Sov hver for sig!
SPONSORERET indhold

Sov hver for sig!

I mange familier, hvor små børn ødelægger nattesøvnen for både mor og far, og trætheden trækker tunge veksler på parforholdet, kan løsningen være at droppe det fælles soveværelse, så i hvert fald den ene får en ubrudt nattesøvn.

Af: Martin Østergaard, Vores Børn, nov. 2006
27. jan. 2009 | Børn | Vores Børn

Øjnene er blanke, og de blå rande under øjnene er ikke blevet mindre af en nat med alt, alt for mange afbrydelser. Hovedet værker af for lidt søvn, og ved siden af dig ligger kæresten og ligner et spejlbillede af dig selv.

„Er det ikke min tur til at sove en halv time ekstra,” fremstammer du halvt bevidstløst med en snert af dårlig samvittighed, da du godt ved, at kæresten har sovet lige så lidt som dig.

Hvis du kan genkende denne situation fra din egen hverdag med små børn, der endnu ikke har lært kunsten at sove igennem en hel nat, så fat mod.

Der er nemlig ingen grund til at både du og din kæreste lider af akut søvnunderskud alle ugens syv dage, lyder det fra parterapeut Martin Østergaard, der både fra sit eget liv som far til tre og som ægteskabsrådgiver ved, hvor hårdt det slider på parforholdet, når man i en længere periode ikke får sin nattesøvn.

„Jeg vil helt klart anbefale forældre i denne situation at sove hver for sig. Jeg vil næsten sige, at det er et universalmiddel for småbørnsforældre, der skal op om natten og i det hele taget ikke har overskud til mere end at klare det praktiske,” siger han.

Den største udfordring „Helt ærligt,” lyder det da også i en lidt anklagende tone fra kærestens side af sengen. „Jeg er også helt smadret, kan du ikke gøre det?”

Tonefaldet lægger ikke ligefrem op til en hyggelig start på dagen. Overskuddet til at forkæle kæresten er væk, og det føles til tider, som om man hele tiden skal stå på pinde for alle andre end en selv.

„Den største udfordring for et parforhold, og det gælder også mit eget, er uden tvivl at få børn. Det er benhårdt, og der er dage, hvor man føler, at man er hjemsøgt af en lille vampyr. Hvis man ikke får ladet batterierne op om natten, kommer der et tidspunkt, hvor man ikke har mere at give af,” fortæller Martin Østergaard, der via sin erfaring med ægteskaber i krise ved, hvor voldsom en belastning manglende søvn er for parforholdet.

„Mit columbusæg er jo, at man skal gå i seng sammen. Man kan ligge i arm eller i ske og suge til sig af den nærhed, som man har brug for. Sex er der som regel ikke det store overskud til, men hvis der er, er det jo fint. Efter ti minutter eller en halv time går man hver til sit. Så kan den ene part finde et sted, hvor der er fred og ro natten igennem, og hvis man har lyst, kan man jo skiftes til det,” lyder rådet.

Til helvede med dobbeltsengen

Martin Østergaard er ikke den eneste terapeut inden for parforholds-området, der anbefaler, at mor og far sover hver for sig, hvis der vel at mærke er behov for det. Sexologiens grand old man, Steen Hegeler, anbefaler i bogen ”Kærlighedens ABZ” helt at droppe det fælles soveværelse.

„Til helvede med den dobbeltseng,” skriver han.
„Hvis folk bare vidste, hvor manges sexliv den har ødelagt og gjort til rutine.”

Bogen er skrevet i 60’erne, men bygger på en forståelse af parforholdet, som nok er lige så aktuel i dag som for 40 år siden.
Højlydt snorkeri, nattetisseri og en arm, der som det eneste sover, når man ligger i ske, angiver Sten Hegeler som gode grunde til at gå hver til sit, når det bliver mørkt.

„Både og” Ifølge Martin Østergaard er det ikke nogen glidebane for parforholdet at sove hver for sig i en periode. Selv tog han efter barn nummer tre beslutningen om at søge væk fra natteroens orkan-øje i det fælles soveværelse og prioritere sit eget behov for en ubrudt nattesøvn.

