Sjov motion indenfor - til store og små
SPONSORERET indhold

Sjov motion indenfor - til store og små

Det er vigtigt, at børn rører sig. Men hvordan lærer du lige dit barn at bevæge sig, når vejret ikke indbyder til løb på legepladsen og cykelture? Vores Børn guider familien til sjov motion indenfor.

Af: Mia L. Rasmussen, Vores Børn Sund Familie, Efterår 2010
03. nov. 2010 | Børn | Vores Børn

Når vejret ikke indbyder til aktiviteter udendørs, lokker hyggekrogen i sofaen ofte mere end tanken om motion. Risikoen er, at både børn og voksne får rørt sig for lidt. Derfor er det vigtigt, at du som forælder hanker lidt op i dig selv og familien og kommer ud på stuegulvet.

For de små poder skal lære, at bevægelse er en naturlig del af jeres hverdag. Kort sagt: I skal også huske at tumle, slå kolbøtter og have det sjovt indenfor.

KLIK I BOKSEN TIL VENSTRE OG SE DE GODE LEGEREDSKABER TIL HJEMMET

“Det er vigtigt, at børn får bevæget sig, og at der bliver skabt en naturlig ‘bevægelseskultur’ i familien,” fortæller overlæge ved Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund Pedersen, der også er forfatter til bogen ‘Børn og Motion’.

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige sport til dit barn

Gør legen attraktiv

Det er afspændingspædagog og motorikvejleder med speciale i småbørn Lene Knudsen helt enig i.

“Det handler om at lege og gøre legen så attraktiv som mulig, så børnene bliver stimuleret på sanserne og dermed får styrket deres motoriske udvikling,” siger hun.

Lene Knudsen arbejder til daglig ved APA, som er Afspændingspædagogernes Aftenskole, og ved Motorik i Centrum, begge steder, der arbejder med at styrke børns sanser og motorik gennem lege.

LÆS OGSÅ: Mere tid, tak!

Heldigvis er der også mange forskellige måder, du kan få sat gang i bevægelseslegene hjemme på stuegulvet på. I behøver såmænd ikke det store udstyrsstykke for at komme i gang – det kan være alt fra at slå kolbøtter sammen til at sætte en cd på, som I kan hoppe og danse til.

Sæt gang i legen

Det lyder hyggeligt, men hvornår skal du lige få tid til det mellem madlavning, tøjvask og rengøring tænker du måske. Hvor vigtigt er det overhovedet som forælder at igangsætte og involvere sig i børnenes leg?

Det er faktisk ret vigtigt. I hvert fald, hvis du ønsker at påvirke dine børns fysiske aktivitetsniveau.

Alene det at have mor eller far med i legen kan være en motivationsfaktor i sig selv. Det mener Ida Enghave fra Hjerteforeningen i hvert fald. Hjerteforeningen har faktisk udviklet et helt website, ‘Rumlerikkerne’, som fokuserer på børn og motion.

LÆS OGSÅ: Guide til motion med dit barn

Den gode nyhed er, at du ikke behøver at blive ved med at slå kolbøtter i timevis eller klappe af din søn, der gør det Det vigtigste er, at du sætter legen i gang.

Børn skal bruge kroppen

Ifølge den mangeårige afspændingspædagog Lene Knudsen er det os som forældre, der skal skabe rammerne, men vi skal også kunne trække os ud og være observerende, så børnene selv styrer legen.“Som forælder er det vigtigt at lade børnene prøve tingene af. Jeg ser tit, at unge forældre bærer deres børn rundt, men man skal lade børnene gøre tingene selv,” siger hun.Har du et lille barn og bor i en etageejendom, er det for eksempel en god idé at lade dit barn kravle eller gå op ad trappen. Ud over at det er godt for barnet at røre kroppen, kan det i sig selv være en triumf og en ordentlig en på opleveren for barnet at klare trappen på egen hånd. LÆS OGSÅ: I form til fødslen

Forældre er forbilleder

Sidst men ikke mindst har børn brug for, at deres forældre er et godt forbillede for dem.

“Det nytter ikke noget, at far siger, at hans barn ikke skal sidde ved computeren hele tiden, hvis han selv konstant sidder med næsen i den,” siger Lene Knudsen.

Ud over at det er hyggeligt og sjovt at lege bevægelseslege, er der desuden flere – og mere alvorligt gode grunde – til, at vi forældre får hevet vores børn op af sofaen og ud på gulvet. Ifølge Hjerteforeningen har det stor betydning, om børn lærer gode bevægelsesvaner, fra de er små – vanerne følger nemlig barnet ind i voksenlivet.

Hvis barnet rører sig meget, bliver knogler, led og muskler jævnligt ‘holdt ved lige’, og det styrker deres krop til voksenlivet. Sagt på en anden måde kan du som forælder aktivt være med til at mindske risikoen for, at dit barn som voksen får livsstilssygdomme som overvægt, diabetes og hjerte-karsygdomme.

Gode bevægelsesvaner har også en lang række dejlige ‘sideeffekter’. Når barnet får styrket sine sanser og motorik i de tidlige år, får han eller hun en virkelig god ballast, som kan følge barnet livet igennem. Leg og bevægelse styrker nemlig barnets selvtillid, og det kan blandt andet betyde, at det bliver lettere at få venner.

“Et sundt bevægelsesmønster og en god motorik giver barnet lyst på livet. Det bliver ikke bange for at kaste sig ud i nye udfordringer,”