Styrk dit barn med en krammer

Har du tænkt over, hvor dejligt det er at komme hjem og få et kram, hvis du har haft en dårlig dag? Det er som udgangspunkt utrolig vigtigt for os voksne med fysisk kontakt og knus og kram. Hvordan du opfatter fysisk kontakt, og hvor vigtigt det er for dig, har blandt andet at gøre med, hvilken familie du er vokset op i.

Er det en familie, hvor det har været almindeligt at give knus og kram i tide og utide, eller har der været mindre eller ingen af den slags følelsesmæssige fysiske udfoldelser?

LÆS OGSÅ: Derfor har du – bogstavelig talt – lyst til at spise din baby

I sidstnævnte tilfælde kan du som voksen måske føle, at du har mindre behov for knus og kram. Men uanset hvad du som voksen er vant til, kan du være sikker på en ting: Dit barn har brug for masser af fysisk kontakt.

– For dit barn er fysisk kontakt med andre mennesker lige så vigtigt som at få noget at spise og drikke og som søvn. Det er nødvendigt for, at barnet kan udvikle sig normalt og få tillid til andre mennesker, siger psykolog Tina la Cour.

Verden vælter

Der er masser af situationer, hvor dit barn har brug for fysisk kontakt fra dig. Victor tager Amalies skovl, og hele verden vælter lige der i sandkassen på legepladsen. Men heldigvis er du der til at give et trøstekram. Eller Børnetime kan være noget så uhyggeligt, men når din lille krudtugle kan putte sig ind til dig, så er det skræmmende på den der lidt dejlige måde. Og lille Emil er lige ved at vælte dig med det megagensynsknus, du får, da du kommer for at hente ham i vuggestuen. ‘Jeg har leget godt, men hvor er jeg glad for at se netop dig’, siger Emil med hele sin krop.LÆS OGSÅ:

Husk at røre ved mig, mor!Allerede i 1950’erne begyndte man at lave psykologiske undersøgelser af børn på børnehjem, der havde det rigtigt skidt. Og man fandt ud af, at de manglede følelsesmæssig kontakt. Det var ikke nok bare at stikke dem en sutteflaske.– Helt op i 1970’erne var det almindeligt, at hvis børn var indlagt på hospitalet, så bad man forældrene om ikke at komme på besøg. For barnet blev bare ‘oprevet’ af det. I dag ved man, hvor vigtigt det er, at barnet er tæt på mor og far, siger Tina la Cour.

På maven som en kænguru

I dag ved vi også, at babyer har brug for kontakt for at kunne udvikle sig både fysisk, motorisk og hjernemæssigt.

– Når baby bliver født, er kun 25 procent af hjernen udviklet. Derfor er der også nogle, der siger, at de nyfødte egentlig burde hænge de første ni måneder på mor og far som en lille kænguruunge, siger Tina la Cour.

For hjernen udvikler sig, i takt med at baby vokser og bliver stimuleret. Det er i kontakten med andre, at vores børn lærer om sig selv: ‘Hvis jeg gør sådan, så gør hun sådan.’ Når vores børn får et knus eller kram eller bliver nusset på ryggen, så producerer kroppen også et antistresshormon.

LÆS OGSÅ: Derfor skal din baby have kys og kram

– Så det at være tæt på mor og far har en beroligende effekt på dit barn. Samtidig er fysisk kontakt vigtigt for den følelsesmæssige udvikling, siger Tina la Cour og fortsætter:

– Når dit barn oplever at blive anerkendt på sine behov – for eksempel at blive taget op, når det græder – så udvikler barnet en tillid til verden og oplever den som en tryg ramme at udvikle sig i, hvor mennesker er nogle, der passer på mig.

Når dit barn er trygt hjemme hos jer og kan blive tanket op med blandt andet knus og kram, så overfører barnet den tryghed til resten af verden. Dit barn tør bedre vise udadtil, hvilke behov det har – det tør vise mere af sig selv, fordi det har oplevet, at andre mennesker godt kan rumme det og dets behov.

Respektér dit barns grænser

 Hvis du ikke er den krammende type, så fortvivl ikke. Lysten til fysisk kontakt kommer ofte med forældrerollen. Et spædbarn appellerer til dig og dine instinkter om at tage det op og give det knus, kram og kærlighed. For mange nybagte forældre vil fødslen også opleves som et rigtigt udviklingstidspunkt. En tid, hvor du øver dig i din nye rolle og måske ændrer på nogle gamle følelsesmønstre. Nogle voksne får mere generelt mod på at ændre sig selv, når de er blevet forældre. Det kan for eksempel være netop at blive mere ødsel med knus og kram. Også selv om de ikke selv er vokset op med fysisk kontakt til deres forældre.

– Det kan faktisk læres at blive en krammer. Hvis du har tid og lyst til det. I starten vil det måske føles lidt akavet, men langsomt vil det virke mere og mere rigtigt for dig, mener Tina la Cour.

Men et knus eller kram skal være autentisk, påpeger psykologen. Du skal mene det ærligt og rigtigt, så det ikke bliver et forlorent kram.

– Kram á la tanter, der krammer på ‘jeg skal lige drikke min kaffe færdig’-måden, kan børn ikke bruge til noget. Et kram skal være noget, du har lyst til at give. Så hvis du er sur på dit barn, er det måske ikke lige der, du skal begive dig ud i et stort knus. Så kan du måske nøjes med at lægge en hånd på ryggen af dit barn, siger Tina la Cour.

Nogle børn elsker at kramme, mens andre nærmest stritter over hele kroppen med en ‘lad være at røre mig’-attitude, når mor eller far er i krammehumør.

LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn

– Det er vigtigt at respektere, at børn er vidt forskellige. For nogle kan den fysiske kontakt ved et knus eller kram blive for meget.
Måske vil de så hellere sidde på skødet, hvor der ikke er den helt intense øjenkontakt samtidig. Eller også kan du måske sidde ved siden af barnet i sofaen og nusse det på ryggen eller bare på hånden, siger Tina la Cour.

Typisk vil det lidt større barn også på et tidspunkt næsten ikke kunne holde ud at røre ved eller blive rørt af sine forældre. Men hvornår det lige sker, er individuelt. Det kan være en treårig eller en teenager, der reagerer sådan, siger psykologen.