Hjælp dit klemte midterbarn
SPONSORERET indhold

Hjælp dit klemte midterbarn

En tur i svømmehallen med far alene, eller med mor på shoppetur uden resten af familien. Der skal ikke så meget til, for at et overset midterbarn igen føler sig set og anerkendt.

Af: Charlotte Skousen Foto: Nimastock
17. maj. 2015 | Børn | Vores Børn

– Jeg får ALDRIG noget” og “Det er ALTID de andre, som må”. Hvis det er essensen af dit midterbarns attitude, så føler barnet sig klemt i søskendeflokken. Og det er dit ansvar som forælder at ændre på det.

– Et klemt midterbarn har brug for at føle sig set nok af sine forældre, fortæller psykolog Margrethe Jungersen.

Hvis barnet hænger lidt med næbbet, så er det vores ansvar som forældre at give det barn lidt ekstra opmærksomhed, så det føler sig set.

LÆS OGSÅ: Søskende: Sådan tackler du dine børns forskelligheder

Hun forklarer, at mange børn føler, at forældrene lytter mere, hvis der samtidig er berøring og øjenkontakt fra forældrenes side.

Ta’ barnet ud af flokken

Den største luksus for et barn i en søskendeflok kan være en alene-tur i biografen med far eller mor. Især hvis barnet husker den, når det bliver en af de andre søskendes tur til noget ekstra.– Børn skal lære at sige: ”Skidt pyt, så får jeg nok noget en anden gang”, siger psykolog Margrethe Jungersen.– Og det er forældrene, som skal gøre det tydeligt for barnet, når barnet får noget. På den måde undgår man, at barnet får en forkert fornemmelse af, at det altid kun er de andre, der får noget godt.

Midterbarnets fordel

Men hun pointerer samtidig, at det ikke behøver være noget alvorligt, hvis barnet føler sig forfordelt. Det kan godt bare være noget forbigående, som skyldes, at barnet er inde i en sårbar periode – måske er bedstevennen flyttet, eller der er sket nogle ændringer i skolen.– I en familie med mange børn kan forældre ikke være lige opmærksomme på alle deres børn hele tiden. Det skal forældrene ikke have dårlig samvittighed over – det er helt naturligt, fortæller psykologen.– Og så er det faktisk på mange områder nemmere at være barn nummer to. For forældre er mere projektorienterede på deres første barn. Så de bliver mere afslappede omkring de næste børn, hvilket er en fordel for midterbarnet.

Få fire børn!

Oluf Martensen-Larsens forskning viser blandt andet, at den optimale søskendeflok, i teorien, består af fire børn – først en dreng, så en pige, så en dreng og til sidst en pige med tre-fire år i mellem hvert barn.

LÆS OGSÅ: Søskende: Klar til barn nummer to?

Grunden til, at det er optimalt med så mange børn er, ifølge forskeren, at forældres sum af forventninger til deres børn, groft sagt, er den samme uanset antallet af børn. Ved at fordele forventningerne ud på flere børn vil det enkelte barn derfor ikke føle så stort pres for at leve op til forældrenes forventninger, som hvis de kun var en eller to børn til at løfte opgaven.

LÆS OGSÅ: Skal du have barn nummer 3?

LÆS OGSÅ: 9 gode grunde til at give dit barn søskende

LÆS OGSÅ: Hjælp dine børn til at blive lykkelige søskende