Børns seksualitet
SPONSORERET indhold

Se min tissekone!

Hvad stiller du op, når din treårige uskyldigt begynder at sige frække ord, undersøge de nedre dele og stille intime spørgsmål? Vi guider dig gennem mødet med dit barns seksualitet.

Af: Eline Holm, Vores Børn Oktober 2009
27. feb. 2010 | Børn | Vores Børn

 Det kan være svært at finde den rette grimasse, når lillepigen løfter op i gevandterne midt i supermarkedet og råber ‘se min tissekone!’, så den ældre dame på den anden side af køledisken nær taber pakken med rullepølse.

 Hvordan takler du lige den situation? Skal du opmuntre, dysse ned eller lade som ingenting, når interessen for kønsdele og dertilhørende funktioner begynder at spire hos familiens yngste?

 Det er et dilemma, du uundgåeligt vil blive konfronteret med, når dit barn når børnehavealderen. Her begynder det at blive sjovt at lege ‘du-må-se-min-hvis-jeg-må-se-din’ og at snakke om, hvordan en lille baby egentlig bliver til.

LÆS OGSÅ: Numselege – hvor går grænsen?

Ifølge børne- og familiepsykolog John Aasted Halse er kunsten at svare konkret på det, barnet spørger om – og ikke mere.

“Barnet spørger, fordi det måske har hørt nogle af de andre i børnehaven snakke om, at mor og far boller. Det vil bekræftes i, om det er rigtigt eller forkert. Et godt svar kunne være: ‘Ja, det er noget, voksne gør, når de godt kan lide hinanden’. Det er ukompliceret, og barnet kan forholde sig til det,” siger han.

Hans erfaring er, at nogle forældre kommer til at ‘overforklare’ i forsøget på at imødekomme barnet. Det kan resultere i, at dit barn bliver utrygt, fordi det skal forholde sig til noget, som er ude over dets fatteevne.

Blufærdighed ingen undskyldning

Det kan også være, at du er så blufærdig, at du mest har lyst til at frabede dig enhver form for intime spørgsmål. John Aasted Halse mener dog ikke, at det er nødvendigt at rokke markant på din egen blufærdighedsgrænse i forsøget på at være åben. Hvis du for eksempel aldrig har været typen, der spankulerer nøgen rundt derhjemme, er der ingen grund til pludselig at begynde på det. Men til en vis grad er du nødt til at komme ud over din egen forlegenhed.“Barnet har krav på svar. Hvis du afviser det eller siger, at sådan noget snakker vi ikke om, risikerer du at overføre din egen blufærdighed til barnet. Det kan resultere i, at barnet senere i livet bliver usikker omkring sin seksualitet,” forklarer John Aasted Halse.

Pilleri er normalt

Mens de fleste forældre holder hovedet nogenlunde koldt, når lille Johan kommer hjem og fortæller, at han har set Malenes tissekone, så tændes nogle helt andre alarmer nok hos dig, når lillemanden finder ud af, at nogle steder på kroppen er mere følsomme end andre.Ifølge John Aasted Halse oplever mange voksne barnets udforskning af sig selv, som om det pludselig bliver ‘deltager’ i seksualiteten, hvilket i deres øjne burde være reserveret til voksenlivet. Men barnets leg med seksualiteten kan ikke sammenlignes med voksnes.LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er dit barn klar til at smide bleen?“I modsætning til voksne er børns lyst ikke målrettet for eksempel en orgasme. Men de opdager som en naturlig del af deres udvikling, at det er rart at røre dér. Det er der ikke noget forkert i,” forklarer han og tilføjer, at det er en meget dårlig idé at vise væmmelse ved eller ligefrem forbyde, at barnet rører ved sig selv. Du risikerer igen, at barnet senere i livet kommer til at føle skam på grund af sin lyst.

Lær dit barn sociale spilleregler

Til gengæld er det helt i orden at sætte nogle grænser for pilleri, uartig snak og lignende.

“Vi har nogle sociale spilleregler omkring seksualitet. Det betyder, at hvis man vil røre ved sig selv, så gør man det, når man er alene. På samme måde er det måske okay at sige frække ord sammen med kammeraterne, men ikke foran mormor. Det skal du lære dit barn,” mener John Aasted Halse.

Når det gælder børn og seksualitet, er det i det hele taget vigtigt, at du lytter til din egen fornuft. For mens lidt er godt og naturligt, kan det også tage overhånd.

Hvis barnet masturberer otte gange om dagen, kan det for eksempel være udtryk for, at det er utrygt, og at pilleriet er en metode til at gå ind i sig selv eller få opmærksomhed.I sådan en situation er løsningen at afbryde barnet og tilbyde det at lave noget hyggeligt sammen.

Også doktor- og numselege imellem børn kan få rynkerne til at springe frem i mange forældres ansigter. Men legene i sig selv er ikke noget at blive forskrækket over. Til gengæld er tiden løbet fra 1970’ernes frisind og ‘bollerum’ i børnehaven.

“Vi lever i en pornoficeret hverdag, hvor selv små børn kan blive eksponeret for et eller andet i fjernsynet eller et blad. Barnet kan ikke gennemskue, at det er forkert at gøre sådan ved et andet barn. Børn skal stadig have lov til at lege, men der skal bare være en vis grad af opsyn. Så hold døren åben, og vend ryggen til,” opfordrer John Aasted Halse.