Gravid
SPONSORERET indhold

Gravid: Er du også nervøs for alt?

Drømte du om ni måneder på en lyserød sky med søde babydrømme? Og endte du med en milliard bekymringer om den lille i maven? Journalist Ulla Hinge Thomsen beroliger dig med, at det er helt normalt at være lidt nervøs, når du er gravid – og giver dig jordemorens bedste råd.

Af: Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn Gravid, nr. 6 2013. Foto: Istock
02. maj. 2014 | Børn | Vores Børn

‘Det ser jo fint ud, alt sammen. Er der andet, du gerne vil tale om?’ Min mund føltes tør, og mit hjerte bankede. Det var min første jordemorkonsultation, og jeg vidste, at det var nu, jeg skulle sige det, der kværnede rundt i hovedet som en ondsindet tornado. Jeg sank og sank og sagde så: ‘Jo, altså, jeg var jo til julefrokost, inden jeg fandt ud af, at jeg var gravid. En meget våd julefrokost … ’.

LÆS OGSÅ: De 10 største bekymringer som gravid

Så kom tårerne. For nu ville hun sige, at det godt var nok uansvarligt, og så kunne der selvfølgelig ikke blive tale om et normalt barn til mig. Det gjorde hun ikke. Heldigvis var hun den empatiske type, der fortalte mig, at de fleste kvinder drikker alkohol, inden de ved, at de er gravide – det havde hun for eksempel selv med begge sine børn. Lettelsen fik tårerne til at sprøjte endnu mere.

At blive gravid kan gøre selv den roligste kvinde til et nervevrag, kunne jeg konstatere! For jeg kunne slet ikke stoppe, da jeg først var kommet i gang: ‘Åh, nej, jeg spiste tun i går, er der ikke noget med, at det er sindssygt giftigt?’ ‘Gisp, jeg glemte at tage folinsyre på hele ferien, nu får min baby en hjerneskade!’ ‘Ih, hvorfor er der så stille i maven, er der overhovedet noget derinde?’ Og så videre. Måske kender du selv alle de bekymringer, nu hvor du er gravid? Jeg kan så berolige dig med, at vi begge er helt normale.

Hvert trimester sin bekymring

“Det er symptomer på en grundlæggende angst for, om du får lov at beholde dit barn,” fastslår jordemor og coach Mette Clay Holm. Desværre kan jeg ikke berolige dig med, at ængstelsen snart forsvinder, som for eksempel kvalmen, der har det med at fordufte omkring 12. uge. Reglen er nærmere: hvert trimester sin bekymring!

“I første trimester fylder tanker om ufrivillig abort for mange indtil nakkefoldsskanningen. Frygten for, at noget skal gå galt, bliver ikke mindre af, at du måske har været ude og feste eller gjort noget andet, der kunne skade barnet, før du tog testen,” siger jordemoren.

I andet trimester, hvor mange har det godt, begynder du måske at bekymre dig over, om du har ‘overgjort’ en aktivitet – fordi du havde masser af kræfter, fordi du havde lyst, eller fordi nogen minder dig om, at det må du da ikke, når du er gravid!

“Måske kommer svigermor ind fra højre og siger ‘står du der og hænger vasketøj op, det må du da ikke!’, selv om du har det fint, og så kommer tvivlen og bekymringen,” siger Mette Clay Holm.

Det er også nu, graviditetstegnene fra første trimester fordamper. Kvalmen forsvinder måske, og dine bryster er nok mindre ømme. Men i stedet for at glæde dig, tænker du ‘er der overhovedet en baby derinde, og hvorfor kan jeg så ikke mærke den mere?’.

LÆS OGSÅ: Alt det du ikke må: Her er de 37 officielle råd til gravide

Mere sårbar end normalt

“Måske går du og venter på det næste tegn, at mærke liv, men det kan du komme til at vente længe på som førstegangsfødende. Derudover har vores sundhedssystem nogle tjek indbygget, som nærmest er designet til at accelerere dine bekymringer. Misdannelsesskanningen (bare ordet, ik’?!) mellem 18. og 20. uge, for eksempel.

I tredje trimester er det tit tankerne om fødslen, der fylder. Du er måske uformelig og kan ikke det, du plejer – hvilket i sig selv er skræmmende for alle os, der er vant til at klare os selv.

“Du er mere sårbar og får brug for at føle, at andre vil tage vare på dig. Vil din partner være der for dig, eller kan du klare det hele alene, hvis der ikke er en far? Vil du blive mødt og forstået på fødegangen?” eksemplificerer Mette Clay Holm. “Og så er der angsten for at miste – er alt okay derinde? Vokser maven nok? Kort sagt: Skal du virkelig have lov at få en baby med hjem, nu hvor du er så tæt på?”

Måske tænker du, at det er en ringe trøst, at der bare kommer flere bekymringer buldrende gennem de ni måneder. Men måske hjælper det mentalt lidt, at de faktisk har en funktion.

