Morkroppen
SPONSORERET indhold

Morkroppen er moderne

Selv om det ændrer kroppen at få et barn, har idealet længe været, at kroppen hurtigst muligt skulle se ud, som før fødsel og graviditet. Men noget er ved at ske. Den bløde morkrop er ved at blive moderne.

Af: Kristina Svith Villadsen Foto: Getty
04. maj. 2017 | Børn | Vores Børn

Morkroppen. Ordet eksisterer ikke engang. Hvis man slår ‘morkrop’ op på ordbogen.com, bliver der foreslået alt fra korkprop til fortrop. Men intet om morkroppen. Det er ikke noget, der reelt findes. Alligevel ved de fleste mødre sikkert, hvad ordet dækker over.

Som Charlotte Højlund, der er forfatter, debattør og mor til syv børn i alderen 5-22 år, beskriver det.

– Det er en voksen krop. En krop, der efter det første barn har forandret sig. Ens bryster sætter sig på en anden måde, ens mave bliver lidt rynket. Og selv om man måske bruger samme størrelse tøj, så er kroppen bare anderledes.

I en af sine klummer beskriver Charlotte morkroppen som varm og blød. Andre steder bliver morkroppen omtalt på samme måde som farkroppen, der blandt andet er blevet hyldet for den bløde mave. Deler man ordet op i to separate ord, betyder det vel bare en krop, der har født et barn. Med alt hvad det indebærer.

Mette Simonsen, der er tidligere chef-jordemoder på Rigshospitalet, fortæller på sygeforsikring.dk, at en fødsel for nogle permanent ændrer kroppen.

Brysterne mister noget af deres spændstighed, fordi brystvævet hovedsageligt består af fedtvæv, som ikke kan trænes op. Nogle kvinder får lidt bredere hofter, og hvis man tager meget på under graviditeten, er der større risiko for, at de ekstra kilo bliver siddende. Med andre ord er en morkrop en krop, der er forandret. ­Oftest til det lidt større, løsere og blødere.

LÆS OGSÅ: Gravid: Sådan beskytter du din krop mod farlig kemi

En ny morkrop

Men skriver man #morkrop eller #morkroppen på instagram, så er det ikke det bløde, der kommer frem. Der er flere end 1.000 opslag med de to hashtags, men langt fra 1.000 forskellige motiver eller 1.000 forskellige typer kroppe. Det der kommer frem er selfies (virkelig mange selfies) af veltrænede kroppe, løbesko, tallerkner med avocado og tomater, træningslokaler og mødre i træningstøj med deres børn og ­barnevogne i naturen.

Hvorfor ser morkroppen sådan ud på de sociale medier?

– Siden 00’erne har vi været igennem en lang periode, hvor det har handlet om at være innovativ og omstillingsparat. Hvor vi skulle være tynde og slanke, fordi det viste, at vi hurtigt kunne tilpasse os en ny situation, når det blev krævet af os, forklarer Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og stiftende partner i Future Navigator.

Men der er ved at komme en modtrend, fortæller hun. Forestillingen om, at ‘hvis jeg bare løber hurtigt nok, så skal jeg nok kunne følge med’, gælder ikke længere. I hvert fald ikke, hvis du er mor.

– Vi er kommet til et sted, hvor det handler om, at man skal stå fast i sig selv. Hvor det er ok at stoppe op og bare nyde og være til stede i stedet for hele tiden at løbe hurtigere. Det symboliserer morkroppen. Den viser, at ‘jeg tager mig tid til det her barn, jeg grounder med det og er nærværende i at være sammen med mit barn’, siger Liselotte Lyngsø og understreger, at i den nye modtendens er en morkrop ikke veltrænet, men i stedet lidt rund i det.

– Det viser antistress i en tid, hvor alle løber rundt. Det ­viser, at jeg finder urkvinden frem og står fast ved alt det, hun symboliserer. Jeg holder fast i en rød tråd i en tid, hvor alt er oppe i luften.
Liselotte Lyngsø fortæller, at andre tegn på modtendensen er, at sundhedsguruer i mange tilfælde er begyndt at fremhæve kvinder med runde former som sundere end de helt tynde. Og at det at være mor – i hvert fald en flot en af slagsen – i sig selv er blevet gjort til noget sexet med den amerikanske forkortelse milf, som på dansk betyder ‘en mor, jeg gerne vil knalde’.

