Humor
SPONSORERET indhold

Få dit barn til at flække af grin

Selv helt små børn elsker sjov og ballade – heldigvis. Børn udvikler sig nemlig hurtigere, når de har det sjovt, og pjatteriet er med til at lære din tumling om sociale regler og relationer – uden at du behøver at opdrage og skælde ud.

Af: Malene Lundahl, Vores Børn, November 2009
27. feb. 2010 | Børn | Vores Børn

På internetportalen Youtube findes et videoklip, som er blevet vist mere end 90 millioner gange.

Hvad indholdet er? En rødhåret svensk baby med blå bib-hagesmæk siddende i en høj stol (fra Ikea, naturligvis) skraldgrinende over hele femøren, hver gang hans far siger en fjollet lyd.

Den lille purks humor kan ikke andet end at smitte og er helt sikkert forklaringen på filmens popularitet.

Man bliver simpelthen glad af at kigge på en baby med grineflip.

Et trygt bøh

Latter er en essentiel del af at være menneske. Som det eneste pattedyr kan vi le og grine – et træk, som adskiller os fra endda vores nærmeste slægtninge, menneskeaberne. Babys første skønne smil kommer allerede i fireugersalderen, og den første egentlige latter dukker typisk op, når rollingen er fire-fem måneder.Men hvad betyder latteren for det lille barns udvikling, og hvorfor er det egentligt så skønt at have det sjovt?Hans Vejleskov er børnepsykolog og tidligere professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har beskæftiget sig indgående med børns latter, morskab og humor. Han er ikke i tvivl om, at latteren har enorm betydning for små børns udvikling – både socialt, følelsesmæssigt og sprogligt.“Latter er en del af de kommunikative redskaber, som et lille barn har – endnu før det har et egentligt sprog. At lave fis og ballade er ikke bare dejligt samvær mellem forældre og den lille; morskaben hjælper også babyen til at lære sociale spilleregler at kende og til at forstå, hvad andre mennesker tænker og føler,” forklarer Hans Vejleskov.Han nævner, at eksempelvis den velkendte borte-tit-leg, hvor du gemmer dig bag en avis eller hænderne for så at komme frem igen med et ‘bøh’, ikke bare er fornøjeligt fjolleri, men faktisk første lille skridt til at lære baby at være adskilt fra mor og far. Baby ler, fordi den lille oplever et ‘trygt chok’ – fars eller mors ‘bøh’ er lidt farligt, men kommer jo fra den beskyttende forælder, så der er ingen reel fare på færde. Så er det bare sjovt at blive forskrækket.

Skægge briller

I det hele taget er ansigtet i fokus, når vi laver sjov med helt små børn. En grimasse som at stikke tungen ud eller energisk åbne og lukke øjnene, samtidig med at du siger en pudsig lyd, kan være nok til at udløse et henrykt hyl eller en kluklatter hos dit barn.“Eller noget så enkelt, som når jeg tager brillerne af – det synes de helt små ofte er mægtigt sjovt,” tilføjer Hans Vejleskov.Når baby bliver mobil og begynder at udforske verden, først kravlende og senere på to ben, lægges nye dimensioner til morskaben. Nu er det supersjovt, hvis man kan rejse sig og hive fat i alverdens spændende ting (alt fra køkkenskuffen til wc-børsten), og alene triumfen ved fuldførelsen af missionen kan honoreres med en latter. Vi griner nemlig ofte, når vi lykkes – simpelthen fordi vi føler os overlegne og stolte af vores egne bedrifter.

Tissemands-numse-lort

Når barnet når toårsalderen, er dets begrebsverden og ordforråd så stort, at det nu bliver sjovt, når noget bryder de gængse ordensregler. For eksempel er det morsomt, når noget byttes om eller er uharmonisk eller forkert placeret i forhold til situationen. Det fremkalder vild jubel, når plys-koen pludselig siger vov, og hundebamsen gokker som høne. Eller hvis du tager bleen på hovedet som en hat, eller far laver strømperne om til talende sokkedyr, der napper i lårene.Når barnet er omkring halvandet til to år, begynder det også selv at kunne lave sjov – for sin egen eller andres skyld. Det kan for eksempel være at hoppe på fjollede måder eller at lade sig falde med vilje. Eller en klassiker som at bygge et tårn af klodser blot for med stor fornøjelse at rive det ned igen.For større vuggestuebørn og især yngre børnehavebørn er sproget en vigtig kilde til sjov.Rim, remser og fjollede ordlege er kilde til mange timers fryd, og ‘frække’ ord gør også deres indtog. For den to-treårige er det tophumor at snakke om prutte-numse-tissemandslort midt i aftensmaden. Ikke mindst for at se jeres reaktion på det forbudte sprog. Senere, når barnet er mellem tre og fem år, kommer også sexrelaterede ord ind i ordforrådet.Ifølge Hans Vejleskov er det næstbedste efter egen succes andres fiasko. Derfor har børn – og mange voksne – meget morskab ud af at se andre være uheldige eller dumme sig.“Det klassiske eksempel er den fine mand, der falder i en bananskrald, men det kan også være den seje ridder, der pludselig bliver bange og tisser i bukserne. At se den stærke blive svag er ofte meget underholdende,” forklarer han.

