Derfor bider små børn

Artiklen er oprindeligt bragt d. 28. januar 2015. Efter aftale med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Det er ikke sjovt at være mor til et barn, der bider. At komme ind ad døren i vuggestuen og få den skamfulde besked, at ens lille pus igen har lavet blå mærker og forvoldt smerte på et andet barn. Den omvendte situation – at være mor til et barn, der bliver bidt – er heller ikke rart.

"Men fortvivl ikke. Det er faktisk helt almindeligt, at små børn bider", beroliger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

Så stop med at spekulere på, hvor du har spillet fallit som mor, siden dit barn bruger tænderne lidt for meget til at kommunikere med for tiden. For det sker ganske ofte, at de små, især i alderen halvandet til tre år, bruger tandsættet.

"Men det skal selvfølgelig stoppes. For det er jo rædselsfuldt, når det sker. Især for det barn, det går ud over", påpeger Margrethe Brun Hansen.

Babyer bider ikke rigtigt

Der er forskel på de bid, som din nul til halvandet år gamle baby leverer, og dem, som din store tumling forvolder. Din baby kan godt komme til at smække gummerne sammen, når hun ligger ved dit bryst, men det er ikke ment som et bid. Heller ikke selv om det måske føles sådan for dig. Din baby kan også finde på at suge sig fast i din næse, når du løfter ham op til dit ansigt.

"Det skyldes blot, at små børn udforsker alting med munden", forklarer Margrethe Brun Hansen.

Hun understreger dog, at når dit barn passerer cirka halvandet år, sker der en ændring: Så kan barnet finde på at bide for at give udtryk for noget, som hun endnu ikke rigtig kan sige med ord. Den slags bid skal du stoppe.

"Her gælder det om at finde ud af, hvad det er, barnet prøver at udtrykke", siger Margrethe Brun Hansen.

Kærlighedsbiddet

Ifølge børnepsykologen findes der tre slags bid: kærlighedsbid, frustrationsbid og impulsive bid.

Hvis dit barn bider af kærlighed, kan det ske sådan her:

"Lille Emma lyser op i ansigtet, for der kommer hendes elskede storesøster. Hun går hen for at kramme. Vups, sidder Emmas tænder i kinden på storesøster, og Emma griner lykkeligt", fortæller Margrethe Brun Hansen.

Uanset hvor hengivent din tumling mener det, går det selvfølgelig ikke. Dit lille barn har brug for, at du viser hende, hvordan hun kan komme af med de varme følelser uden at bruge bisser. Du kan for eksempel sige: ‘jeg kan se, at du er glad for din storesøster. Kom, nu går vi over til hende – så kan du tage hende i hånden’. Når du gør det, sætter du de ord på dit barns følelser, som hun ikke selv kan, og hjælper hende til en hensigtsmæssig adfærd.

LÆS OGSÅ: 5 råd til den gode dialog med dit barn

Det frustrerede bid

Hvis dit barn bider af frustration eller i afmagt, vil barnet typisk styre sammenbidt hen mod et andet barn, som sidder og leger med et eller andet, som dit barn har fået en ustyrlig lyst til at lege med. Som et ‘kampmiddel’ sætter barnet tænderne i kammeraten.

I den situation har dit barn allermest brug for, at du ser frustrationen – du kan ofte se det i blikket – og træder til. Sig for eksempel ‘jeg kan se, du også gerne vil have traktoren. Du kan foreslå drengen at køre den ind i garagen, så du kan komme til at lege lidt med den’.

Hvis din tumling bider rent impulsivt, er det ikke let genkendelige følelser eller situationer, der udløser biddene. Det kan skyldes mange ting, for eksempel for meget stress og jag, når I skal ud af døren derhjemme om morgenen, aftensmad der bliver stresset igennem, en ny lillebror der tager al opmærksomheden, for lidt nærvær og kontakt eller for meget uro i vuggestuen.

"Disse bid er ofte et råb om at blive set", siger Margrethe Brun Hansen.

Hvis dit barn ofte bider i sådanne situationer, så prøv – når det kan lade sig gøre – at tage jer lidt mere tid. Måske kan I stå et kvarter tidligere op om morgenen, måske kan aftensmaden indimellem bare være rugbrødsmadder (som ikke tager så lang tid at tilberede), og måske kan lillebror være lidt mere hos den ene af jer, mens I spiser, så der også er en voksen, der har tid til at give opmærksomhed og nærvær til det ‘store’ barn.

Undgå vrede blikke

Næste gang du oplever, at dit barn har bidt et andet barn, så prøv at lade være med at skælde ud. Husk, at den lille ikke forstår, at hun har forvoldt smerte. Undgå derfor at blive forarget, vred eller ophidset. Sig ikke ‘hvad er det, du har gjort?! Det må du ikke!’. Et lille barn forstår ikke skældud.

Prøv i stedet med ‘jeg kan se, du blev glad/vred  … men du må ikke bide. Se, hvor ked af det, Julie blev’. Du kan også fortælle dit barn, at hun skal kalde på dig, hvis noget er svært, eller opfordre hende til at sige ‘ae, ae’ eller ‘gerne ha’.

Når dit barn bider, vil det ofte finde sted i vuggestuen, så tal med pædagogerne om, hvordan I sammen får stoppet bideriet. Snak med dem om, hvornår det sker, og hvad de gør – de har med garanti stået i sådan en situation mange gange før og har helt sikkert nogle gode råd, I også kan bruge derhjemme.

"Hvis du selv og pædagogerne er på pletten, når dit barn bruger bisser, er det typisk overstået i løbet af to-tre uger", beroliger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Selvværd vs. selvtillid? Sådan booster du dit barns tro på sig selv og egne evner

Sådan gør du, hvis dit barn bider

0 til 1½ år

Din baby kan komme til at lukke munden lidt for hårdt om dit bryst. Tag barnet fra og sig ‘nej!’. Læg så dit pus til igen. Baby kan også komme til at bide dig i fingeren eller på halsen, fordi hun undersøger dig med munden. Det er ikke for at bide dig. Sig blot ‘nej!’.

1½ til 3 år

Når din tumling bider, prøver hun at udtrykke noget, som hun ikke kan sige med ord. Prøv at aflæse dit barns ansigtsudtryk; er hun vred, frustreret eller kærlig? Undgå også så vidt muligt at blive forarget, vred eller ophidset. Sig ikke ‘hvad er det, du har gjort?! Det må du ikke!’. Et lille barn forstår ikke skældud. Hjælp hende i stedet med at sætte ord på hendes følelser og guide hende til at handle hensigtsmæssigt på dem. Sig for eksempel ‘jeg kan se, du blev glad/vred … men du må ikke bide. Se, hvor ked af det, Julie blev’. Du kan også lade dit barn vide, at hun skal kalde på dig, hvis noget er svært, eller opfordre hende til at sige ‘ae, ae’ eller ‘gerne ha’.

Sådan gør du, hvis dit barn bliver bidt

Hvis dit barn ikke bider, men bliver bidt, kan du lære hende at holde hænderne beskyttende op foran ansigtet og sige ordet ‘stop’, når det andet barn ‘går til angreb’.

Det er godt for en lille tumling at kombinere ord og bevægelser. Hvis det alligevel sker, så trøst dit forskrækkede barn ved at sætte ord på ‘av, det gjorde ondt’. Kom derefter en kold klud på bidemærket, det lindrer.