„Med mine to første børn følte jeg en pligt til at ligge standby i soveværelset, hvis min kone havde brug for hjælp. Men da vi skulle have vores tredje barn, bestemte jeg mig for at følge mit eget behov for fred og ro om natten. Min pointe er, at man ikke skal undvære nærheden med sin partner. Man kan sagtens få „både og” ved at ligge sammen inden, man skal sove,” siger han og understreger, at det vigtigste er at passe på sig selv.

„Hvis bare den ene i et forhold har et ønske om at afprøve det her, så skal man gøre det. Man kan jo starte med at sætte en måned af til det og se, hvad der sker. Man må forsøge at forklare sin partner, at det ikke handler om, at man ikke elsker hende eller ham, men at man ikke har overskud til at pleje forholdet, hvis man er helt slidt op,” siger han og tilføjer, at det ifølge hans erfaring er helt ukompliceret at forklare børnene, hvorfor mor og far sover hver for sig.

Det er som regel noget, de accepterer uden at stille spørgsmålstegn ved det.

„Fuck tabuet!” Men selv om man ikke skal lade sig styre af andres meninger eller fordomme, er der ingen tvivl om, at det er lidt af et tabu at rede op to forskellige steder i huset. Det skyldes, at de fleste forbinder to enkeltværelser med, at noget må være ”galt” i parforholdet. Men i en børnefamilie kan der også være mange andre ting på spil.

„Fuck tabuet! Det er vigtigere at støtte hinanden i, at i det mindste den ene får en god og sammenhængende nattesøvn,” siger Martin Østergaard.

„Det kan jo være, at den nybagte mor foretrækker at koncentrere sig om barnet om natten og helst ikke vil forstyrre eller forstyrres af manden. Det kan også være manden, der bare ikke gider delebryster og derfor frivilligt foretrækker at forlade soveværelset i den periode, hvor kvinden ammer,” siger han.

Livsnødvendigt At have små børn, der vågner flere gange om natten i flere år, er unægtelig en af de værre sider ved at blive forældre. Det har visse ligheder med torturmetoden, der går ud på at nedbryde mennesker ved at nægte dem retten til søvn. Og det første, der tager skade, er som regel parforholdet, og tager man ikke fat i problemerne, er sandsynligheden for, at de vokser sig større, meget nærliggende.

„Jeg har sjældent par med helt små børn i terapi, som regel kommer de et par år senere. Men da kan der meget vel være opstået en dyb afstand imellem dem, som er meget svær at løse op for,” siger Martin Østergaard, der ikke ønsker at male fanden på væggen. Der er jo også de parforhold, der kan klare sig igennem hvad som helst. Men hvis de små forstyrrer søvnen hver nat, og overskudslageret bliver mindre dag for dag, så er det parforholdet, der bøder for det.

„Jeg vil tro, at det her indgreb vil kunne redde tre ud af fire parforhold, der hænger i laser på grund af manglende søvn. Men de skal forebygge det nu og ikke om tre måneder,” siger han og understreger endnu en gang, at man skal passe på sig selv, hvis man skal være noget for andre.

HVAD ER SØVN Man kan groft sagt dele søvnen op i tre faser; let søvn, dyb søvn og REM-søvn (rapid-eye-movement).

Under den lette søvn er hjernens aktivitetsniveau ikke så anderledes fra vågentilstanden, mens det er nedsat med cirka 40 procent under den dybe søvn.

Når vi i løbet af natten, efter cirka halvanden time, bevæger os ind i REM-søvnen, som er drømmefasen, stiger hjernens aktivitetsniveau igen markant i forhold til den dybe søvn.

Vi bevæger os ind og ud af de forskellige faser flere gange i løbet af natten. Især den dybe søvn (også kaldet ”delta-søvnen”), som vi har mest af tidligt på natten, er betydningsfuld i forhold til at fungere godt næste dag.

VI SOVER MINDRE Vi sover cirka en time mindre i dag end for 100 år siden. Sandsynligvis skyldes den mindre søvn, at elektriciteten holder os vågne i længere tid, og at der er flere ting som bl.a. fjernsynet, der holder os væk fra sengen.

I gennemsnit sover mennesket syv timer +/- en time. Søvnbehovet falder med alderen. Søvn har stor betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn påvirker immunforsvaret, hukommelsen og indlæringen. Dårlig eller for lidt søvn påvirker også vores humør, koncentrationen og ydeevne i negativ retning.