Vuggestue: Sådan ruster du dit barn

Hej hej, skat, hav en god dag, ikke?’ For de fleste af os starter dagen med et farvel, når vi afleverer vores børn i vuggestue eller dagpleje.

Indimellem ledsaget af bekymrede tanker: ‘Bliver mit barn set? Får han omsorg nok? Savner han alt for meget?’ Tanker, som er dybt relevante.

LÆS I BOKSEN, HVOR KAREN TESTER RÅDENE OG SKABER MERE NÆRVÆR >>

Det er nemlig en stor omvæltning at skulle skilles fra mor og far, og dit barn gennemgår sin vigtigste psykologiske udvikling netop i vuggestuealderen, så der er god grund til at tænke hverdagen for ‘begynderen’ igennem.

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål til vuggestuebesøget

– De tre første leveår er simpelthen fundamentet for barnets livsglæde, selvværd og empati, fastslår børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Dit barns udvikling

For at vide, hvad det betyder for et barn at gå i vuggestue eller dagpleje, skal du vide, hvad der sker i barnets udvikling i de første år. Mellem nul og et år danner barnet tillid, først og fremmest til mor og far.

– Barnet skal tro på, at det får, hvad det har brug for – at det for eksempel ikke bliver kastet op i luften, når det er sultent, eller bliver lagt væk, når det har brug for nærvær.

Det er en sårbar tid, fordi barnet skal lære, at verden ikke vil det noget ondt, og at det kan stole på, at du (og far) er der og altid kommer igen.

I den alder kan barnet højst danne tilknytning til fem personer, det vil sige mor og far, en søskende eller to samt måske en tæt bedsteforælder.

LÆS OGSÅ: Test – hvilken type er din baby?

Der er altså ikke rigtig plads til flere, så kommer dit barn i vuggestue inden da, stiller det store krav til, at det har en fast kontaktperson, som ved meget om helt små børns behov.

Kan selv!

Når barnet er mellem et og to år, dannes det, psykologerne kalder autonomien, selvstændigheden. Det hænger sammen med, at barnet begynder at gå og dermed får mulighed for at udforske. Det mærker, at det har et ‘selv’, hvilket det er godt tilfreds med. – Barnet nyder sin krop og at kunne nye ting. Bare tænk på et par halvandetårige, der kommer løbende ned ad gangen i vuggestuen og får øje på sig selv i spejlet. Du kan se, at de tænker ‘nøj, jeg er lækker!’, siger Margrethe Brun Hansen.

Stadig brug for hjælp

I den alder har barnet brug for voksne, der ser, forstår og støtter, for selv om det bliver selvstændigt, er det stadig hjælpeløst i mange situationer.

– Når børn i den alder leger, er det vigtigt, at der sidder en pædagog på gulvet og hjælper med at gøre legen god. Børnene ser stadig kun sig selv og forstår ikke, at det gør ondt, når de slår hinanden med en brandbil.

De skal have hjælp til at udvikle empati. Samtidig er det vigtigt, at de voksne ikke bebrejder barnet lysten til at eksperimentere.

LÆS OGSÅ: Mindfulness – kom tættere på dit barn

Når en toårig pige for eksempel leger med vand, gør hun det ikke for at drille, men fordi hun nyder selv at kunne tænde for hanen og mærke vandet. Hun har brug for en voksen, der kan sige ‘hold da op, kunne du tænde vandhanen selv?’ og ikke ‘kan du så få slukket for det griseri!’.

Skæld ud giver skyld

– Det er i denne alder, at skam og tvivl opstår hos børn, hvis de ikke bliver støttet og genspejlet i de voksne. De kan komme til at tvivle på sig selv, skamme sig, føle, at de er forkerte, og blive utrolig usikre, forklarer Margrethe Brun Hansen.

På vej mod de tre år handler det psykologisk om initiativ. Det barn, der har fået tillid og selvstændigheden godt på plads, tør bygge broer og lave huler.

Men er barnet blevet skældt ud, hæmmet eller overset i de første år, tør det ikke give sig i kast med legen. Troen på egne evner er der ikke.

– Her kommer skylden til udtryk. Børn, der føler skyld, er usikre på, hvad de må for de voksne, og om de har lov til at være der, siger Margrethe Brun Hansen.

Korte dage i vuggestuen

Det er altså alt andet end ligegyldigt, hvordan dit barn bliver mødt i de første tre år – i de år, hvor det har sin gang på Gul Stue. Det stiller krav til institutionens voksne.

– Når du slipper hånden på barnet, skal en anden tage over, og det skal være en voksen med bred psykologisk viden om børn, fastslår Margrethe Brun Hansen.

Mor og far er og bliver dog stadig de vigtigste for dit barns udvikling. I elsker jeres barn og vil gå gennem ild og vand for det, mens en pædagogs kærlighed mere er næstekærlighed.

For at give det nærvær, dit lille barn stadig har brug for, må du indrette hverdagen derefter. Og nu kommer det til at gøre ondt, for det handler om tid.

Antallet af timer er (desværre) afgørende

Hvor gerne vi end ville høre noget andet, så er det afgørende, hvor mange timer trolden bliver passet. Det er nemlig hårdt arbejde at gå i vuggestue.

