Sådan gør du dit barn skoleparat

Er det dig, der lige hjælper i et snuptag, hvis bukserne vender med vrangen ud? Dig, der lyner flyverdragten om morgenen, fordi det så går mere tjept? Og er det måske også dig, der tørrer dit barn i numsen efter toiletbesøg?

Hvis dit svar er nej, kan du sætte et flueben ud for ‘selvhjulpen’ på listen over alle de ting, som dit kommende skolebarn skal kunne inden skolestart. Hvis svaret er ja, er det nok ved at være tid til, at du begynder at lade dit barn klare hverdagens mange praktiske udfordringer selv. Dit barn skal nemlig have styr på det mest basale, inden han starter i 0. klasse.

“I skolen er der ikke nogen til at hjælpe dit barn med at pudse næse, lyne jakken, tage sko på eller tørre numsen efter toiletbesøg,” siger børnehavepædagog gennem 35 år, Lene Olsen.

Lad dit barn selv

I månederne op til skolestart er det ekstra vigtigt, at du som forælder begynder at tage dig i at gøre tingene for dit barn.“Nogle gange skal det gå stærkt, og så hjælper du måske med tøjet, skoene eller madpakken. Men det må ikke blive hver gang,” råder Lene Olsen.Ifølge pædagogen er det rigtig vigtigt, at dit barn selv kommer på banen. “Lad dit barn selv bokse med tøjet, skoene og lynlåsen, lad ham stille madkassen i køleskabet og selv holde orden i sin garderobe i børnehaven,” anbefaler Lene Olsen.Hvis dit barn har været vant til din hjælp, så undlad dog at gå alt for bombastisk til værks. Kræv ikke, at dit barn pludselig ordner alt selv fra den ene dag til den anden. Tag det lidt ad gangen. Og tilbyd din støtte undervejs.Lad være med at sige: “Fra nu af skal du tørre dig selv i numsen.” Sig hellere: “Nu prøver du selv, og så kommer jeg og tjekker, om du har fået tørret dig ordentligt”.Sørg desuden for, at der er god tid i selve situationen, når dit barn skal kæmpe med for eksempel tøjet de første gange.“For børn har brug for god tid til ting, som du ellers selv kan ordne i en hurtig vending,” siger pædagogen. Du kan eventuelt begynde med at lade dit barn selv klæde sig på i weekenden. Her er der som regel bedre tid end i hverdagen.“Sæt dig så ved dit barns side, så du kan guide og opmuntre ham til at klare sig uden din hjælp. Sig for eksempel: ‘Så tager du trøjen…’, ‘jo, du kan godt’ og så videre,” siger Lene Olsen.Din lille skolestarter har også brug for at kunne begå sig i fællesskaber. Det indebærer, at dit barn skal have godt greb om flere ting:“Dit barn skal turde kontakte de andre børn,” siger Lene Olsen. Din pode skal også lære, at det ikke dur at slå eller skubbe. Og han skal kunne bidrage med egne ideer til fælles leg og gå med på de andres ideer. Ikke mindst skal dit barn kunne finde ud af at bede om hjælp. Og lære at være imødekommende og hjælpsom over for andre.“Dit barn skal desuden kunne tie stille og lytte opmærksomt, når andre fortæller noget og vente på tur til at tale,” siger Lene Olsen og tilføjer, at det er en stor udfordring for de fleste børn.Det kan du dog også hjælpe dit barn med derhjemme: “Du kan vænne dit barn til, at det ikke må afbryde, når du taler med far eller lillesøster,” lyder rådet fra Lene Olsen.Du kan for eksempel sige: “Vi vil gerne høre, hvad du vil sige, men vi skal lige tale færdig først”. Desuden støtter du dit barn i at blive god til at lytte, når du læser bøger højt.

Hov, hva’ sagde mor?

