“Mig ha' mor”

Nej, mor skal!” Lyder det bekendt? De fleste børn bliver mor- eller farsyge i perioder. Og det er helt normalt. Fra dit barn er helt lille, knytter han sig til jer forældre – og I knytter jer til ham. Dermed får han en tryg base, hvorfra han tør udforske verden.

“Et lille barn skal knytte sig til sine omsorgspersoner. Tilknytningen er livsvigtig, for den gør, at barnet tør udvikle sig, blive selvstændigt og få et godt selvværd,” siger psykolog Charlotte Clemmensen.

Som mor har du næsten altid et forspring: Du har båret og ammet baby, og ofte har du mere orlov. Når barnet bliver usikkert eller oplever noget nyt, vil det derfor vende sig mod dig for at tanke tryghed. Så er det, at han i perioder for eksempel kun vil puttes af mor. Det kalder vi morsyge.

“Men man bør faktisk slet ikke kalde det morsyge, for det er helt naturligt. Man kunne i stedet kalde det morglæde. Det er jo positivt, at barnet ved, at det kan finde tryghed hos mor. Udfordringen er at udvide glæden, så den også omfatter far,” siger Charlotte Clemmensen.

Far på banen
For det handler ikke om, at barnet bedst kan lide mor eller far. Et spædbarn kan sagtens knytte sig til mere end én person. Det kræver bare lidt mere arbejde for far, fordi han ikke har så mange timer sammen med barnet i løbet ad dagen.

“Far skal være på, når han kommer hjem. Han skal skifte ble, vaske barnet, made det og være sammen med det – og mor skal lade ham gøre det,” siger Charlotte Clemmensen.

Heri ligger måske en større udfordring, end du tror. For hvad gør du, hvis du står og laver mad, far pusler tøsebarnet, og du hører hende græde? Kommer du så styrtende og viser ham, at han skal rasle med den der dims over puslebordet, så hun holder op? Lad være med det.

Det handler om at sende et klart signal til dit barn om, at det er okay at være sammen med far. Det gør du ikke, hvis du står og kigger bekymret på. Børn er mestre i at aflæse deres forældre.

“Lad ham finde ud af det sammen med barnet. Din måde er ikke den eneste rigtige. Måske skal der noget helt andet til, når det er far, der pusler,” råder psykologen.

Når I begge er på banen, vil I også opleve perioder, hvor det er far, der er mest inde i varmen. Det kan handle om, at barnet bliver voldsomt optaget af de ting, som far er god til – for eksempel at lege vildt. Det kan også være, at du som mor er opslugt af dit arbejde i en periode, og at barnet derfor søger far. At blive afvist kan være sårende, men prøv så vidt muligt ikke at ‘afvise tilbage’. Vær i stedet glad for, at dit barn er knyttet til jer begge, og bliv ved med at tilbyde dig – så skal farsygen nok gå over.

Okay at være frustreret
At være favorit kan være smigrende, men også hårdt. Hvis du har brug for en pause og vælger at sige nej til dit barns ønsker, så er det vigtigt, at du anerkender de følelser, hun giver udtryk for. Det gælder, uanset om hun er nul, to eller fire år.

“Det er vigtigt for barnet at få lov at have sine følelser, så det ikke føler sig forkert. Det er ikke det samme som altid at få det, som man vil have det,” siger Charlotte Clemmensen.

Du kan for eksempel sige: ‘Jeg kan godt se, at du helst vil have, at mor putter dig, men i aften gør far det.’ Dit store vuggestue- eller børnehavebarn vil kunne forstå ordene, mens dit spædbarn kan afkode tonen i det. Især hvis du forstår at få det sagt kærligt og med overbevisning.

“Samtidig er det et godt redskab, hvis du selv er frustreret. Du bliver roligere af at få italesat situationen,” siger Charlotte Clemmensen.

Og frustreret bliver man let, når det kun er den ene, der dur! Den forælder, der ikke er inde i varmen, kan føle sig afvist og selv komme til at afvise barnet. Samtidig kan sådan en periode nemt føre til konflikt mellem jer forældre.

“Hvis far er presset, kan han tænke, at mor gør tingene bedre end ham, mens mor omvendt kan føle sig som en martyr, der skal gøre det hele,” siger Charlotte Clemmensen.

Her er det igen vigtigt at få talt sammen. Rent praktisk kan en løsning være, at I aftaler at gøre noget forskelligt med jeres barn.

“Tit er du bedre til det, du selv kan lide. Hvis far synes, det er rigtig sjovt at spille bold, så er det jo også sjovere for barnet at spille bold med ham. Det er ikke strengt nødvendigt, at barnet kan gøre alt med begge sine forældre,” siger Charlotte Clemmensen.
Svære forandringer
Ifølge Charlotte Clemmensen opstår forældresyge tit, når der sker noget nyt i barnets liv. Forandringer er svære for alle mennesker, ikke mindst de små.

“Det kan være i forbindelse med vuggestuestart, når der kommer søskende, eller hvis familien flytter,” siger hun.

Det kan også blot handle om, at barnet udvikler sig. Pludselig opdager hun, at hun kan noget nyt, eller hun vover sig ud på egen hånd i vuggestuen. Så får hun brug for at søge tilbage og sikre sig, at basen stadig er der. Da kan I opleve, at det kun er den ene, der dur, når hun søger trygheden og en forsikring om, at det er okay at kaste sig ud i det nye. Skal barnet altid have lov til at bestemme, hvem det vil have?

Charlotte Clemmensens råd er at skæve til barnets alder:
“Så længe barnet er lille, og det ikke giver problemer, synes jeg, du skal efterkomme dets ønsker. Når barnet som to-treårig kommer i selvstændighedsalderen, kan du vurdere, om det mere handler om, hvem der skal bestemme. Og i børnehavealderen har barnet jo et sprog, så I simpelthen kan tale om det.”

Du skal aldrig afvise dit barn, for det kan på sigt gøre hende usikker. Men orker den ene af jer ikke at være på hele tiden, så aftal indbyrdes, at det nu er den anden. Børn, der er naturligt knyttede til begge forældre, tager ikke skade af det.

Sådan takler du mor/farsyge:

• Vær begge sammen med barnet fra begyndelsen – på jeres egen måde.

• Acceptér, at barnet søger den ene af jer i perioder. Prøv at se det som en naturlig udvikling, som giver jeres barn mod til at prøve kræfter med verden.

• Hvis en af jer ikke kan holde til at være på hele tiden, så beslut sammen, at den anden tager over.

• Anerkend dit barns følelser, selv om du ikke altid kan efterkomme dets ønsker.

• Acceptér, at forældre kan være gode til forskellige ting. Måske er det ikke strengt nødvendigt, at I deles om alt?

Forældresyge i forskellige aldre: 0-2 år:
Giv efter for barnets ønsker, hvis det er praktisk muligt, og du selv kan holde til det. Du viser barnet, at verden er et trygt sted at være, og at basen hele tiden er der.

2-3 år:
Det handler stadig om at søge tryghed, men det kan også handle om, hvem der skal bestemme. Bedøm fra situation til situation, om det er det ene eller det andet.

4-5 år:
Nu kan du sætte flere ord på – og det kan dit barn også. Snak med barnet om, hvorvidt dets ønsker kan lade sig gøre. Børn skal lære at tage hensyn i en familie.