Fødsel ved kejsersnit
SPONSORERET indhold

Kejsersnit - Smertefrit og med far på banen

Gitte endte med at føde ved akut kejsersnit, læs om hendes oplevelse af fødslen.

Af: Nadia Louise Kristensen Foto: Ninna Nisbet
24. okt. 2011 | Børn | Vores Børn

Hvorfor valgte du kejsersnit?

Jeg fik veer fire uger før tid, og barnet lå med numsen nedad. De forsøgte at stoppe veerne, fordi de ville lave et vendingsforsøg næste dag, men veerne ville ikke holde op, så jeg skulle vælge, om jeg ville føde normalt eller ved kejsersnit.Lægerne gjorde meget ud af at sige, at det sagtens kunne lade sig gøre at føde naturligt, og forklarede, at man ikke skulle være bange for at føde på den måde længere. Men fødslen skulle skride frem på en bestemt måde – ellers ville de skride til et kejsersnit. Fordi der var ret stor sandsynlighed for, at det alligevel ville ende i et akut kejsersnit, syntes jeg, det var nemmest at få kejsersnittet med det samme.Jeg havde ikke forinden gjort mig nogen overvejelser om, hvordan jeg ville føde, så det betød ikke noget særligt for mig at føde naturligt. Jeg havde også haft veer i noget tid, de var begyndt at gøre ondt, og jeg vidste, at det kun ville blive værre fra nu af, så jeg syntes faktisk, det var et godt tilbud at blive fri for smerterne.

Hvad var godt ved det?

Det bedste var helt klart, at jeg slap for vesmerterne. Da jeg kom på operationsbordet og havde fået min bedøvelse, var jeg i hopla igen. Jeg var omgivet af mennesker, der virkede professionelle, og det var meget betryggende. Derudover kom Jannik mere på banen, da jeg ikke kunne tage mig så meget af Tristan de første dage. Han holdt ham, da han kom ud, og skiftede bleer på ham. Han var mere med fra begyndelsen, end han nok ellers ville have været.

Hvad overraskede dig mest?

Fra vi besluttede, at det skulle være kejsersnit, gik der en halv time, så vi nåede ikke rigtig at tale om det. Jeg var nok overrasket over, hvor ondt det gjorde efterfølgende. Jeg havde svært ved at rejse mig og gå rundt, så jeg var nødt til at have mennesker omkring mig til at hjælpe med Tristan. Jeg var øm omkring arret i otte uger efter.

Vil du føde på samme måde igen?

Jeg ved det faktisk ikke. I og med at jeg havde veer, men ikke har oplevet forløsningen ved selve fødslen, er jeg lidt bange. Jeg har kun oplevet, at det gør ondt. Jeg kan høre på mine veninder, at man glemmer, hvor ondt det gør, når man først har født barnet. Det har jeg ikke oplevet.Tanken om en naturlig fødsel skræmmer mig lidt, fordi jeg ikke ved, hvad det vil sige at have presseveer. Jeg oplevede bare veer, der gjorde så ondt, at jeg ikke kunne sige noget. Men hvis du føder normalt, så er det overstået, og du skal ikke døje med et ar, der gør ondt i flere måneder. Jeg er hverken for eller imod det ene eller det andet. Det må afhænge af, hvordan situationen ser ud næste gang.

Dine bedste råd til andre, der overvejer kejsersnit?

Gør det, hvis du føler, det er nødvendigt. Men jeg tror, det er rarere for din krop, hvis du har født normalt. Du kan jo også få smertestillende under en fødsel. Du skal virkelig overveje, hvor lang tid du har lyst til at være besværet, efter at du har født. Jeg kunne bære mit barn, men ikke i lift, jeg kunne ikke handle eller noget andet, så jeg var afhængig af hjælp. Ved et kejsersnit får du heller ikke mulighed for at få dit barn op til dig med det samme og ligge sammen med det. Jeg havde det fint med det, og det gav Jannik mulighed for at være mere med. Men hvis det er vigtigt for dig at være tæt på dit barn fra første øjeblik, skal du ikke vælge et kejsersnit.

LÆS OGSÅ: Blog: Et kejsersnit er også en fødsel

LÆS OGSÅ: Flere får kejsersnit – men er det en fordel?

LÆS OGSÅ: Kejsersnit – ja tak!