Curling: Hjælper du dit barn med ALT?

Kender du det? I er på vej ud ad døren, klokken er ti minutter i mandagsmøde, Anton på tre har fået sine nye sko på, og nu sidder han og bøvler med de flotte neonfarvede remme.

Frem og tilbage hiver han dem, ud til siderne, hen over de forkerte lukninger, mens dit blodtryk stiger støt.

Til sidst slipper tålmodigheden op, og du svitsjer velcrobåndene hen, hvor de skal være, hiver Anton ind i bilen og ankommer i god tid. Pyha! En hurtig omgang curling.

LÆS OGSÅ: Test sig selv: Hjælper du dit barn for meget?

Du når dit møde, det er den gode nyhed. Den dårlige er, at Anton har lidt to små tab. For det første har han ikke fået den kropslige erfaring, det er selv at lukke sine sko (eller kravle ind på autosædet).

Tab nummer 1 ved curling

Og kropslige erfaringer er den eneste måde at lære på, når det gælder styring af egen krop.– Børn lærer ved at eksperimentere, ofte gennem leg. Når dit barn leger med sit tøj eller sine sko, kan det virke som spild af tid, men det giver mening. Barnet er nemlig i fuld gang med at finde ud af, hvad han kan med sin krop, hvilke materialer han har med at gøre, og hvad han kan med dem, siger motorikvejleder Mads Brodersen.LÆS OGSÅ: Motorik: Få en sund balanceNå ja, den erfaring kan han jo få en anden dag – eller i eftermiddag, ikke? Nej, understreger Mads Brodersen om din curling:– Det, vi lærer ‘senere’, bliver vi ikke gode til nu. Du kan ikke udsætte dit barns udvikling, den sker her og nu.

Tab nummer 2 ved curling

Okay, men Anton kom jo trods alt også til at stå og gå, da han var lille, så selvom du tyer til curling, går det hele jo nok, ikke? Ikke helt.Her er vi nemlig ved tab nummer to ved curling. Det handler om gåpåmod.Selv om det kan virke irriterende i situationen, er det udtryk for en god og sund lyst til at give sig i kast med verden, når Anton sidder og maser med velcroremmene.LÆS OGSÅ: Derfor skal junior hjælpe tilEn lyst, han har hårdt brug for, nu og i resten af livet.

Curling fratager barnets initiativ

– Hvis der er alt for mange situationer, hvor du som forælder ‘lige gør det’ for dit barn, fordi du har travlt eller bliver utålmodig, mister barnet lysten til at eksperimentere og bliver initiativløst og inaktivt, siger Mads Brodersen og fortsætter:– Det kan i værste fald ende med, at barnet bliver sådan et, der skal ‘skubbes’ og overtales for overhovedet at turde prøve noget.Et barn, der ikke tør prøve, har det svært socialt og indlæringsmæssigt, ikke mindst i skolen, hvor der langtfra er så meget hjælp og curling at hente som i børnehaven – eller derhjemme.‘Godt, men så gør vi det i weekenden – der har vi tid, hvilket vi ved Gud ikke har om morgenen. Så der får han lært det’, tænker du måske og fortsætter med din curling. Men beklager – det er (heller) ikke en holdbar løsning.

Kroppen skal selv

– Børns lyst til at eksperimentere kan ikke skemalægges – det er ikke sikkert, dit barn har lyst i weekenden. Når vi har børn, går tempoet i hverdagen ned. Det er rigtig svært at acceptere, men det gør det!, understreger Mads Brodersen.Måske tænker du, at det er at sætte tingene en anelse på spidsen. Men det at gøre ting selv er fuldstændig afgørende. Motorik kan ikke læres på anden måde end ved at prøve selv – igen og igen.– Kroppen lærer af at lave bevægelsen, og motorikken udvikler sig ved at blive brugt.LÆS OGSÅ: Dit store barns motoriske udviklngHer er gentagelsen fuldstændig afgørende. Når vi voksne tager tøj på eller hælder kaffe op som en kærlig curling, bruger vi ikke kapacitet på det, fordi det er automatiseret – vi har gjort det så mange gange, at vi ikke behøver tænke over det mere.

Motorikken udvikles med udfordringer

De mange gange har børnehjernen også brug for. Det gælder, når barnet er spædt og skal lære at holde sit hoved, krybe, kravle, rejse sig og gå. Og det gælder i børnehaven, hvor det skal finpudse sin motorik, så det har styr på sin krop, når det kommer i skole. Og det gælder fortsat i skolen.Dit barns sanser skal stimuleres hele barndommen, hvis motorikken skal blive ved med at udvikle sig, så lad endelig skolebarnet bære sin egen taske, cykle til skole og få sværere og sværere opgaver i køkkenet.

