"Jeg magter ikke at være barnepige for mine stedbørnebørn"

Spørgsmål om forventninger og overskud

Jeg er 65 år og blev for godt tre år siden ”papfarmor” til et par livlige drenge på otte og ti år. Min voksne søn, der ikke selv har børn, tog hele pakken med, da han fandt sin store kærlighed. Drengene har også altid elsket at være på besøg her, fordi jeg har en gammel vildtgroende have bag min grund, som de boltrer sig i.

LÆS OGSÅ: Min svigerdatter er nedladende over for mig

Det er et par velopdragne unger, jeg holder meget af dem, så jeg har tit ringet til min søn og svigerdatter og spurgt, om jeg måtte låne drengene. Dog har jeg her hele tiden nydt, at det var mig selv, der bestemte, hvornår jeg havde overskud til at få besøg. Nu er der så sket det, at min svigerdatter har skiftet job. Det har medført, at det pludselig forventes af mig, at jeg skal træde til som fast barnepige, fordi skole og fritidshjems lukketider ikke passer med hendes og min søns arbejdstider.

Jeg er aldrig blevet spurgt direkte, men har i løbet af de seneste måneder alligevel ageret barnepige i stor stil. Det har været ret hårdt, men jeg vil jo helst ikke ødelægge forholdet til drengene, fordi jeg bliver taget som gidsel i forældrenes manglende familieplanlægning. Drengene er tilmed begyndt at referere til skænderier mellem forældrene. Skænderier, der ifølge dem, handler om, hvem der ikke gør hvad derhjemme. Jeg vil jo gerne hjælpe, men magter ikke at skulle være fast barnepige. Samtidig er jeg også bekymret for deres forhold. Jeg er dog klar over, at jeg er langt inde i privatlivets hellige haller, men hvad stiller jeg op?

Vibeke Dorph råder til at være venlig, men bestemt

Det lyder til, at din svigerdatter slet ikke har overvejet konsekvenserne af sit jobskifte og derfor (forhåbentlig) ubevidst har overladt ansvaret for det hos andre, i dette tilfælde dig. Det kan da være forståeligt, at tingene i en overgangsfase kan være kaotiske og uoverskuelige, men når der nu er gået et par måneder, og du stadigvæk skal agere barnepige for drengene endda uden at være blevet spurgt, så er det overhovedet ikke rimeligt. Ja, uden at ville piske en dårlig stemning op, så tangerer det næsten det uforskammede. Så det er derfor også kun på tide, at du venligt, men bestemt får forklaret hende det.

LÆS OGSÅ: Kunne du dele bolig med svigermor?

Sig det, som du beskriver det her: At du er glad for drengene og godt kan lide at være sammen med dem, men at det ikke er det samme som, at du har lyst til at agere fast barnepige, for det er jo noget ganske andet, og det har du ikke overskuddet til. Er du flink, så kan du måske foreslå, at du har en ugentlig eller månedlig fast dag, hvor du henter drengene, orker du ikke det, så er det også helt i orden. Måske din udmelding så også kan give din svigerdatter og din søn anledning til at få talt om det, de tydeligvis burde have talt om for længe siden: Nemlig hvordan de indretter deres nye liv, så job, børn og privatliv passer sammen, for det ansvar ligger nemlig kun hos dem og absolut ikke hos dig.