Le Gammeltoft: Mor i 2010'erne

Tvivl under graviditeten

I begyndelsen af min graviditet blev jeg i tvivl om alt. Ville jeg overhovedet have børn? Skulle det være med ham?

Mine venner med børn talte om, hvor hårdt det var – man får aldrig sovet, man mister sin frihed, parforholdet går ad helvede til. Og så kom det i en bisætning: ‘Men det er også helt fantastisk.’ Jeg tænkte ‘gud, det ved jeg virkelig ikke, om jeg vil!’.

LÆS OGSÅ: 
Mette Vibe Utzon: Mor i 1990’erne
Lone Dybkjær: Mor i 1970’erne
Kit Kruse: Mor i 1950’erne

Om at være ensom som mor

Jeg havde meget svært ved at forene mig med billedet af den ammende mor. Det var meget langt fra den Le, jeg var. Jeg har brugt tid på at opbygge en arbejdsidentitet, og mit liv før handlede om fest, karriere, sociale begivenheder, frihed – hvem skulle jeg så være, når jeg blev mor?Da jeg blev gravid, blev jeg pludselig ikke inviteret så meget ud mere. Det var ensomt at gennemgå den livsstilsændring, uden at der var pay off i form af et barn endnu. Selv om jeg var træt af festen, ville jeg jo stadig gerne inviteres.

Kærligheden mellem mor og barn

Så snart jeg så Filippa, forstod jeg det. Hun havde kridhvidt hår og var skæv i ansigtet, da hun kom ud. Men jeg syntes bare, hun var så yndig. Hun blev født klokken 23.20, og hele den første nat på hospitalet sov jeg ikke.

Jeg lå bare og kiggede på hende i den lille plastikvugge – holdt øje med, om hun trak vejret, om dynen rykkede på sig.

LÆS OGSÅ: Forældreværdier – hvilken mor vil du være?

Det lyder som en kliche. Men den hundrede procent ubetingede kærlighed er helt vanvittig.

Om at være sit barn nært

Da Filippa var et par måneder, spillede en anerkendt dj I København, og jeg havde aftalt med Jesper, at han skulle tage Filippa den aften.

Jeg havde virkelig glædet mig. Men så var hun pylret og morsyg den dag. Jesper sagde ‘tag nu af sted’, men jeg havde pludselig ikke lyst.

At have en mening som mor

Folk spørger, om vi ikke skal have et babyhøreværn, så vi kan tage Filippa med til koncerter. Men nej, det skal vi ikke.

Dem, der helt hysterisk slæber deres babyer med på Roskilde Festival bare for at bevise, at de ikke har forandret sig – det gider jeg ikke. Når jeg kigger på Filippa, giver det mening at blive hjemme.

LÆS OGSÅ: Hvilken type mor er du?

Det er ikke længere ensomt, for nu har jeg hende.

Klarhed over hvem man er

Det er nok lidt barnligt og selvoptaget, at jeg før tænkte så meget over, hvem jeg selv var. Det bunder i usikkerhed. Men måske er det ikke vigtigt.

Måske skal man bare være den, man er. Jeg er jo stadig Le, selv om jeg har fået et barn.