– Morkroppen kan noget andet end pigekroppen, som ellers har været idealet de seneste årtier. De unge piger, der ikke er mødre endnu, er stadig navlefikserede og stresser rundt. Men hvis du er mor, så er der ting, der er vigtigere end dig. Du får nogle holdepunkter, der er større og vigtigere. Og når du er mor er der mere status i de holdepunkter end i at have en tynd krop.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et sundt forhold til mad og krop

Gå dog hjem til dit barn

Måske er det modtrenden, der sniger sig ind, når der imellem de 1.000 billeder med #morkroppen på instagram også er ­billeder, der skiller sig ud. Når en kvinde viser sin mave frem og skriver ­#budding. Når en mor tager et billede af fem flødeskumskager i en montre og ­bruger hashtagget #jegharfødtetbarn. Eller når en mor med sin søn i vandet på en badeferie skriver #vielskerformer i samme sætning som #morkrop.

Charlotte Højlund kunne sagtens have været afsender på et af de billeder, der skiller sig ud. I september lod hun sig nemlig fotografere til Ekstra Bladet uden en trevl på kroppen. Det gjorde hun for at slå et slag for, at vi skal lære at elske vores kroppe. Præcis som de nu engang ser ud.

– Jeg ville ønske, at vi kunne slappe mere af. Jeg er vokset op i 1970’erne, hvor alle gik topløse eller uden bh. Uanset om du var tyk, tynd, høj eller lav. Alle var mere ­afslappede i forhold til deres krop. Det fyldte ikke på samme måde som i dag.

Men skal man tro Liselotte Lyngsø, er vi mødre netop ved at lære at slappe mere af. Den nye tendens viser, at vi er begyndt at hvile i kroppe med bløde maver, ar og længere bryster, fordi det illustrerer, at vi er nærværende mødre, der tager os tid til vores barn. Og så er alt jo godt. Eller hvad?

– Man kan sagtens forestille sig, at vi i stedet vil pege fingre af mødre, der går meget op i deres krop. Hvor du ser en mor på spinningcyklen, der løber frem og tilbage til barnet udenfor i barnevognen, og du så tænker ‘jamen, så gå dog hjem og hyg dig med dit barn!’ Når der er en trend, er der ofte en bevægelse i den anden retning. Og mødre er slemme til at bashe hinanden, siger Liselotte Lyngsø.

Charlotte Højlund er enig:

– Kvinder er generelt ikke så søde ved hinanden. Jeg tror nok, vi er hårdere ved os selv, men vi kigger stadig skævt til ekstremerne.

Liselotte Lyngsø forklarer, at kvinder altid spejler sig i andre kvinder, og kan vi ikke lide det, vi ser, så kritiserer vi dem, der er anderledes i stedet for at være glade for mangfoldigheden. Det skyldes, at kvindefællesskaber fungerer ved, at nogen er udenfor, imens andre er indenfor.

LÆS OGSÅ: Morkrop: Derfor stræber jeg stadig efter at genvinde min perfekte ungpige-krop

En krop, der fungerer

På den ene side kan vi altså vælge at være glade for, at den moderne morkrop lige nu begynder at blive mere rund i det. Den er alt andet lige lettere at vedligeholde end den trimmede, og det er nok også den, de fleste af os bærer rundt på. Men på den anden side kan vi også ærgre os over, at der så måske i fremtiden i stedet vil blive set ned på de mødre, der gerne vil træne og holde kroppen slank.

– Lykken må være, at spændvidden for, hvad du kan tillade dig uden at blive set skævt til, bliver så stor som mulig. Så det både er fint, at du træner med det samme og tager på arbejde med dit barn i liften. Og at du holder to år på barsel, hvor det ikke er din krop, der er i ­fokus. Det ville være dejligt, hvis der var plads til begge, men sådan er det desværre ikke med tendenser. De svinger frem og tilbage, siger Liselotte Lyngsø.

Når man spørger Charlotte Højlund, hvilket syn på morkroppen, hun drømmer om, så tænker hun især på, hvilket kvindebillede hendes døtre skal vokse op med.

– Jeg ville ønske, at normalspektret blev udvidet, og at vi kunne fjerne fokus fra, at alt handler om, hvordan vi ser ud. At vi kunne slappe mere af og bare være glade for, at vi har en krop, der fungerer.