Babys udvikling
SPONSORERET indhold

Babyer får højdeskræk af at kravle

Menneskers frygt for højder er ikke medfødt. Den udvikles, når baby begynder at kravle og bevæge sig rundt på egen hånd.

Af: Camilla Haldrup Foto: Colourbox
29. jul. 2013 | Børn | Vores Børn

Har din baby netop knækket koden til at kravle, og er han over alt derhjemme? Uden skyggen af højdeskræk? Så er han som babyer er flest – udstyret med en endeløs nysgerrighed og en imponerende portion frygtløshed.

Men lidt af det frygtløse – i hvert fald når det gælder højder – går sandsynligvis snart af ham. For når børn bliver omkring 9 måneder gamle, får de mere erfaring med at kravle og bliver bedre til at navigere rundt i verden. Men samtidig lærer de at undgå og være bange for højderne.

Det viser et studie af forskere fra University of California, Berkeley og Doshiha University i Kyoto.

LÆS OGSÅ: Kravleklar – hjælp baby i gang

Studiet viser, at når spædbørn får mere erfaring i deres bevægelseskoordination, så bruger de også i højere grad synet og visuelle informationer til at orientere sig.

Højdeskræk er ikke medfødt

Højdeskræk viser sig dermed at være udviklet på baggrund af oplevelser og erfaringer og er altså ikke en medfødt lidelse.– En stor fordel ved denne forsinkelse er, at spædbørnene er mere villige til at udforske deres omgivelser og bevægelsesmuligheder, når de er mindre bekymrede over konsekvenserne af deres handlinger, skriver forskerne.Gokarts til babyer var et af de centrale remedier i studiet. I et eksperiment fik en gruppe babyer, der endnu ikke var begyndt at kravle, et kursus i gokart på 15 dage, så de blev trænet til at kunne styre den.LÆS OGSÅ:
Klar, parat, kravl!Efter de 15 dage holdt forskerne øje med, hvordan spædbørnene reagerede, når de blev holdt hen over en kant, der var dækket over med glas. Her viste det sig, at børnene med træning i gokarts blev nervøse nær den simulerede klippe.

Trænede babyer fik højdeskræk

Det samme viste sig, når babyerne blev sat ind i et rum med vægge, der flyttede sig baglæns. Det skaber en optisk illusion, så den, der befinder sig i rummet, kommer til at føle, at det er ham selv, der bevæger sig fremad.

Også her gav det udslag i de trænede babyers hjerterytme, mens der ikke var nogen ændring at spore hos de utrænede.

Kravlende babyer blev der også eksperimenteret med i studiet. De babyer, der blev mest påvirkede over rummet med de vandrende vægge, var også dem, der var mest bange for at kravle over den glas-dækkede, virtuelle afgrund. De ville ikke engang kravle over glasset, når deres mor stod og kaldte.

LÆS OGSÅ: Hjemmets mange farer

Kilde: Videnskab.dk og LiveScience