For at dit barn skal kunne deltage i fællesskabet i skolen, er det også vigtigt, at han kan modtage, forstå og huske beskeder, som bliver givet til hele gruppen af børn.“Dit barn skal kunne få to-tre beskeder, forstå dem og handle på dem,” siger Lene Olsen. Det kan du også støtte dit barn i at kunne. Du kan for eksempel bede dit barn om at hente madkassen i køleskabet, putte den i tasken og komme med dig ud ad døren. Men bliv ikke overrasket, hvis dit barn på vej hen til køleskabet glemmer alt om, hvad han er i gang med, fordi han får øje på et eller andet.“Små børn bliver nemt afledt,” fortæller Lene Olsen.Prøv at lade være med at blive irriteret. Stå i stedet ved dit barns side, og hjælp ham med at huske, hvad det var, han skulle. Du kan for eksempel sige: “Hov, hvad skete der lige der? Du glemte vist lige, at du skulle hen og hente madkassen”.

Brug for et godt sprog

Dit barn har også behov for at have et godt sprog, når han starter i 0. klasse, så han kan give udtryk for sine følelser, behov og interesser.“Det er vigtigt, at dit barn kan sige: ‘Hold op/ Jeg kan ikke lide det/ Det gør ondt/ Jeg vil hellere/ Jeg har brug for” siger Lene Olsen.Dit lille nye skolebarn har simpelthen brug for sproget for at kunne svare og tale for sig. Desuden er det veldokumenteret, at hvis dit barn har et godt sprog, får det også lettere ved at lære at læse.Det er også vigtigt, at dit barn kan koncentrere sig i kortere stræk ad gangen. Det kan du støtte ham i. Hvis dit barn for eksempel giver sig til at tegne en tegning, men efter at have sat tre krydser i hjørnet af papiret allerede er klar til at forlade sin tegning, så prøv at fastholde ham lidt.“Jeg plejer at sige: ‘Jeg kan godt se, at du har tegnet en tegning, men der er godt nok meget papir tilbage. Kan du tegne noget mere,” siger børnehavepædagogen. Ved at sige sådan kan du hjælpe dit barn til at koncentrere sig lidt endnu. Puslespil og spil er også gode aktiviteter, som kan hjælpe dit barn til at lære at fordybe sig.Endelig er det godt, hvis dit barn kan skrive sit eget navn, tegne, klippe med saks, har styr på sine familieforhold og kender til bogstaver og tal.“Det vil give dit barn tryghed i skolen, at ikke alt, hvad der skal ske, er ukendt og nyt,” lyder Lene Olsens råd.Men når du kigger på dit kommende skolebarn, så husk, at han på ingen måde skal kunne alting perfekt. Husk også, at dit barns udvikling ofte sker i tigerspring, så hvad han ikke kan nu, klarer han måske super duper godt om blot et par måneder!

Hvornår skal mit barnstarte i skole?

Dit barn skal begynde i skole i det kalenderår, hvor han fylder 6 år. Dit barn kan også begynde et år før eller et år senere, hvis du vurderer, at det vil være bedre for dit barn. I så fald skal du henvende dig til kommunens skoleforvaltning, som så vurderer om det er en god ide eller ej. Der findes ingen centralt fastsatte retningslinjer for, hvordan du eller fagpersoner afgør, om dit barn er skoleklar eller ej. Men der er nogle pejlemærker.

Dit barn skal:

✔ være socialt robust

✔ have et godt sprog

✔ besidde et godt selvværd og god selvtillid

✔ være nysgerrigt og have lyst til at lære nyt

✔ kunne give udtryk for egne behov, følelser og interesser

✔ kunne vente og lytte på andre

✔ kunne deltage i fællesskabet med kammeraterne

✔ kunne modtage, forstå og handle på en kollektiv besked

✔ kunne klare praktiske ting som at tage tøj på og klare toilet besøg selv.

Husk, at pædagogerne i børnehaven kender dit barn godt og har stor erfaring med at sende børn i skole. Derfor kan du med fordel spørge dem til råds og lytte til deres vurdering.

Kilde: Pjecen ‘På vej i skole’, udgivet af Undervisningsministeriet, 2009

LÆS OGSÅ: 9 ting jeg gerne ville have vidst, inden mit barn startede i skole

LÆS OGSÅ: Blog: Gå i køkkenet sammen – det styrker dit barn i skolen