Omsorgssvigt
Foto: iStock | Omsorgssvigt: "Et lille barn kan jo ikke selv rejse sig, gå ud af døren og sige 'her vil jeg ikke bo mere'."
Vores Børn

Omsorgssvigt

Ny undersøgelse: Hver tredje reagerer ikke ved mistanke om omsorgssvigt

Over halvdelen af forældre til småbørn kender et barn, som de er bekymret for er eller har været i risiko for omsorgssvigt. Alligevel gør mange intet ved deres bekymring, viser ny undersøgelse. Men vi skal blande os – også selvom det er vanskeligt, lyder opråbet fra eksperter.

Af Heidi Callesen og Susanne Baden 30.aug.2017 Børn

Læs hele historien i det aktuelle Vores Børn.

– Det er Bertram, der driller, fortæller din treårige, og det tror du gerne på. For du har mødt Bertram med det heftige temperament og den høje stemme, som kan høres overalt i børnehaven. På stuen går også Mia, der hver dag forsøger at kravle op på skødet af dig og få din opmærksomhed – selvom du slet ikke kender hende.

Du tænker måske, at begge børn er uopdragne? Men i virkeligheden kan det være et tegn på, at de er omsorgssvigtede. Og det er mange småbørnsforældre opmærksomme på.

Ifølge en ny landsdækkende undersøgelse foretaget for Vores Børn har over halvdelen af forældre med et barn på mellem et og seks år været bekymrede for, om et barn, de kender, er eller har været i risiko for omsorgssvigt.

Alligevel svarer mere end hver tredje, at de ikke har reageret på deres bekymring om mulig omsorgssvigt af børn.

Og det er bekymrende, når udsatte børn ikke får den hjælp, de har brug for, mener Bente Boserup. Der er seniorkonsulent hos Børns Vilkår.

– Når børn ikke trives, vil man kunne mærke det på dem på forskellige måder. Der er ikke nogen fastsat definition af det at være udsat, men grundlæggende handler det om børn, der ikke får den omsorg fra de voksne, de har brug for. Der er simpelthen nogle livsvilkår i familien, der gør, at man skal stoppe op og være ekstra opmærksom, forklarer hun. 

Faktisk er omkring hvert sjette barn i Danmark udsat, viser Egmont Rapporten 2016.


Ifølge Bente Boserup skal vi derfor som samfund blive langt bedre til at reagere, når vi ser et barn, der ikke trives. Der er flere måder, vi både kan og bør hjælpe de udsatte børn i vores omgangskreds på.  

 – Først og fremmest er vi jo forpligtede til at lave en underretning, hvis vi ser børn, der mistrives. Men jeg synes også, at vi som samfundsborgere har en forpligtelse til at række hånden frem mod vores naboer, hvis de i en periode er pressede og i underskud, mener hun.   

Men for mange er det grænseoverskridende at blande sig. Over en tredjedel (35 procent) reagerede ikke, fordi de enten ikke ville blande sig eller ikke vidste, hvad de skulle gøre, viser Vores Børns undersøgelse.

Den barriere er vi dog nødt til at komme ud over, hvis vi vil komme problemet med de mange udsatte børn til livs, mener Bente Boserup fra Børns Vilkår.

– Vi synes, det er ubehageligt og sætter os i den voksnes sted – for hvordan ville det ikke føles, hvis nogen kritiserede os som forældre? Derfor er der så mange, der ikke gør noget, selvom de måske er bekymrede for et barn, forklarer hun:   

– Vuggestuen, børnehaven og skolen er et fællesskab, hvor vi alle må hjælpe til med at tage os af hinanden. Børnenes barndom går i stykker, og når en del af gruppen ikke trives, påvirker det jo også alle de andre børn.    
Forskningen viser, at børns hjerner udvikler sig alt efter hvilke omgivelser, de vokser op i. Allervigtigst er de første år, for den periode, hvor dit barn går fra baby til tumling, er også den periode, hvor hjernen udvikler sig mest.   

– Det er her, hele fundamentet bliver lagt, og hvis børn lever et stresset, utrygt liv i de første to år, kan det risikere at påvirke deres udvikling på en måde, der kan være svær at rette op på senere, forklarer Grethe Kragh-Müller, der er børnepsykolog og lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.     

Eksperternes håb er derfor, at du fremover vil se med nye øjne på det råbende og voldsomme barn i børnehaven, som du måske mest har lyst til at vende ryggen til, eller på hende, der altid søger din opmærksomhed, når du bare gerne vil fokusere på at hente din egen treårige.   

– Et lille barn kan jo ikke selv rejse sig, gå ud af døren og sige ”her vil jeg ikke bo mere”. De har brug for voksne, der siger fra på deres vegne og giver dem et frirum, hvor de oplever kærlighed og ikke konstant skal være på vagt over for en fuld far eller en fraværende mor, siger Bente Boserup.


Læs meget mere om undersøgelsen i  det aktuelle Vores Børn, der er på gaden torsdag 31. august. Her får du også:

– Hjælp til, hvad skal du holde øje med i forhold til, om et barn er udsat?

– Eksperternes gode råd

– Sådan kan du helt konkret handle på dine bekymringer

Faktaboks

Om undersøgelsen: Mange af os er bekymrede

Over halvdelen har været bekymret for, om et barn er eller har været i risiko for omsorgssvigt. (52,2 %)

Over en tredjedel har ikke reageret på deres bekymring om mulig omsorgssvigt af et barn. (34,4 %)

Over halvdelen af dem, der reagererede, (51,3 %) har underrettet kommunen i forbindelse med deres bekymring.

Over en tredjedel (35 %) reagerede ikke, fordi de enten ikke ville blande sig eller ikke vidste, hvad de skulle gøre.

Næsten alle (97 %) af de adspurgte mener, at pædagoger, dagplejere osv. bør lægge mærke til, hvis et barn er omsorgssvigtet.

To tredjedele af de adspurgte ønsker mere viden om, hvordan de opdager og hjælper et omsorgssvigtet barn. (67,8 %)

Sådan gjorde vi: Undersøgelsen er foretaget af Egmont Publishings analyseafdeling på baggrund af besvarelser fra 984 forældre fra hele landet med børn i alderen 1-6 år. Undersøgelsen er foretaget i juni 2017 via et link til et spørgeskema, der blev distribueret på Vores Børns Facebook-side.


Henter...