Dit lille, egocentriske barn skal dele opmærksomhed og legetøj, udholde et højt støjniveau og undvære sine vigtigste voksne. Jo flere timer, det skal det, desto mere udmattet bliver det.

– Et barn på nul til et år skal være sammen med far og mor. Når barnet er mellem et og halvandet år, kan det godt have glæde af at være sammen med andre børn, men det bør ikke være i vuggestue mere end tre-fire timer om dagen.

Jeg ved godt, at det er utopi for mange, men så er seks timer maks. – helt op til børnehavealderen. Aflevér klokken ni, og hent efter frugt og søvn, så har barnet haft en god, fuld dag i vuggestuen.

LÆS OGSÅ: Drop principperne og få en gladere hverdag 

Når de er tre år, kan de rumme lidt mere, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Træf et valg

Men hvordan søren gør du det, når jobbet skal passes, og terminen betales? – Jeg synes, man skal tænke sit arbejdsliv godt igennem – er det nødvendigt for jer begge at arbejde fuld tid? Er det nødvendigt, så tænk fleks. Lad den ene møde tidligt og den anden gå sent, eller lav dage eller uger, hvor en arbejder igennem, og den anden henter. Så ser I ikke hinanden meget i dagtimerne, men det er en meget kort periode i jeres liv, siger Margrethe Brun Hansen.

Få en hjælpende hånd

En bedsteforælder eller en god barnepige, der henter klokken tre et par gange om ugen, kan være et alternativ. – Selv om forældreansvaret ikke kan uddelegeres, er det alt andet lige bedre at komme hjem i fred og ro med én voksen end at være i vuggestue i otte timer eller mere. Men det skal være en fast person, for barnet kan ikke rumme mange sociale relationer, understreger Margrethe Brun Hansen. Er det helt umuligt at undgå lange dage, så prøv at acceptere det vilkår. Sørg for, at dit barn har en fast kontaktperson i vuggestuen, så den dybere tilknytning kan opstå.

Drop den dårlige samvittighed

– Når du selv har indre fred, smitter det af på dit barn. Render du derimod rundt og skæver til uret konstant, påvirker din dårlige samvittighed også de timer, hvor du skulle sidde med din tumling på skødet og nærstudere en billedbog. Det kan hverken du selv eller dit barn bruge til noget som helst. Det er lettere sagt end gjort, ja, men det handler om, at du står ved dine valg.LÆS OGSÅ: Sådan er forældre anno 2012 – Du må kigge på dit liv og spørge dig selv, om det hænger sammen. Gør det ikke det, må du handle på det, lyder rådet.

Sluk mobilen, mor!

Uanset hvornår vuggestuedagen starter og slutter, kan du selv give masser af nærvær derhjemme. Her gælder det om at være tilgængelig. Det vil sige, at du har slukket mobil og computer, og at du ikke styrter rundt og ordner praktiske ting. Om morgenen kan du vinde tid ved at have dækket morgenbordet aftenen før, så der er tid til leg. Samme trick kan du bruge om eftermiddagen. – Prøv at forberede så meget som muligt aftenen før, så du blot skal ud og sætte maden over. Skræl kartoflerne, og rør farsen på forhånd. Det giver ro til, at I kan sætte jer med en bog eller gå en tur på legepladsen.

Vær social sammen med børnene

Tænk også dine børn ind i dit sociale liv. – Mange fortsætter deres ungdomsliv med masser af aftaler i hverdagen og fest og farver i weekenden, nu blot med børn. Men grundlæggende kan de fleste børn bedst lide, at der er ro på, så tænk en grundrytme ind, som handler mest om at være sammen som familie. Det er en investering, der kommer igen med renters rente! Når du giver dit barn en god bund, bliver det robust og tør bevæge sig ud i verden. Det sociale liv, du savner, kommer igen, men barndommen kan ikke gøres om.

Skab hverdagsnærvær – sådan!

FÆRRE TIMER

Fleks med din mand, så dit barn kun er i vuggestue højst seks timer om dagen – gerne fra klokken 9 til 15. Pst! Alternativt kan du lade en barnepige hente tidligt et par gange om ugen.

MERE NÆRVÆR

Sluk mobil og computer, når I kommer hjem. Pst! Hav eventuelt en privat telefon, som kun familien har nummeret til.

PÅ FORKANT

Planlæg morgenen aftenen før: Dæk bord, læg tøj frem til både dig selv og dit barn, og gå selv i bad, så der er ro til at få en hyggelig morgen.

Pst! Eller stå op en time før normalt.

BLØD OVERGANG

Sæt dig ned 100 meter fra institutionen, inden du henter, og tøm hovedet for arbejdstanker.

Pst! Du kan også bruge de sidste ti minutter på arbejdet på at tune ud, inden du går.

SKRU NED FOR FESTEN

Det er bedst, at både hverdag og weekend handler om jeres familie. Så drop aftalerne i hverdagen, og hav kun børnevenlige aftaler i weekenden.

Pst! Alternativt kan I have voksenbesøg efter puttetid eller nøjes med aftaler den ene weekenddag.

FIND DIN MØDREGRUPPE HER