Speciallæge advarer mod højt forbrug af sociale medier: Her er 5 gode råd
I tredje og sidste kapitel af ’Steffens jagt på meningen med livet’ taler vi med speciallæge og forfatter Imran Rashid, som her giver hans bud på, hvorfor den 33-årige marketingdirektør Steffen Hedebrandt til tider kan føle, at hans liv er præget af en gennemgribende meningsløshed.
- Jo mere du bruger din telefon, jo mindre kontrol har du over din adfærd, og jo mere behov har du for dopamin.
Sådan lyder advarslen fra speciallæge og forfatter Imran Rashid, der er aktuel med bogen ”Sluk – kunsten at overleve i en digital verden”.
Nedenfor kan du se, hvordan det gik til, da han mødte den 33-årige marketingdirektør Steffen Hedebrandt, som i december skrev en klumme for Eurowoman, hvori han fortæller, at hans liv til tider kan være præget af en gennemgribende følelse af meningsløshed.
Dén følelse skyldes ikke mindst digitaliseringen og vores store forbrug af sociale medier, mener Imran Rashid, som du kan se meget mere til nedenfor i vores tredje og sidste kapitel af videoserien ”Steffens jagt på meningen med livet.”
Steffens jagt på meningen med livet
Hvad er egentlig meningen med det hele?
Det spørgsmål stillede 33-årige Steffen Hedebrandt sig selv, da han vågnede en søndag morgen i december. Det blev til klummen "Nogle ser på mig og tænker ham der, han har styr på tingene. De skulle bare vide", hvori den unge marketingdirektør fortæller, at hans liv til tider er præget af en gennemgribende følelse af meningsløshed - selvom Steffen på papiret har alle forudsætninger for at være glad og tilfreds med tilværelsen: Han har en stor lejlighed midt i København, et prestigefyldt job, masser af gode venner og en sød familie.
I dagene efter, at vi bragte klummen på ALT.dk, væltede beskederne ind i Steffens indbakke. Hans følelse af meningsløshed vakte genklang hos mange læsere, der enten selv gik rundt med samme følelse - eller ville hjælpe Steffen med at finde meningen med livet og derfor opfordrede ham til at søge Gud, starte til yoga, arbejde som frivillig for hjemløse, få sig nogle børn - og meget andet.
Blandt de mange henvendelser var også en henvendelse fra speciallæge Imran Rashid, der inviterede Steffen til en snak om den negative effekt, som digitalisering og sociale medier kan have på vores humør og vores liv i det hele taget. Hvad der kom ud af den snak kan du se i dagens kapitel.
Steffen er langt fra den eneste dansker, der til tider føler tomhed og utilfredshed med livet. En stor undersøgelse fra Psykiatrifonden viste i sommer, at op mod en halv million danskere har ondt i livet.
Her kan du finde kapitel 1, hvor Steffen møder en præst og kapitel 2, hvor Steffen møder en mand, der har mistet begge sine ben.
Lægen
Imran Rashid er speciallæge i almen medicin og arbejder til daglig ved Aleris-Hamlet Hospitaler i København. Han har netop udgivet bogen ”Sluk - kunsten at overleve i en digital verden” ved forlaget Lindhardt og Ringhof.
5 RÅD TIL STEFFEN FRA LÆGEN
1. Digitaliseringen og brugen af sociale medier kan føre til en følelsesafmatning. Den hurtige dopamin-rush, som vi for eksempel får fra Facebook, kan betyde, at ting risikerer at miste deres værdi. I dag er det for eksempel normalt at sende en hjerte-emoji eller en trøste-smiley til vores venner eller kæreste uden at fortrække en mine. Vi ringer også meget mindre til hinanden, fordi vi lynhurtigt kan skrive en besked i stedet for. Men mennesket er et socialt væsen, der har behov for nærvær, og sociale medier opfylder ikke det samme behov som at være rigtigt sammen med andre mennesker. Det ene må ikke erstatte det andet.
2. Vedholdenhed er en ekstremt vigtig faktor, når det gælder lykke. Tag for eksempel skilsmissefrekvensen, som er tårnhøj i dag. For at blive i et ægteskab kræver det vedholdenhed, og det kræver populært sagt, at din partner er i stand til at generere dopamin i din hjerne over tid, for ellers dukker der nemt noget mere spændende op, der kommer til at betyde mere for dig. Dette her ”convenience-on-demand”-liv, mange lever i dag, er ved at udkonkurrere evnen til at holde fast. Det er her, nogle af de største udfordringer opstår, for hvis vi ikke længere behøver at holde fast i noget som helst, så gør vi bare det, der passer til vores (egne) behov nu og her – og ikke nødvendigvis hvad vi har brug for på sigt: Kærlighed, tryghed og nærvær, for eksempel. Vi er nødt til at leve i et samfund, der understøtter vedholdenhed – for ellers risikerer vi at miste indflydelsen på, hvad der reelt set kan skabe lykken for os.
3. Man har mistet evnen til at prioritere, hvad der er vigtigt for én – og evnen til at forpligte sig til disse prioriteter. Ofte er det eneste, mennesker i dag forpligter sig til med en underskrift, deres arbejde. Her står man op kl. 8 og går hjem kl. 16, fordi der er nogle konsekvenser, hvis man lader være. . Der følger nogle materielle goder og noget sikkerhed for familien, fordi man har forpligtet sig til sit arbejde. Men når det gælder resten af ens liv – familie, fritid, tiden til sig selv – drives man ikke af forpligtelser, men mere af intentioner. Man har et ønske om at være en god ven, en god søn osv. – men intentionerne taber altid over for forpligtelserne - ikke fordi de ikke er vigtige, men fordi de ikke bliver konkrete nok. Derfor er man nødt til at sætte sig ned og stille sig selv spørgsmålet: Hvad er vigtigst i mit liv?
4. Husk at slukke hjernen. Din hjerne er en biologisk organisme, der styres af forskellige biologiske behov og lyster. Hvis ikke man har kontrol over disse impulser, lader man sig styre af jagten på dopamin, og det er ekstremt utilfredsstillende – og kan være farligt – i længden. Der er jo ikke nogen, der ikke ved, at det er usundt at ryge, at drikke for meget, at spise for meget og tage stoffer. Folk gør det alligevel, og ofte fordi det løser et problem for dem, nemlig: Behovet for dopamin. Hvis ikke man passer hjernens biologiske behov for søvn, et stabilt sukkerniveau, motion og den slags, så løber batteriet tørt, og så virker behovskontrollen ikke. I det øjeblik, behovskontrollen svigter, så søger man sin faste dopaminkilde, som jo ligger dernede i lommen
5. Tag kontrollen tilbage. Små mængder af dopamin virker nysgerrighedsfremmende, men større mængder af dopamin – et bjerg af mad for eksempel – fører en afmatning med sig, og så er effekten ikke ligeså god. Når vi har en dopamin-generator i lommen i form af vores mobiltelefon, hvor vi konstant kan få dækket alle vores behov for flotte billeder, sex, venner, nyheder – alt det der kan optage os og skabe dopamin hos os – så taber hverdagen, fordi de kemiske belønninger her ikke er ligeså store, selvom det jo reelt set er her, du skal finde lykke og tilfredshed på den lange bane. Sørg derfor for, at du styrer teknologien, ikke omvendt.