-tur i Sian Ka'an. Foto: Emma Kleist Christensen.