Judi Dench
SPONSORERET indhold

Top 3: Her er de bedste film med Judi Dench

”Du kommer ikke til at lave film. Du har ikke ansigtet til det,” fik Judi Dench at vide som ung. Det har hun i den grad modbevist, og i anledning af premieren på hendes formidable ”Philomena” anbefaler Iben Albinus Sabroe tre stærke eksempler på det.

Af: Iben Albunis Sabroe
14. dec. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

✚ ”Mrs. Brown”, 1997
Richard Eyre Filmen om Dronning Victoria og hendes skotske tjener blev til som tv-film med teaterdivaen Judi Dench. Det ændrede produceren Harvey Weinstein dog med en biografdistribution i USA, og den underspillede lovestory blev en stor succes. Judi Dench blev filmstjerne og joker tit med, at hun har tatoveret ”Harvey” på sin bagdel.


✚ ”Shakespeare in Love”
Richard Madden, 1998 Judi Dench spiller Dronning Elizabeth i otte minutter – og fik en Oscar for det. Den skønne komedie markerer desuden, at hun, her tre år efter hun blev Bonds chef i ”Goldeneye”, var så stor en stjerne, at hun gav rollen autoritet og starquality a la Sean Connery som potent Richard Løvehjerte i Kevin Costners ”Robin Hood” i 1991.


✚ ”Skyfall”
Sam Mendes, 2012 Mange mener, at ”Skyfall” er den bedste Bond nogensinde. Det siger måske ikke så meget, men filmen er nu forrygende god. En hæsblæsende, glamourøs thriller med det bedste fra 007 koblet med 00’ernes kunstneriske forkærlighed for dyster realisme. I centrum for hele miseren står Judi Denchs uforglemmelige heltinde M.

LÆS OGSÅ: Se hvilke danske film, du ikke må gå glip af i 2014