Babys første sko

En søndag eftermiddag slipper Gustav på 11 måneder pludselig det faste greb i stolebenet – og tager sit første selvstændige skridt ud i verden. Babys første skridt er uden tvivl en revolution, som åbner nye muligheder.

Men også spørgsmål. For nu skal han jo have sko – eller skal han? Må han først få sko på, når han går sikkert? Og hvilke sko skal det være? Gustavs beslutning om at gå falder sammen med sommeren, og at han skal starte i vuggestue. Så familien tager på indkøb efter praktisk fodtøj.

Selv glæder jeg mig frygteligt til at købe hans første fine snøresko og se ham i et par små brede sandaler. De første sko markerer på en eller anden måde overgangen fra baby til barn.

Glem alt om rågummi
„Når babyen er mere oppe end nede, altså går mere end kravler, så er det tid til sko,” siger Tina Damborg, indehaver af børneskobutikken Rend & Hop i Vanløse.

„En god tommelfingerregel er, at barnet skal kunne tage mellem fem og ti skridt uden at holde i noget, før det får sko.”

Tina starter med at vurdere Gustavs lille strømpefod og konstaterer, at den er en let firkantet standardfod med babypude, som hun kalder den lille delle på vristen. Hun måler foden, som er en ren størrelse 19.

Derfor vælger jeg et par sko i størrelse 20, så der er vokse- og glidetillæg. Det vil sige, at foden kan bevæge sig i skoen.
“Hos babyer lægger man en centimeter til, mens man hos større børn lægger halvanden til,” forklarer hun. Gustav prøver forskellige modeller, og Tina viser, hvordan man trækker forsigtigt nedad i hælen for at finde ud af, om skoen slutter til omkring anklen.

Gustav kan til at begynde med hverken finde ud af at holde balancen eller komme fremad i de tunge sko, men han fanger hurtigt teknikken og vakler frejdigt af sted.

„I starten vil han trampe en del, indtil han lærer at gå med skoene. Prøv at se hans knæ – de er helt strakte. Men det er normalt,” forklarer Tina.

Vi når frem til to par sko, som sidder noget nær perfekt på Gustav og giver ham den rette støtte. Heldigvis er det ene par et, der falder i morens smag. Det er straks værre, da vi når til sandalerne. Her havde jeg fantaseret om en gedigen kernelædersandal med rågummisål, men den går ikke.

„Rågummi er ikke optimalt til helt små børn fordi der er for meget modstand i det,” siger Tina Damborg. „Det er praktisk til større børn, der klatre rundt og skal stå fast forskellige steder. Men for babyer, der lige har lært at gå, bliver det alt for svært at flytte fødderne.”

Heldigvis har Tina nogle nuttede brune lædersandaler med almindelig gummisål, og hun demonstrerer med en finger, at der er luft under den rem, der går hen over Gustavs fod.

„Der skal være plads til, at foden kan hæve lidt i varmt vejr,” siger hun og forklarer, at sandalerne lige nu er lidt for store til Gustav, men at de om en måneds tid vil passe helt perfekt og kunne bruges cirka tre måneder frem. Men han kan uden problemer gå i dem nu, fordi de sidde fast og støtter fod og ankel.

Besværlige gummistøvler
Tina kontrolmåler skoenes indvendige længde, så hun er sikker på, at fod og sko passer sammen.

„Det er en god idé at komme og få målt fødderne hver anden måned, så du er sikker på, a barnet ikke er vokset ud af skoene,” råder hun.

„I sandaler kan du som regel se, hvor langt foden når ud. Men skoene er forstærket i snuden, og så er det umuligt at mærke, om de er for små.”

Til sidst prøver Gustav et par petroleumsblå gummistøvler. De passer fint, men han kan ikke finde ud af at tage skridt med dem.
„Det skal han nok lære,” forsikrer Tina Damborg.

„Men gummistøvler er generelt noget møg for fødderne, og heldigvis er det jo ikke så tit, man har brug for dem. Men de er praktiske at have, og mange institutioner kræver, at barnet har et par stående.”

Vi siger mange tak og går ud på gaden godt belæsset med små skotøjsæsker. Pludselig har vi ikke længere en lille baby, men en stor dreng, der går i sandaler og gummistøvler.