Epiduralblokade fødsel
SPONSORERET indhold

Min fødsel: “Epidural - NU!”

Marianne havde født to børn uden smertelindring, men da prinsesse nummer tre kom til verden, var en epiduralblokade nødvendig.

Af: Redigeret af Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn, januar 2014. Foto: Privat
18. mar. 2014 | Børn | Vores Børn

Hvordan var din fødsel? Nem og hurtig eller langstrakt og smertefuld? Det er altid interessant at høre, hvordan andre har oplevet det at bringe et barn til verden, og hvor forskellig oplevelsen kan være.

Læs Mariannes historie her:

Jeg var til jordemorkontrol om torsdagen, og her blev vi enige om at forsøge at løsne hinder for at se, om det kunne sætte min fødsel. Denne beslutning tog vi, fordi jeg stort set ikke sov om natten, blandt andet fordi jeg havde noget graviditetskløe, som forstyrrede min søvn.

Så hvis jeg skulle blive ved med at have lidt overskud til fødslen, var det nok snart, at jeg skulle føde. Hele torsdagen gik, og der kom ingen baby. Jeg havde konstant plukveer, når jeg stod eller gik, men satte jeg mig ned, var der helt og aldeles ro på.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtig veer”

Så kom veerne

Sådan gik fredagen også. Men natten til lørdag begyndte jeg at få rigtige veer. De kom, når jeg vendte mig eller gik rundt. Vi blev derfor enige om at tage kontakt til fødegangen, og vi aftalte med dem, at jeg skulle komme hen til kontrol.Da vi ankom til sygehuset, var det, som om mine veer var næsten væk igen. De kom kun cirka hvert ottende minut og var meget korte. Jeg blev undersøgt og havde kun åbnet mig to centimeter. Vi blev enige om, at jeg skulle blive resten af natten på sygehuset – i håb om, at fødslen ville gå i gang igen.

En søvnløs nat

Vi sov stort set ikke de næste par timer, selv om jeg var rigtig træt og havde fået lidt at sove på. Næste morgen klokken 8.30 begyndte det hele stille og roligt igen, men jeg var fortsat kun to centimeter åben.Klokken 9.30 havde jeg så stærke veer, at jeg blev kørt på fødegangen. Jeg var tre centimeter åben. Herefter er det hele meget svært at huske. Veerne væltede bare ind over mig, jeg havde rigtig ondt og forlangte at få lagt en epidural.Jeg har ellers altid sagt, at jeg ikke vil have noget som helst, da jeg ønsker en naturlig fødsel. Da jeg fødte mine to første børn, havde jeg heller ikke fået noget, men denne gang var jeg nødt til det. Jeg følte simpelthen ikke, at jeg kunne være med til mere.LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Kan man føde uden smerte?Sådan er det – ikke to fødsler er ens. Selv om jeg har født før, så glemmer man, hvor ondt veerne gør. Især udvidelsesveerne var hårde. Lige det kan man bare ikke kontrollere, uanset hvor meget man forsøger det, inden fødslen går i gang.

En epidural, tak!

Jeg fik epiduralen cirka 14 minutter efter, jeg havde spurgt. Da var klokken 11.15. Herefter gik vandet spontant. Nu var jeg meget mere med og havde en fantastisk oplevelse af en fødsel, hvor jeg stort set havde styr på det hele.

Klokken 11.40 fik jeg pressetrang. Min jordemor syntes, jeg skulle vente med at presse, men klokken 11.46 pressede jeg et par gange, og klokken 11.51 kom den smukkeste lille pigebaby op på min mave. Jeg var noget så stolt, for nu var jeg mor til hele tre ønskebørn.

Martha Alberthe havde nogle røde pletter på kroppen, som fik personalet til at overveje, om hun havde en infektion. De tog et par prøver og holdt nøje øje med hende. Men alt viste sig at være, som det skulle, og efter seks timer på fødegangen var vi klar til at komme på patienthotellet. Alt var godt, og der er ikke noget, jeg ville lave om i forhold til Martha Alberthes fødsel. Det var en kæmpe oplevelse at føde endnu et barn. Også selv om det var tredje gang.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov om fake fødsel: “Det var forfærdeligt”

Min mand var helt perfekt under hele fødslen. Det har han været alle tre gange, jeg har født. Han siger ikke så meget, men han støtter mig rigtig godt og ved, hvordan jeg vil have, at alt skal være. Det er en god hjælp, for så kan han fortælle mine behov og ønsker til jordemoren.