banner image

8 NUMRE AF ALT FOR DAMERNE     KUN 200 KR.    SPAR 32%

BESTIL HER

Kom med til ALT for damernes Kvindeløb – Danmarks hyggeligste!   BESTIL HER

Michael Robak

Kære Robak: "Min chef har inviteret min mand og mig til middag i privaten. Jeg frygter, det blivet akavet."

Go’morgen Danmark-vært Michael Robak, tager stilling til livets små og store dilemmaer.

Kære Robak
Min chef har inviteret min mand og mig hjem til ham og konen privat til en "hyggelig middag". Vi har ikke tidligere set hinanden uden for arbejdstid, og jeg synes ærligt talt også, det er lidt akavet. Han kan jo i princippet fyre mig i morgen, og jeg forstår ikke, hvorfor han gerne vil være venner privat.

Min mand og jeg har mange venner, som vi kæmper med at få tid til at se, og de kommer i den grad i første række. Hvad gør jeg? Er selvfølgelig også nervøs for bare at sige nej, da det måske også kan få indflydelse på min jobsituation.

Kh Den Ansatte

Kære Ansatte,
På med den slidte ja-hat og det nye tøj! Der er ikke noget at være bange for, chefer er også mennesker (siger jeg – som har været chef i årevis). Hvis man får en invitation, synes jeg, man som udgangspunkt skal være positiv – medmindre den altså kommer fra den lokale rockerklub eller lignende.

Indtil det modsatte bliver bevist, så må vi formode, at din chef har reelle hensigter: Han synes, det ville være hyggeligt med en middag med dig og din mand.

Aftenen kan ende på to måder: Enten bliver det sjovt – og I får lyst til at gentage succesen. Eller kedeligt og akavet – og det bliver sidste gang, I ses udenfor arbejdet. Begge dele er sådan set okay, så der er ingen grund til at starte med at sige nej tak.

PS: Jeg vil dog takke nej til invitationer om kinddans, strippoker eller indtagelse af hårde stoffer i selskab med min chef – men mindre festlige indslag kan formentlig også være et fint udgangspunkt for en hyggelig aften.
Pøj-pøj med det.

LÆS OGSÅ: Er dåsemad sundhedsskadeligt?

26 nr. af ALT for damerne
Bitz keramik 649,00kr. (Spar 791kr.)
BESTIL HER

LÆS OGSÅ: Det er meget svært at se noget positivt i at blive skaldet

LÆS OGSÅ: ”Pludselig spørger den mindste af mine piger: Hvad hvis du dør mor?”

Michael Robak

Michael Robak er 46 år og har en datter på 12 og en søn på 20 år. Han er skilt og har en kæreste. Robak er vært på TV 2-programmet Go'morgen Danmark, forfatter og foredragsholder. Tidligere klummeskribent på ALT for damerne, hvor hans tankevækkende klummer altid blev delt, rost og diskuteret på Facebook.

Skriv til Robak

Har du brug for en mands blik på en udfordring i dit liv, så skriv til brevkassen. Robak giver gode råd om dagligdagens dilemmaer og svarer på store og små spørgsmål om børn, kærlighed, parforhold, arbejdsliv og andet, du går og tumler med.

Skriv til Michael Robak på brevkassen@altfordamerne.dk
Alle breve bliver anonymiseret.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok