Min stedsøn smadrer vores familie

Spørgsmål om jaloux stedsøn

Vi er en familie på fire. Den yngste dreng på tre har min mand og jeg sammen, mens min mand har en otteårig søn fra et tidligere forhold.

Desværre er min stedsøn blevet meget udkonkurrerende overfor sin lillebror, og det resulterer i en meget trist lille dreng. Storebror trigger sin lillebror med, at han er lille, og at han ikke kan finde ud af noget. Han hævder sig også og håner ham konstant.

Jeg er som mor til vores fælles barn bekymret for, at det påvirker vores yngste søn så meget, at det på sigt vil give ham et dårligt selvværd. Vi har fokus på at tale med den store om, at det ikke er i orden at tale sådan til andre, og min mand har også stor fokus på at tage nogle snakke med drengen om, at han er lige så elsket som sin lillebror, men det hjælper ikke. Vi har talt om, at den stores selvværd måske har lidt under skilsmissen.

Han skal konstant hævde sig i alle sammenhænge, han hoverer, taler grimt og spiller smart overfor andre. Han er ellers en skøn dreng med masser af plusser, som vi prøver at fremhæve. Det hjælper også i korte perioder, men så vender det igen.

Vi har desværre ikke mulighed for at inddrage moren i en dialog om at få hjælp til drengen, da hun ikke mener at der er noget der skal rettes op på. Hun vil nok derfor ikke acceptere, at vi får hjælp udefra. Det vil kun gøre forholdet mellem hende og os dårligere. Så hvordan kan jeg som mor undgå at storebror skal ødelægge min lille søn med sin nedladende adfærd?
- Louise

Vibeke Dorph råder til, at prioritere ham

Nu er det ikke så meget jeres lille søn, jeg kan blive bekymret for her, det er snare din stedsøn. For jeres yngste skal nok klare sig, omgivet som han er af to fornuftige forældre, der elsker ham og kun vil ham det bedste. Alt i din stedsøns adfærd vidner derimod om, at han ikke trives.

Jeg tror derfor, at fokuserer i på at give ham den støtte, han tydeligvis angler efter, så vil det helt sikkert også på sigt ændre hans adfærd. Børn læser deres omgivelser med deres følelser og ikke deres fornuft. Du kan således nok så mange gange fortælle dem, at de er elsket, men mærker de det ikke, så er det den lektie, de tager til sig.

Det kan således godt være, at din mand bruger meget tid på at fortælle sin søn, at han er lige så højt elsket som sin lillebror, men mærker drengen, at det ikke helt forholder sig sådan, så er det sådan, det er for ham. Og mon ikke, han også har lidt ret i det?

For ligegyldigt, hvor god din vilje er, så er dine følelser overfor dit eget biologiske barn vel større end overfor din stedsøn? Det tror jeg, og det er også naturligt, at det er sådan.

En sammenbragt familie er ikke en almindelig familie, så det kræver, at man gør tingene anderledes. Det er derfor vigtigt, at din mand i stedet for at fortælle sin søn, hvor højt han er elsket begynder at vise ham det. Han skal sætte tid af til at lave noget alene med drengen uden dig og hans lillebror. Det kan være at gå til svømning med ham, tage ud at cykle hver lørdag, til en fodboldkamp om søndagen, eller hvad der nu interesserer far og søn.

Ved at investere i at gøre noget med ham, får din mand vist sin søn, at han har en far, der elsker ham og som ønsker at lave ting med ham. Det vil sikkert få din stedsøn til at holde op med at føle sig som et uønsket vedhæng fra fortiden, der er slæbt med ind i et nyt forhold. For det er lidt sådan, jeg tror, han går og føler det, selvom han ikke kan sætte ord på det grundet sin alder.

Så prioriter ham, det vil på den lange bane resultere i, at han får det bedre og således også har overskud til at opføre sig ordentligt over for den lillebror, han tydeligvis er så misundelig på. Den misundelse er det jeres opgave at hjælpe ham af med, og det gør i kun ved at vise ham, hvor velkommen og ønsket han er.