Gode råd mod kolik
SPONSORERET indhold

8 gode råd mod kolik

Græder din baby meget eller har ondt i maven? Få hjælp til kolik.

Af: Cecilie Møller Rasmussen Foto: Nimastock
22. feb. 2009 | Børn | Vores Børn

Teorierne om spædbarnskolik er mange: For lidt eller for meget mælk, allergi, sult, mavekneb, psykisk uro i familien og så videre.

Signalerne er forskellige fra barn til barn, men der er dog enkelte fællestræk: voldsomt skrigeri, en utrøstelig baby, og at anfaldene især kommer efter ét bestemt af døgnets måltider – ofte sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.

Anfaldene starter som regel, når baby er trefire uger gammel, og slutter af sig selv cirka tre måneder senere.

Ikke en sygdom

Kolik betragtes ikke som en sygdom, men bruges ofte af læger som betegnelse for en tilstand hos en skrigende, utrøstelig baby, når der ikke kan stilles en mere præcis diagnose.LÆS OGSÅ: Kolik: Albert græd ti timer i døgnetSymptomerne på kolik kan imidlertid være udtryk for en anden sygdom. Det er vigtigt at få baby undersøgt grundigt, så lægen kan udelukke mere alvorlige lidelser.Der findes mange gode råd til forældre med et kolikbarn. Her har vi samlet 8 af dem. 

1. Amning

Mange mødre ammer deres børn 10-15 gange i døgnet, og det er slet ikke nødvendigt. Fem til otte gange i døgnet er tilstrækkeligt. Et ammebarn har tendens til at sluge luft, og jo oftere det ammes, jo større er risikoen for at sluge luft. Hvis barnets maveskind virker spændt, behøver det ikke mere mad.

2. Sutten

Det er vigtigt at sikre sig, at hullet i sutten passer til barnets størrelse og dermed den styrke, hvormed det sutter.

3. Mors kost

Kig også på morens kostvaner. Blandt andet løg, kål og meget krydret mad kan gå i mælken og påvirke barnet.LÆS OGSÅ: Gråd: Derfor vil baby bæres i dine arme

4. Stimulans

En teori siger, at kolik er en reaktion på dagens oplevelser. Hælder man til den teori, skal man være forsigtig med at stimulere barnet yderligere den dag.

5. Babymassage

En del forældre har gode erfaringer med babymassage. Massér blidt med det yderste af de tre midterste fingre i små cirkelbevægelser, der bliver større og større omkring barnets navle i urets retning.

6. Kiropraktor

Mange søger hjælp hos en kiropraktor, der har en teori om, at kolik kan hænge sammen med nedsat bevægelighed i leddene. Der må regnes med fra én til fem behandlinger.

7. Zoneterapi

Zoneterapeuter mener derimod, at årsagen til kolik er, at barnet under fødslen har slugt fostervand og fosterfedt, der kan sætte sig som propper i tarmsystemet. Ved at massere og stimulere fodzonerne mener zoneterapeuten at kunne løsne op for de affaldsstoffer, der blokerer og forstyrrer kroppens energicirkulation. Zoneterapeuter foreslår to-tre ehandlinger.

8. “Cykeltur”

En anden teori går ud på, at det hjælper at lave lidt blid babygymnastik med barnet. At give benene en ”cykeltur,” armene nogle bøjstræk-øvelser, en lille ”hoppetur” på puslebordet eller en godt understøttet svingtur. Tal med sundhedsplejersken om, hvilke øvelser i kan lave.

LÆS OGSÅ: Test om din baby har kolik

LÆS OGSÅ: Kolikkens mysterium

LÆS OGSÅ: Sand eller falsk: 14 myter om babys mave