Akut kejsersnit
SPONSORERET indhold

Akut kejsersnit: ‘Jeg var så udmattet, at jeg ikke kunne overskue mit barn’

Veerne udeblev, og Camilla Emilie Stormgaard måtte bringe sin søn til verden ved akut kejsersnit. Det blev på flere måder en hård oplevelse.

Af: Sofie Winther Askgaard Foto: Trine Bukh.
08. feb. 2016 | Børn | Vores Børn

Camilla Emilie Stormgaards fødsel blev sat i gang før termin på grund af leverkløe, men efter fire dage med stikpiller og veer on-off endte det med akut kejsersnit, som Camilla har haft svært ved at komme sig over.

Hvordan havde du forestillet dig din fødsel?

– Både min mor og min søster har født ved kejsersnit, men jeg havde troet, at jeg skulle føde selv. Jeg havde gået til fødselsforberedelse og lært en masse teknikker, og jeg glædede mig faktisk til at prøve det. Jeg havde slet ikke forestillet mig et akut kejsersnit. 

Hvornår gik fødslen igang?

– Tre uger før termin fik jeg leverkløe, så jeg skulle sættes igang. Jeg var slet ikke åben, så de startede med modningspiller tre gange dagligt over tre dage. Men der skete ikke noget. Maven blev tungere, og jeg havde on-off-veer, men var stadig helt lukket. Dagen efter lavede de en ballonudvidelse, hvor man udvider livmorhalsen med en ballon, så de kan tage vandet. Av, det gjorde ondt, men endelig skete der noget. 

LÆS OGSÅ: Flere får kejsersnit – men er det en fordel?

Hvordan havde du det på det tidspunkt?

– Jeg var udmattet og havde ikke sovet i flere dage. De besluttede at give mig drop, og endelig kom der gang i veerne, og jeg var fire centimeter åben. Men efter nogle timer gik det i stå igen. Smerterne var der, men jeg udvidede mig ikke. Jeg kunne bare ikke mere. Jeg græd efter en epidural, som jeg heldigvis fik hurtigt, og så skruede de ned for droppet for at give mig en pause. Men da de tændte det igen et par timer senere, kom veerne ikke tilbage. 

Hvornår besluttede de, at det skulle være akut kejsersnit?

– Lægerne var ikke enige. Den ene ville holde pause med vedroppet igen for så at prøve at se, om det kunne give flere veer. Den anden sagde akut kejsersnit nu. Men jeg havde mistet troen på det. Jeg havde ingen kampgejst tilbage. Jeg var udmattet, havde ondt, og det kløede overalt. Så til sidst blev de enige om, at jeg skulle have kejsersnit, og på det tidspunkt, efter fem dage, passede det mig fint! 

Hvordan gik selve kejsersnittet?

– Jeg mistede en del blod, fordi moderkagen lå foran barnet. Jeg var så udmattet, at jeg ikke kunne holde øjnene åbne. Jeg kunne høre en baby græde, men ænsede ikke mere. Nor skulle tjekkes af en børnelæge, fordi det var akut kejsersnit. Han havde det fint, og kejsersnittet forløb også, som det skulle. Det var ikke hud-mod-hud, men det var nok godt, sådan som jeg havde det.

Hvordan havde du det bagefter?

– Jeg havde kvalme og kastede op. Men de kom med Nor, og jeg skulle lægge til ham til brystet, samtidig med at de målte alt muligt på mig. Det var svært for mig at overskue ham, og jeg var meget berørt. Nor græd rigtig meget, fordi han havde stået skævt i bækkenet og havde en stor bule, så børnelægen måtte også give ham smertestillende.

Hvad var det hårdeste ved kejsersnittet?

– At jeg først var ved mine fulde fem flere uger efter. Og jeg var så udmattet, at det tog en uge for mælken at løbe til, så vi blev udskrevet med et ked af det og skrupsultent barn. Det var en hård start, når man samtidig skal komme sig oven på så stor en operation. 

Er du ked af ikke at have født vaginalt?

– Jeg er ikke som sådan ked af det, men det kan være svært at sidde i mødregruppen og tale om fødsler. Så føler jeg ikke, at jeg har født ‘rigtigt’. Jeg har jo ikke haft presseveer, ja, måske har jeg ikke engang haft rigtige veer. Til gengæld kan jeg heller ikke tale med om at sprække og ikke kunne holde på vandet. Og det er jo egentlig meget rart. 

Hvordan har du det i dag med kejsersnittet?

– Jeg er stadig øm i arret, og det klør meget. Men de voldsomme smerter gik væk efter en uge eller to. Jeg har grædt rigtig meget, for det blev bare sådan en dum oplevelse. Tankerne kredser især om, hvad der vil ske næste gang, selv om vi ikke er begyndt at tænke på nummer to. Men skal jeg så prøve at føde normalt igen til den tid? Eller er det bedre at vælge kejsersnit på forhånd?