3 fødsler: Fødslen der endte med kejsersnit
Alyzzas fødsel: “Intet gik, som vi havde regnet med”
Faktaboks
Forbered jer ved at læse om alt – også det, der gør jer bange. Vi ville måske være blevet lidt mindre overrumplede, hvis vi havde vidst noget om kejsernit på forhånd.
Aftal, hvad forskellige ord betyder, så faren kan være morens ‘advokat’.
Sig, hvad I vil have. Vi turde ikke bede om nogle ting, der kunne have gjort vores barselsdage meget bedre: en automatisk seng, saftevand eller en ekstra varmepude. Det ville vi ønske, vi havde gjort.
Fødslen kort
Faktaboks
Mor: Alyzza Højby Nielsen, 23 år, souschef og forfatter.
Far: Martin Mehlsen, 24 år, studerende.
Baby: Esaiah Samuel, født 26. januar 2013.
Alyzza er gået to dage over tiden, da hun vågner med småveer. Om formiddagen tager hun og Martin på hospitalet. Hun er to en halv centimeter åben og bliver sendt hjem. Ved 17.30-tiden tager de igen af sted, hun er kun tre centimeter åben, men får lov at blive. Ved 20-tiden er hun seks-syv centimeter åben. Hun beder om en epiduralblokade og får den efter et par timer.
Veerne går i stå, og hun får vestimulerende drop. Klokken fem om morgenen får hun presseveer, men må ikke presse, fordi babys hoved ikke er tilstrækkelig langt nede. Efter en halv time dykker barnets hjertelyd. Alyzza bliver kørt af sted og lagt i narkose, og klokken seks bliver Esaiah født ved kejsersnit.
Hvad var fødslens største øjeblik?
Alyzza: “Det var mit første møde med Esaiah, som ikke blev helt, som jeg havde forestillet mig. Martin kom rullende med ham, og jordemoren ville gerne have lagt ham til med det samme. Det var lidt forvirrende. Da vi kom på barselsgangen og rigtig fik tid til at se på ham, var det stort – han var så fin!”Martin: “For mig var det, da jordemoren kom direkte ud fra operationsstuen med Esaiah til mig. Han græd, men stoppede, da han kom op til mig – det var så dejligt.”Hvad var I mest overraskede over?
Alyzza: “At jeg fik kejsersnit. Ikke fordi det er dårligt; jeg havde bare slet ikke sat mig ind i det. Måske var det dumt af mig, men jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at det var en mulighed.”
Martin: “Det var nok det skift, der skete, da vi gik fra en helt perfekt fødsel til noget, der virkede som et større indgreb. Det var lidt vildt. Jordemoren sendte mig faktisk ud af operationsstuen, fordi hun kunne se, at jeg ikke havde det ret godt.”
LÆS OGSÅ: 3 fødsler: Den hurtige fødsel
Var I bange på noget tidspunkt?
Alyzza: “Jeg var bange, da jeg havde presseveer og ikke måtte presse. Jeg forstod det ikke, og jeg følte ikke rigtig, at der var nogen, der forklarede mig hvorfor. Men det var jo, fordi hans hoved ikke var langt nok nede endnu.”
Martin: “Da jeg sad uden for operationsstuen og ventede, var jeg bange. De syv minutter er de værste i mit liv! Men ellers var jeg rimelig rolig gennem hele forløbet.”
Hvornår var I gladest?
Alyzza: “Da jeg havde fået min epidural! Så spiste vi, jokede med jordemoren og snakkede om alt muligt.”
Martin: “Ja, det var virkelig en god oplevelse – det gik fra, at jeg tænkte: ‘det her bliver en rigtig hård fødsel’, til at Alyzza var i den syvende himmel, og vi kunne tale og grine sammen.”
LÆS OGSÅ: 3 fødsler: Den langtrukne fødsel
Hvordan vil I beskrive fødslen?
Alyzza: “Den var lang, og intet blev, som jeg havde forventet. Kejsersnittet havde jeg slet ikke set komme. Det betød også, at dagene efter var lidt hårde, for jeg havde jo både været igennem et langt fødselsforløb og en operation.”Martin: “Den er lidt ‘uafsluttet’. Med fornuften kunne vi godt se, at kejsersnit var den eneste rigtige mulighed, men det føltes bare ikke sådan lige der. Nu, hvor vi har det på afstand, og Esaiah er helt perfekt, har vi fundet fred med det.”Tilbage til: 3 par: Vores fødsel!
LÆS OGSÅ: Fødsel: Sådan ser en nyfødt ud
LÆS OGSÅ: Få styr på fødetasken