Giv en succesoplevelse

Når vi så ofte glemmer at lade barnet bøvle, er det ikke, fordi vi er dårlige forældre, understreger Mads Brodsersen.– Ofte gør vi det, fordi vi enten har travlt, fordi vi ikke kan se meningen med det, barnet laver, eller fordi vi bliver frustrerede over alle de gange, det går galt.Og det er frustrerende at tørre kakao op, når de spilder, men du kan roligt se på det som en investering: Jo tidligere barnet bliver selvhjulpent, desto før slipper du for at gøre alting for det.LÆS OGSÅ: "Du kan godt" – sådan får du dit barn til at gøre tingene selvHvad mere er: Hvis du lader barnet prøve selv, giver du det ikke bare mulighed for at få styr på bevægelserne. Du giver det også en uvurderlig gave i form af selvtillid og lyst til at udfordre sig selv.

Tænk hverdagen igennem

Jo tidligere og oftere du giver barnet lov til selv at prøve, jo flere gange vil han opleve at gå i gang med en udfordring, der ser svær ud, og så ende med at kunne alligevel.– Jo flere af disse skønne yes!-fornemmelser dit barn får, desto mere får det lyst til at give sig i kast med udfordringer af alle mulige slags – ikke kun fysiske, men også svære skoleopgaver, siger Mads Brodersen.Som mor til et børnehavebarn eller et lille skolebarn kan du derfor med stor fordel tænke en helt almindelig dag igennem:Hvor gør du typisk ‘lige’ noget for barnet, som det egentlig godt kunne bøvle med selv, fordi du har travlt, ikke tænker over det eller ikke orker, at han ‘fejler’?

Hjælper du med det hele?

Start med morgenen: Giver du ham tøj på? Øser du morgenmaden op? Lukker hans sko? Lyner hans jakke? Kører du ham til børnehave eller skole? Åbner lågen, når I kommer frem?Se på samme procedure om eftermiddagen: Får han lov til at putte varer i kurven, når I handler? Er han med til at lave mad? Hælder han selv mælk op? Får han lov at børste lidt med tandbørsten selv, før du børster efter? Og så videre.LÆS OGSÅ: Drop principperne og få en gladere hverdagMåske opdager du, at der er mange situationer, hvor du siger ‘det gør jeg lige’. Eller omvendt:Hvor dit barn slet ikke efterspørger at prøve selv eller måske ligefrem beder om, at du gør det. Begge dele kræver, at du sætter ind.

Tid, tid og atter tid

– Alle børn er født med lysten til at eksperimentere. Din opgave som den voksne er at skabe gode rammer for, at barnet kan udfolde den lyst. Det vil først og fremmest sige, at du giver dit barn tid – tid er den vigtigste råvare for et barns udvikling, siger Mads Brodersen.Måske skal du en time tidligere op, måske skal der droppes et par voksenaktiviteter om ugen, eller ambitionerne for aftensmåltidet skal sættes ned. Tænk i, at der skal være tid til, at noget ‘går galt’.Hvis det tager 15 minutter hjem fra børnehaven på løbecykel, så afsæt 30 minutter. Så er der tid til at vælte, komme op igen og fortsætte.Brug samme princip omkring morgenpåklædning, aftensmad og alle de andre hverdagssituationer, hvor dit barn skal prøve sig selv af.Har barnet ikke mod på at prøve selv, kan det være, fordi det er blevet bremset for meget som lille. Det kan også være, at det blot er lidt forsigtigt af natur.

Du skal blande dig…udenom

Uanset hvad det skyldes, kan du ikke presse lysten frem. Men du kan skabe en god stemning omkring eksperimenterne.

Ingen har lyst til at prøve noget svært, hvis der står nogen og sukker og tripper ved siden af. Og ingen har lyst til at blive udfordret så meget, at det altid ender i nederlag.

– Et barn på tre år skal ikke kunne binde en sløjfe selv, men det må gerne begynde at lukke velcrobånd. Som seksårig kan det så gå i gang med snørebåndene. Udfordringerne skal passe til niveauet, siger Mads Brodersen.

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?

Og før du nu tænker ‘fint, så må han klare det hele selv’, så husk lige, at du stadig er en meget vigtig støtte, når dit barn bøvler – så længe du ikke gør tingene for ham.

– Jeg plejer at sige, at du som voksen skal blande dig … udenom. Det betyder, at du skal være til stede til at støtte og hjælpe, men du skal ikke overtage. Vis dit barn, hvordan det kan gøre, men lad barnet gøre tingene selv.

Man bliver kun god til det, man selv prøver, siger Mads Brodersen.

LÆS OGSÅ: Vi tester gåvogne

LÆS OGSÅ: Hvilken forældretype er du?

LÆS OGSÅ: Annette Heick: Jeg er ansat til at være verdens ondeste mor