Godmorgen med klovnenæse

Forskning viser, at børn lærer bedre, hvis de er trygge og har det sjovt. Og at latter har en gavnlig effekt på menneskets trivsel, er en velkendt tese. Men hvordan får du lige passet humor og klovneri ind i en travl hverdag med hente-bringe-logistik, madlavningsstress og voksende vasketøjsbunker?Ifølge lattercoach og terapeut Susanne Preisler behøver vi ikke revolutionere vores liv, men blot give os selv lov til at fjolle mere i hverdagen. Vi skal fokusere på at have det sjovt, ikke på at være sjove. For det er i interaktionen mellem dig og dit barn, at magien opstår.“En del voksne har svært ved at bryde ud af rollen som ansvarsfuld forsørger og bare give los. Du er måske bange for at miste barnets respekt, hvis du pjatter for meget. Min påstand er, at børn viser mere respekt og tillid til voksne, som kan fjolle og grine med dem,” fastslår Susanne Preisler.“Som forældre er du rollemodel, og hvis du tillader dig at slippe tøjlerne og lade latteren få frit flow, bliver dit barn også mere lattermildt og opdager glæden ved at grine,” forklarer hun og understreger, at børn jo er en fantastisk undskyldning for at tage en pause fra forpligtelserne og bare lege.Prøv for eksempel at kickstarte dagen med at hoppe og danse i køkkenet, væk dit barn med en rød næse på, eller forsøg dig med en gakket gangart på vej gennem stuen. Og husk også at grine af dig selv, så inviterer du nemlig andre til at grine sammen med dig.

26 sjove lege fra 0 til 4 år

0-1 år (i denne aldersgruppe er gentagelser populært, så gør det bare igen og igen og igen…)

• Lav sjove ansigter. Tilsæt gerne lyd.

• Giv baby en flyvetur, enten ved at holde ham med armene, eller ved at du ligger på ryggen med ham på dine bøjede ben.

• Lad rugbrødsmaden få sit eget liv, så den begynder at tale.

• Lad ansigtets forskellige dele have en lyd, så næsen siger ‘dyt’, ørerne ‘brum-brum’ og hagen ‘dingeling’. Rør ved barnets ansigt, eller lad barnet røre ved dit, så det bestemmer, hvilke lyde du skal sige.

• Kild baby blidt, for eksempel med dit hår.

• Lav rideranke-tur med ‘forskellige heste’, så mors hest ridder langsomt, fars hest ridder i hurtige hop, babys hest ridder vildt osv.

• Leg med hånddukker, lad dem danse, småslås, kramme, lege fangeog gemmeleg osv.

1-2 år

• Tag en banan/kop/bog på hovedet, og lad, som om du ikke kan finde den.

• Gør bamse til en drillepind, så den ‘stjæler’ fars ostemad/briller/mobil, mens han kigger væk.

• Giv barnet en ballon i snor, som I går tur med, som var den en hund (husk reserveballon).

• Leg med balloner, mens I laver aftensmad.

• Løb gennem hjemmet, og kast jer i en seng, en sofa el. lign.

• Fyld køkkenvasken med vand, og lad barnet plaske løs.

• Lav kysseangreb eller ‘hundesnif’ på barnets hals, mave, lår, fødder.

2-3 år

• Klip kæmpeører ud i pap, og sæt dem på en hårbøjle.

• Tag forskellige hatte på, og skift personlighed efter hatten.

• Tegn fjollede tegninger, f.eks. en cykel med firkantede hjul eller en fisk, der flyver.

• Lad barnet have solbriller på i bad.

• Hæld yoghurten op i bittesmå portioner ad gangen – og spørg løbende, om der er nok i skålen.

• Spil høj musik, og hop i takt, for eksempel gennem en hulahopring, uden om ‘forhindringer’, med en bamse på hovedet osv.

• Leg med latteren, og grin med forskellige lyde, for eksempel højt, lavt, bag en hånd, med ‘hi-hi’, ‘ho-ho’ etc.

4 år

• Leg mimelege, hvor I skiftes til at gætte, hvilket dyr den anden er.

• Lav kendte børnesange om, så du tilføjer f.eks. ‘i badekarret’ efter hver linje i Se den lille kattekilling eller Lille Peter edderkop.

• Lav forskellige pruttelyde med munden, f.eks. ved at puste kinderne op med luft og trykke på dem.

• Blæs sæbebobler, mens I venter i bilkøen.

• Fyr den af på dansegulvet, og skiftes til at bestemme, hvilke bevægelser I skal lave (kongens efterfølger i danseudgave).