Sådan sikrer du, at dine børn får sunde forbrugsvaner
Børn er i dag konstant omringet af produkter og tilbud, siger forfatter og foredragsholder, Marie Kraul, der mener, at det derfor er endnu vigtigere, at vi sikrer børnene sunde forbrugsvaner.
”Børn er blevet forbrugere, hvad end vi kan lide det eller ej.”
Sådan skrev fremtidsforsker, Birthe Linddal Hansen, i artiklen ’Forbrugerbørn 2016’, publiceret på Instituttet for Fremtidsforskning sidste år. Hun hæftede sig blandt andet ved, at en femtedel af ordforrådet hos et barn på 8 år bestod af varenavne, mens de i stadig større omfang er målgruppen for produkter og marketingkampagner. Samtidig peger salgstal fra legetøjsbranchen sammen med flere undersøgelser på, at de 8-12-årige – de såkaldte Tweens – udskifter dukker og legetøjsbiler med mærketøj og smartphones.
Men er det virksomhederne og markedskræfterne eller forældrene, der bærer ansvaret i forhold til at sikre, at børn får nogle sunde forbrugsvaner?
“Et eller andet sted er det jo alles ansvar,” svarer Marie Kraul, foredragsholder og forfatter til bl.a. bogen ’Børn skal da arbejde’. ”Men vi bliver nødt til at være realistiske. Industrierne har ikke interesse i at skabe sunde forbrugsvaner, så ansvaret ligger hos os – forældrene.”
Og det er ikke nogen nem opgave at varetage, da børns brug af smartphones, internet og iPads gør, at de i et omfang, som vi ikke har set tidligere, er i kontakt med tilbud og produkter.
”Da jeg var ung, var forbrugerbegrænsningerne meget tydelige. Havde butikken ikke de par Lee Cooper-cowboybukser, man havde sat næsen op efter den dag, så tog man tomhændet hjem. I dag er børn omringet af en så bred variation af produkter og tilbud, at det nærmest er på et niveau, der må føles stressende,” siger Marie Kraul.
Hun mener derfor, at det i dag er endnu mere vigtigt, at vi som forældre sikrer børnene sunde forbrugsvaner, og det gør vi først og fremmest gennem en kontinuerlig samtale med børnene om forbrug.
”Hvis vi er i sommerhus, og hvis børnene selv kunne vælge, så slap de helst for at køre med mig ind til byen og handle. Men jeg insisterer, for det er vigtigt, at de forstår, hvad dagligvarer koster. Og det er vigtigt, at de er med i overvejelserne omkring, hvad vi køber. Hvad er for eksempel fordelene og ulemperne ved rørsukker versus almindelig sukker? Her kan være flere vigtige aspekter, og et af dem kan handle om forbrug og om hvordan vi er som forbrugere.”
De ”grønne” og ”gule” lommepenge
Lommepenge er en anden måde, hvor vi som forældre aktivt kan indpode nogle sunde forbrugsvaner i vores børn, mener Marie Kraul, hvilket flere eksperter inden for børnepsykologi og forbrugerøkonomi i øvrigt er enige i. De opfordrer til lommepenge-ordning, da det gennem tiden har kunnet medvirke til, at børn får og udvikler et sundere forhold til privatøkonomi.
”I bogen ’Børn skal da arbejde’, som jeg skrev sammen med Karen Lumholt, foreslog vi et lommepenge-system, som jeg egentlig synes er rigtig smart. Her har børnene et fast lommepengebeløb. Til det hører der en række pligter, som vi har kaldt røde. Børnene får en slags borgerløn,” fortæller Marie Kraul og fortsætter; ”Men lommepengene er ikke knyttet sammen med pligterne. Så har vi derudover en række gule pligter. Det er opgaver i hjemmet, der skal laves, men hvor børnene kan plukke i opgaverne efter interesse – de har dog ikke lov at sige nej. Heller ikke her knytter man lommepengene til pligterne.”
Faktaboks
Skab sunde forbrugsvaner hos børnene – Marie Krauls 3 gode råd:
1. Giv børnene så tidligt så muligt en fast ugentlig maddag hvor der så vidt muligt også knyttes indkøb, så I sammen kan drøfte valg af råvarer osv., og barnet lærer, hvad tingene koster.
2. Vær ikke bange for at dele dine egne værdier omkring forbrug, men lyt også til barnet. Alt afhængig af alder kan I få gode snakke ud af, hvorfor I hver især godt kan lide at købe de ting, I gør. Find den rette balance hvor du ikke havner i enten ukritisk at sige ja til alle barnets materielle ønsker. Eller den anden grøft hvor barnet bliver nedgjort for at ønske sig en dyr ting. Hvis tingen ikke er inden for økonomisk rækkevidde, kan man i stedet prøve at lægge en plan for, hvordan barnet kan spare op. Måske bliver drømmen opgivet inden længe, men barnet har i mellemtiden lært lidt om, hvad der skal til for at få noget, hun ønsker sig.
3. Inddragelse af barnet i hjemmets gøremål er en optimal platform til at få de gode snakke om forbrug – og de værdier der ligger under.
”Endelig har vi grønne opgaver. Her kan man godt give ekstra penge, fordi der er tilknyttet nogle opgaver, der ligger udover det sædvanlige som fx at male eller reparere ting, hjælpe med flytning eller lignende. De kan bruges, hvis ens barn vil spare op til en ny cykel, som ”borgerlønnen” ikke rækker til, så kan de tjene ekstra penge gennem ekstra pligter”, forklarer Marie Kraul. Hun gør dog opmærksom på, at det er okay sige fra over for ekstraordinært flittige børn, der ellers kunne lænse den halve konto for ’grønne lommepenge’, hvis de blot fik lov.
Men hvordan tackler vi så situationen med barnet, der har brugt alle sine lommepenge den første i måneden, og nu skulle de tre veninder i biografen, men hun har ikke råd? Er lommepengekassen så bare smækket i?
”Nej, der skal også være plads til, at vi er blødsødne forældre,” svarer Marie Kraul. ”Selvfølgelig. Men her kunne det jo for eksempel være oplagt, at hun tjener nogle ’grønne lommepenge’ til biografturen. Gentager det sig derimod igen og igen, så synes jeg faktisk, at vi som forældre har et ansvar i at være bestemte. For med de tilbud og produkter, som børnene hele tiden præsenteres for er det vigtigt, at vi lærer børnene, at der må prioriteres, og vil man have råd til bestemte ting, så kræver det ekstra arbejde”.
Se herunder i videoen hvordan børn forstår begreberne lommepenge og forbrug
Læs mere om gode råd til lommepenge på Danskebank.dk/lommepenge.
Faktaboks
Faktaboks
Marie Kraul
Uddannet journalist og mediator. Forfatter til bøgerne ’Børn skal da arbejde’ (med Karen Lumholt) fra 2009 og ’Opgiv ikke din teenager’ fra 2016. Derudover holder Marie Kraul foredrag og kurser for virksomheder, organisationer, institutioner og aftenskoler om børn og husarbejde.
