Dit barns udvikling 17 måneder
SPONSORERET indhold

17 måneder - Én enkelt middagslur

Barnet skal i selvstændighedsalderen følelsesmæssigt rykke lidt væk fra sine forældre, og det kan barnet (desværre for forældrene) kun gøre, hvis I bliver uvenner engang imellem. Et behov, som kommer igen i teenagealderen.

Af: Uddrag fra bogen Tumlingekalenderen Foto: Getty Images
18. feb. 2009 | Børn | Vores Børn

I er tumlingens bedste uvenner

Barnet skal i selvstændighedsalderen følelsesmæssigt rykke lidt væk fra sine forældre, og det kan barnet (desværre for forældrene) kun gøre, hvis I bliver uvenner engang imellem. Et behov, som kommer igen i teenagealderen. I oplever det som, at barnet vil have en konflikt. I har måske allerede reddet et par konflikter, men så kommer der en ny.

Det kan for eksempel bare være, at I sætter tallerkenen forkert på bordet, hælder mælk op i stedet for vand. Umiddelbart helt uproblematisk. Men barnet har behov for en anledning til at blive vred, bryde sammen og derefter blive samlet op. Ofte lykkes det barnet at gøre én irriteret, men nogle gange kan det blive så absurd, at man kan få lyst til at grine. Prøv at holde grinet indenbords, mens I sætter kærlige grænser – for barnet er det alvor.

Tumlingen skal også have ret

Det er som sagt vigtigt at markere klare men kærlige grænser – dér hvor de er vigtige. Men det er jo ikke sådan, at hverdagen skal fyldes med grænser og nej’er. Tumlingen skal have plads til at udfolde sig, prøve ting af og dumme sig. Jeres barn skal også have ret og have lov at bestemme nogle ting – det er vigtigt for selvværdet.

Middagssøvn

I denne alder er der mange børn, der begynder at kunne klare sig med en enkelt søvn i løbet af dagen. I en overgangsperiode kan det dog godt virke som om, de to gange middagssøvn er for meget, mens én stadig er for lidt. I denne periode kan det så skifte fra dag til dag, og det er vigtigt, at I forældre og daginstitutionen er fleksible. Nogle gange vil barnet også falde i søvn ind over aftensmaden. Det kan være en anstrengende periode for både barn og forældre. Helt at undvære middagssøvnen kan barnet ofte først i 3-årsalderen.

Hav tålmodighed!

Jeres selvstændighedssøgende barn vil meget gerne forsøge at gøre mange ting selv nu. Tage tøj på, børste tænder, hælde mælk op og så videre. Barnet er selvfølgelig ikke i stand til så meget og skal have tid til at øve nye færdigheder – også dem, I ikke foreløbig vil overlade til barnet selv. Det kan være svært at have så rigelig tålmodighed, som barnet kræver. Men prøv at sætte god tid af til de tidskrævende, nye rutiner.

Der er kort til konflikter, hvis I har travlt, skynder på jeres barn eller bliver irritable. Ros barnet for alt det, det selv kan, men vær hele tiden klar til at hjælpe og støtte. Når du har travlt engang imellem og er nødt til at ”klare” opgaven for barnet – klæde det på for eksempel – så fortæl barnet, at du godt ved, det er ærgerligt, men at du har travlt, ”Og i aften kan du selv…”.

Valgmuligheder – men ikke for mange

Dit barn har godt af at få lov at være med til at bestemme noget. Selvværdet og selvstændigheden styres af at blive trænet. Men sørg for, at det er simple valg, og giv ikke for mange af dem. Det er anstrengende at udvikle sin selvstændige vilje, og barnet bliver let frustreret. Lad det være valg mellem to enkle muligheder: Vil du have banan eller æble?

Ægte valgmuligheder

Mange af os voksne har udviklet nogle talemåder, som børn kan blive oprigtigt forvirrede af og med rette krænkede over. Det er for eksempel helt almindeligt, at vi spørger kollegaen eller ægtefællen, når vi skal af sted til noget: ”Skal vi gå?,” med hvilket vi så mener: ”Er du klar til at gå nu?” Den anden kan godt svare: ”Giv mig lige to minutter,” men det hører ikke med til svarmulighederne at sige nej!

Børn kender og forstår slet ikke de her sproglige konventioner (manglen på præcision i sproget), så de vil med rette antage, at de kan svare ”nej” på sådan et spørgsmål. Når de så gør det, bliver de voksne irriterede eller ligefrem vrede over det. Og barnets oplevelse bliver, at den voksne snyder. Prøv at høre, hvordan du selv taler og prøv kun at give valgmuligheder, når dit barn reelt kan få lov at bestemme.

Lad dit barn hjælpe til

Jeres barn vil elske at hjælpe til med huslige opgaver nu. Det tager selvfølgelig længere tid at gøre tingene sammen, men hvis du har ro til det, kan det være fantastisk hyggeligt. Barnet vil udvikle sine motoriske færdigheder, og hvis du taler om alt, hvad I gør, udvikles sproget også.

Når I gør rent, kan du for eksempel give dit barn en klud, så bordet eller panelerne kan blive tørret af. Når I vander blomster udenfor, kan barnet få sin egen lille vandkande. Når I bager, kan tumlingen få en lille klump dej og lave sit eget lille brød. Når I laver aftensmad, kan han/hun hjælpe med at vaske grøntsager og salat. Ved at hjælpe til med de daglige aktiviteter, får barnet en fornemmelse af at være betydningsfuld for familien. Jeres barn vil føle sig anerkendt, og det er med til at opbygge en god selvfølelse. En stolthed ved at være den man er.

 Med Tumlingekalenderen får I meget af det samme som i Babykalenderen – nu til barnet fra 1-2 år. Men udfordringerne bliver nye: I skal til at forholde jer til opdragelse, grænser og værdier både i forhold til barnet, hinanden og andre. Tumlingekalenderen hjælper jer på turen.