Velkommen til dig selv

“Bekymringerne kommer af, at du nærer en dyb kærlighed til dit ufødte barn og allerede nu er begyndt at tage ansvar for det. For måske første gang i dit liv betyder det noget for et andet menneskes fremtid, hvordan du spiser, motionerer og lever i det hele taget. Det er en forberedelse til dit liv med barnet, når det bliver født,” forklarer Mette Clay Holm.

Hvis du formår at sige til dig selv, at du er nervøs, fordi du elsker dit barn, ikke fordi du er ved at blive skør, kan du bedre acceptere uroen. Der er nemlig ikke nogen vej udenom. Men rummer du bekymringen, kan du få meget ud af den og vokse som menneske.

“Tankerne og følelserne er en genvej til kernen i dig selv. Al teflon bliver skrællet væk, når du er gravid, og du får en unik mulighed for at mærke, hvem du er, og hvad der er vigtigt for dig. Du kan for eksempel blive vildt motiveret til at blive gift, flytte på landet eller begynde at leve mindre stresset, fordi du får kontakt med dig selv og dine værdier,” siger Mette Clay Holm.

At det skal kunne lade sig gøre, kræver selvfølgelig, at du ikke går i panik. Mette Clay Holm sammenligner det med at skvulpe viljeløst rundt på havet, og det er skræmmende. I stedet skal du finde jordforbindelse, så du ikke bliver kastet rundt af din egen angst.

“Jordforbindelsen går gennem kroppen. Måske skal du ud at gå en tur, når du bliver urolig, måske hjælper det at hvile. Det handler om at mærke din krop, for når du gør det, bliver det ikke så farligt at mærke følelserne,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Myteknuser: Må du bruge neglelak, når du er gravid?

Vær ærlig

Desuden er det en god ide at tale med nogen om dine tanker. Fordi det er så hypet at være gravid og være lykkelig for det, kan det være svært at lufte de negative tanker. Gør det alligevel.

“Et sted at starte kan være hos jordemoren eller en veninde. Vælg et trygt sted, og sig ligeud ‘jeg går og lader, som om jeg har det godt, men i virkeligheden har ´jeg det skidt’. Tal fra hjertet, så er chancen større for at blive lyttet til,” siger Mette Clay Holm.

At være ærlig ruster dig ikke bare til at klare graviditeten, men også til at blive mor.

“Når du giver dig selv omsorg og kærlighed og viser, at du skal tages seriøst og have det godt, vil det spejle sig i dit barn. Omsorg til dig selv er omsorg til barnet,” fastslår jordemoren.

Pssst! På trods af våd julefrokost, stort tunindtag og bunkevis af bekymringer fik jeg verdens sødeste, sundeste og raskeste baby ud af min første graviditet – og af min anden, hvor det var de lyse striber i håret, jeg gik i koma over. Jeg er sikker på, at uanset hvad du bekymrer dig om lige nu, så får du også den sødeste og sundeste baby, man kan tænke sig!

3 gravides bekymringer

  1. For få spark. Jeg var vildt opmærksom på, om jeg kunne mærke liv – hele tiden. Gik der et par timer uden spark og bobler, begyndte tankerne at sortne. Desuden var jeg urolig for, om jeg lå forkert, når jeg sov, så baby blev mast eller navlesnoren klemt af, og ville helst kunne mærke ham bevæge sig hele tiden. Jeg var endda på hospitalet og få kørt en strimmel, fordi jeg ikke syntes, der var aktivitet nok. Alt var heldigvis fint, men puh, nogle forestillinger der kørte rundt i hovedet … Louise, mor til Wilhelm
  2. Skæbnetanker. Da jeg var gravid anden gang, havde jeg en masse ‘skæbnetanker’ a la ‘kan det virkelig passe, at vi får lov at få endnu et raskt barn?’. Alle omkring mig, der fødte, fik sunde og raske børn, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at på et eller andet tidspunkt måtte det jo gå galt for nogle, og det ville garanteret blive mig. Det var rigtig svært at ryste tankerne af mig, og jeg var først rolig – og meget lettet – da jeg sad med mit barn i armene. Mia, mor til Bertram og Luna
  3. Får baby stress? Jeg har altid levet i et højt gear med arbejde og aftaler de fleste af døgnets vågne timer. I første halvdel af min graviditet fortsatte jeg den livsstil – indtil en aften, hvor jeg pludselig sad og tudbrølede med galopperende hjerte og en baby, der baksede rundt inde i maven. Hvorfor gjorde hun nu det? Blev hun stresset af mig og alle mine planer? Gik det ud over hendes helbred? Tankerne plagede mig, indtil jeg fik en snak med min jordemor – og begyndte at tage den lidt mere med ro. Nanna, mor til Olivia.