Forstå dit barns valg af venner

 – Det væsentlige er, hvem der oplever hvad? Selv om du synes, at dit barn bliver trynet, er det ikke sikkert, at han selv opfatter det sådan.

Det handler helt overordnet om din opmærksomhed som forælder: Hvad giver dit barn selv udtryk for?

Det siger professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet, som har børne- og barndomsforskning som sit speciale.

Er du selv i tvivl, om dit eget barns ven er god for ham, skal du ifølge Jan Kampmann først og fremmest se på dit barn, ikke dig selv. Læg mærke til, om dit barn er glad og selv opsøger den anden. Er det tilfældet, skal du i udgangspunktet ikke gøre noget.

– Hav tillid til, at han vælger at lege af eget ønske, fordi han får noget ud af det. Det er vigtigt, at du ikke bare tænker ‘hvad gør vi ved det ene af børnene?’. Det handler nemlig om, hvordan de har det i relation til hinanden, siger Jan Kampmann.

Okay at være underhund

Du kender det måske fra dig selv. Nogle gange bliver du tiltrukket og fascineret af én, der kan, tør eller magter noget helt andet end dig. Sådan har dit barn det også.– Det kan meget vel være, at den dominerende ven kan noget, som dit barn er optaget af og gerne vil lære. Og vil han det, må du gå ud fra, at han finder legen tilfredsstillende, selv om han skal indtage rollen som underhund, siger professoren.Det kan være fedt for dit barn at være med til nogle ting, som han ikke ville kunne gøre uden den anden. I visse perioder har både voksne og børn det fint med at være i rollen som ‘nybegynder’, som Jan Kampmann kalder det.LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros– Vi holder lav profil, indtil vi har afluret, hvad der skal til at for at være aktiv på den rigtige måde. Hvis du som nybegynder straks prøver at styre det hele, kan der nemt gå kuk i det, og så gider de andre dig ikke.Som forælder kan du prøve at lægge mærke til, om dit barn indtager en anden rolle, når han leger med nogle af de andre børn. I så fald har han nemlig suget til sig og er nu i gang med at prøve det af, som han har lært af ‘den store’. Ifølge Jan Kampmann er det et rigtig godt tegn.Børn indtager nemlig typisk mange forskellige positioner i forskellige legekonstellationer i løbet af dagen. Den for et øjeblik siden så underkuede Tobias kan med andre ord få afløb for sine magttilbøjeligheder i nogle andre sammenhænge, hvor en anden så er den lille.Du skal altså ikke betragte det enkelte venskab som afgørende, men i stedet have blik for udviklingen i den helhed, som dit barn indgår i i hverdagen. Ligesom voksne er børn optaget af at skabe forskellige relationer, og når de skal tilkæmpe sig en position i børnegruppen, sker det ikke ved kun at binde sig til ét andet barn.

Hold øje med faresignaler

Det er klart, at alarmklokkerne skal ringe, hvis to venners leg udarter sig til fysisk eller psykisk fare eller ubehag for dem selv eller andre.Men herudover skal du være på vagt, hvis dit barn pludselig ikke har lyst til at komme i børnehave eller skole, eller hvis han virker trykket uden helt at kunne forklare hvorfor. Årsagen kan nemlig meget vel være, at der er knas i forholdet til et andet barn.– Fra og med børnehavealderen er gode venner dét, der betyder allermest for dit barn. Men et forhold mellem to mennesker, der betyder noget for hinanden, er aldrig bare rent lykkeligt. Ligesom ægtefolk kan to nære venner skændes, fordi der er store følelser på spil, siger Jan Kampmann.Han anbefaler, at du prøver at lytte dig ind på, hvad det er, dit barn ikke kan magte eller overskue. Føler han sig for eksempel afvist eller misforstået? Men ikke mindst for de tre-femårige kan det være svært at udtrykke, hvad der er los.Forbered dig også på, at dit barn med stor sandsynlighed slet ikke har lyst til at fortælle noget, fordi det føler så stor loyalitet over for kammeraten. Derfor er det altid en god ide både at udveksle tanker med personalet i institutionen og med det andet barns forældre.– Spørg dem helt åbent, hvordan de hver især oplever de to børn sammen i hverdagen. Men vent ikke med at tage kontakt til vennens forældre, til der opstår problemer – især, hvis du synes, der er et problem med deres barn! Jo tidligere, I får startet en god dialog, jo mindre problematisk bliver det at tale om eventuelle konflikter, lyder opfordringen fra Jan Kampmann.

Styr din modvilje, mor!

Den gode kontakt mellem forældrene er forudsætningen for at kunne lave legeaftaler. Men det er vigtigt, at de laves på baggrund af børnenes ønsker – ikke forældrenes.– Det er interessant at se på, hvad vi voksne egentlig er bange for: At barnet bliver trynet, eller at det lærer noget skidt? Du har sikkert dine gode grunde til ikke at kunne lide en bestemt ven, men du må ikke trække din egen modvilje over for vennen ned over hovedet på dit barn.Han er jo i gang med at finde ud af, hvad han selv kan lide, og hvem han bedst fungerer sammen med,” siger Jan Kampmann.LÆS OGSÅ: Lær dit barn at blive en god venHan opfordrer dig som forælder til at overveje, hvordan du selv forsøger at påvirke dit barns måde at gebærde sig på. Prøver du for eksempel at bringe dit barn sammen med et andet, fordi du godt kan lide vedkommendes forældre?Respektér, hvis dit barn hellere vil være sammen med nogle andre. Og tænk på, at dit barn måske heller ikke er lige begejstret for alle dine venner.

Leg med

Når dit barn har sin ven med hjemme, er det dit ansvar at træde til, hvis deres leg går helt i baglås, og du kan fornemme, at de appellerer om hjælp fra en voksen. Husk på, at børnene faktisk befinder sig i en sårbar situation. Det kan være hårdt at være henvist til hinanden i tre timer, hvis man ikke lige kan finde melodien sammen.

– Mærk efter, om de begge har det godt med det, der foregår. Hvis den ene hele tiden er bossen, og den anden får én over næsen, hver gang han forsøger at ændre rollefordelingen, er der tydeligvis ikke tale om en frivillig overenskomst. Overværer du sådan en fastlåsning, må du gå ind og håndtere det sammen med de to børn. Men husk, at det ikke er det ene barn, der skal gøres noget ved. Når de leger hjemme hos jer, må det jo være, fordi de begge gerne vil være sammen. Men lige her og nu er der altså gået ged i deres relation, siger Jan Kampmann. Hans råd til dig i denne situation er enkle.

– Det nytter ikke at irettesætte og sige ‘det vil jeg ikke høre på! Nu må I se at finde ud af det!’. Det kan de jo netop ikke, hvis de har låst hinanden fast i nogle roller.

Jan Kampmann anbefaler i stedet, at du går med ind i legen sammen med børnene og finder på konkrete alternativer til den leg, der er gået i hårdknude. Sig for eksempel ‘jeg forstod det sådan, at det var Anders, der hele tiden styrede toget. Hvad nu, hvis vi i den næste leg gør det på en helt anden måde? Så kan Tobias for eksempel prøve at styre!’.

Det er ikke sikkert, det lykkes i første forsøg, men så må du prøve at præsentere dem for nogle helt andre muligheder. På samme måde som pædagogen i institutionen er det din opgave at hjælpe dem med at få flyttet lidt rundt på de fastlåste roller, så de igen kan få glæde af hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: Moderne mor – dømt til dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Nærvær – se nu på mig, mor

LÆS OGSÅ: Hvilken mortype er du?